Når observationer, vinger, tænder og vægtdata med videre samles på tværs af landet, bliver det til vigtig viden, der hjælper os med at følge bestandenes udvikling og sikre en naturforvaltning der bygger på et retvisende grundlag i stedet for formodninger.
Med begyndelsen på en ny jagtsæson følger også en række vigtige indsatser, hvor jægerne spiller en afgørende rolle i Danmarks Jægerforbunds bestandsovervågning. Hver eneste observation og prøve bidrager til den viden, der danner grundlag for en bæredygtig forvaltning af vores vildtbestande.
Mange jægere kender allerede vingeindsamlingen, som år efter år leverer værdifuld viden om blandt andet ændernes alders- og kønssammensætning. …