Når den nye vildtskadebekendtgørelse træder i kraft 1. september 2026, bliver reglerne for regulering af ulv ændret markant. For Danmarks Jægerforbund er det resultatet af et længerevarende arbejde for at sikre, at mennesker, husdyr og jagthunde kan beskyttes, når ulve optræder problematisk.

En af de vigtigste ændringer er, at det nu bliver tydeliggjort, at jagthunde er omfattet af reglerne om beskyttelse af husdyr. Det betyder, at en jæger i en konkret og akut situation kan få mulighed for at regulere en ulv, hvis det er nødvendigt for at afværge et angreb på en jagthund. Her er det vigtigt at bemærke, at der skal være tale om et decideret angreb på hunden eller at et angreb er umiddelbart forestående, før det er tilladt at løsne skud. Og man må under ingen omstændigheder skyde på en ulv – uanset hvor truende den er – før der er afgivet et skræmmeskud, og ulven ikke er blevet skræmt af skræmmeskuddet. 

- Det har været helt afgørende for os, at jagthundene blev omfattet. For en jæger er hunden ikke bare et redskab. Den er en vigtig del af jagten og en nær følgesvend. Derfor skal man ikke stå magtesløs og se på, hvis en ulv angriber hunden, siger formand for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen.

Et vigtigt skridt for jægernes retssikkerhed

Forbundet har gennem processen især arbejdet for, at reglerne skulle være klare og anvendelige i de situationer, hvor en jæger pludselig står over for en ulv. Det er vigtigt, fordi ulven fortsat er en fredet art. Udgangspunktet er derfor stadig, at en ulv ikke må skydes, medmindre betingelserne for regulering er opfyldt. De nye regler giver imidlertid mulighed for at handle uden en forudgående tilladelse i bestemte situationer.

Hvis en ulv angriber husdyr, kan den reguleres hele året, hvis det er nødvendigt for at afværge angrebet, og hvis ulven ikke har ladet sig skræmme af et skræmmeskud. Det er netop denne mulighed, der også omfatter jagthunde.

Det er også vigtigt for jægernes retssikkerhed, at det ikke længere er dem, der står med bevisbyrden, hvis de skyder en ulv, som f.eks. angriber en jagthund. 

Fra tilladelse til mulighed for at handle

Tidligere har regulering af problemulve som udgangspunkt krævet en konkret tilladelse fra myndighederne. Alternativt skulle man handle under loven om nødværge, og her var retssikkerheden for jægerne slet og ret ikke god nok. Det har kunnet være en udfordring i situationer, hvor en ulv pludselig befinder sig tæt på eller angriber husdyr. Med de nye regler flyttes en del af beslutningen tættere på den konkrete situation. Kritiske røster har hævdet, at de nye regler er ensbetydende med fri jagt på ulven. Det er ikke tilfældet. Tværtimod er reglerne fortsat knyttet til bestemte situationer og betingelser, men hvis betingelserne er opfyldt, får den person, der står med problemet, mulighed for at handle.

Det er en væsentlig forbedring af jægernes retssikkerhed.

Også bedre muligheder for at regulere ulv bag hegn

De nye regler giver også mulighed for at regulere en ulv, der trænger ind bag et ulvesikret hegn, uden at der først skal indhentes en konkret tilladelse. Det er et vigtigt princip, fordi et ulvesikret hegn netop er etableret for at beskytte husdyr mod ulveangreb.

Samtidig bliver der bedre praktiske muligheder for at gennemføre reguleringen. Reglerne åbner blandt andet for regulering hele døgnet, brug af kunstigt lys og elektronisk lysforstærkede sigtemidler samt håndholdt termisk kikkert i de situationer, hvor reguleringen er omfattet af bestemmelserne.

Det er vigtigt, at vi som jægerne sætter os grundigt ind i reglerne, inden vi kommer i en situation, hvor der skal handles (se faktaboks).

Bliver man involveret i regulering af ulv bag ulvesikre hegn, skal man være opmærksom på risikoen for at begå en overtrædelse, hvis hegnet ikke lever op til de formelle krav til ulvesikre hegn. Det er derfor meget vigtigt, at man forud for regulering gennemgår betingelserne med lodsejer.

Hvad er gunstig bevaringsstatus

Selv om Danmarks Jægerforbund ser ændringerne som et vigtigt fremskridt, er vi ikke i mål. Der mangler simpelthen et ordentligt overblik over bestanden af ulve i Danmark.

Vi har stadig ikke fået klar definition af, hvad ”gunstig bevaringsstatus” er for ulven. Hvor stor skal bestanden være, for at man kan sige, at den har opnået gunstig bevaringsstatus? Det mangler vi svar på, og vi opfordrer kraftigt til, at man hurtigst muligt får sat konkrete tal på begrebet.

Når ulvebestanden har opnået gunstig bevaringsstatus, er grunden for en egentlig jagtlig forvaltning lagt, og Danmarks Jægerforbund vil gå konstruktivt ind i arbejdet med at fastsætte rammerne for en jagtlig forvaltning af ulven i Danmark.

Skudt en ulv? Så skal myndighederne straks kontaktes

En anden vigtig ændring er proceduren efter en regulering.

Hvis en jæger regulerer eller forsøger at regulere en ulv efter de nye regler, skal Naturstyrelsens ulvekonsulenter kontaktes hurtigst muligt og senest 2 timer efter skudafgivelsen. Uden for åbningstiden er det vigtigt, at man lægger en besked på telefonsvaren, så der findes belæg for korrekt håndtering af situationen. Vagttelefon: 30 34 15 30. Ulven skal overdækkes med en presenning eller lignende, og den må ikke flyttes, før ulvekonsulenten har besigtiget området.

Skudstedet skal desuden afmærkes.

Det er vigtigt, at jægeren følger proceduren nøje. Ulven er fortsat fredet, og det er derfor afgørende, at myndighederne efterfølgende kan dokumentere hændelsesforløbet og vurdere, om betingelserne for regulering var opfyldt.
Danmarks Jægerforbund opfordrer derfor jægere til at være meget grundige med dokumentationen, hvis de kommer i en situation, hvor en ulv reguleres.

De nye regler løser ikke alle udfordringer. Men de betyder, at jægere fra 1. september får bedre muligheder for at beskytte deres hunde og andre husdyr mod ulve i akutte situationer.

Samtidig er det vigtigt, at reglerne bliver fulgt præcist.

For DJ handler det grundlæggende om, at mennesker, husdyr, jagthunde og ulv skal kunne eksistere i samme landskab, og at der skal være mulighed for at gribe ind, når en ulv går fra at være en del af den danske natur til at udgøre et konkret problem.