Dansk Ornitologisk Forening (DOF) beskriver i sin kronik i Politiken en natur, hvor vilde dyr skal kunne komme tættere på mennesker, og hvor jagt i videst muligt omfang bør fjernes fra de områder, vi ønsker at beskytte. Som eksempel fremhæves Yellowstone National Park i USA, hvor bisoner kan opleves tæt på mennesker. Det er en stærk naturoplevelse, men det er samtidig et meget dårligt udgangspunkt for en debat om dansk naturpolitik.

Yellowstone er et enormt, sammenhængende naturområde på størrelse med Sjælland, Lolland og Falster tilsammen. Området har været uden almindelig jagt i generationer. Danmark er derimod et tæt befolket og intensivt udnyttet land med landbrug, skovbrug, veje, byer, energianlæg og rekreative aktiviteter tæt på næsten alle naturområder, så at bruge bisoner i Yellowstone som argument for, at Danmark ville få bedre natur ved at fjerne jagten, er derfor at sammenligne to vidt forskellige virkeligheder.

Jægerne er ikke naturens fjende

Kronikken fremstiller i høj grad jagt som en aktivitet, der handler om at skyde flest mulige dyr. Sådan fungerer dansk jagtforvaltning ikke. Jagttider og jagtmetoder fastsættes på baggrund af blandt andet biologisk rådgivning, bestandsudvikling, internationale forpligtelser, dyrevelfærd og hensynet til forstyrrelse. Det er ikke jægerne selv, der bestemmer, hvad der må jages.

Faktisk beskriver DOF selv en udvikling, hvor arter gennem tiden er blevet fredet, jagttider forkortet, jagtmetoder forbudt og reservater etableret. Blyammunition er også blevet udfaset – blandt andet på initiativ fra jægerne. Det er ikke historien om en jagtbevægelse, der nægter at flytte sig. Det er historien om en aktivitet, der løbende er blevet reguleret og tilpasset ny viden.

Danmarks Jægerforbund har selv arbejdet målrettet med blandt andet anskydninger, etik, uddannelse og bæredygtig jagt. Vi ønsker ikke en jagt, der skader naturen. Vi ønsker en jagt, der er biologisk bæredygtig, etisk forsvarlig og indgår i den samlede naturforvaltning.

Forstyrrelse er ikke det samme som ødelæggelse

Et centralt argument i DOF's kronik er, at dyr reagerer på mennesker, og at jagt derfor er en væsentlig årsag til, at danskerne ikke kan opleve vilde dyr tæt på. Men her mangler en vigtig mellemregning. At et dyr holder afstand til mennesker, er ikke i sig selv et tegn på, at naturen er i dårlig tilstand. Vilde dyr skal netop ikke være tamme. At råvildt, gæs eller kronvildt reagerer på mennesker, kan være et udtryk for naturlig forsigtighed.

Det afgørende spørgsmål er i stedet, om jagtens forstyrrelse har en væsentlig negativ effekt på bestandene eller deres mulighed for at udnytte deres levesteder. Det er et fagligt spørgsmål, som skal undersøges og håndteres på baggrund af forskning. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet leverer netop forskningsbaseret rådgivning til myndighederne på dette område. Hvis forskningen viser, at bestemte jagtformer giver uacceptable forstyrrelser i bestemte områder, skal reglerne naturligvis kunne ændres, men det er noget helt andet end at konkludere, at jagt generelt ødelægger naturen.

Naturforvaltning handler også om bestande

Den største blinde vinkel i DOF's argumentation er forestillingen om, at naturen grundlæggende ville fungere bedre, hvis mennesker bare trak sig tilbage og lod naturen passe sig selv. Det kan lyde besnærende. Men det er ikke sådan, dansk natur fungerer.

Når bestande af f.eks. hjortevildt bliver store, kan de påvirke skovforyngelse, landbrugsafgrøder, vegetation og trafiksikkerhed. Gåsebestande kan skabe betydelige problemer både for natur og landbrug. Samtidig kan bestandsudviklingen i Danmark påvirke natur langt uden for landets grænser. De kortnæbbede gæs opholder sig f.eks. i Danmark om vinteren, men yngler på Svalbard. Her kan meget store bestande medføre et betydeligt græsningstryk på den sårbare arktiske tundra. I sådanne situationer er spørgsmålet ikke, om mennesker skal blande sig. Det gør vi allerede gennem den måde, vi indretter landskabet på. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst forvalter naturen.

Her kan reguleret jagt være ét af redskaberne. Det er ikke et argument for mere jagt alle steder. Det er et argument for, at jagt skal vurderes som en del af den samlede naturforvaltning.

Yellowstone er ikke et dansk naturpolitisk facit

Vi er helt enige med DOF i, at det er fantastisk at opleve store vilde dyr tæt på. Men Yellowstone kan ikke bruges som dokumentation for, at Danmark skal følge samme model. Hvis Yellowstone er målestokken, burde vi også have bjørne, bisoner, ulve og millioner af hektar sammenhængende vildmark. Det er ikke realistisk naturpolitik.

Vi må udvikle den danske natur ud fra danske forhold. Og her er udfordringen ikke at vælge mellem mennesker og natur, men at finde en måde, hvor mennesker kan være en del af naturen uden at ødelægge den.

Jægerne er en del af løsningen

Det er derfor for let at gøre jægerne til skurken, men jægere er ikke gæster i naturen, som først skal have tilladelse til at være der. De er en del af det danske natur- og landskabssamfund. Tusindvis af jægere bruger hvert år tid på naturpleje, vildtpleje, levesteder, vandhuller og biodiversitet. De bidrager økonomisk gennem jagttegnsmidler og praktisk gennem frivilligt arbejde. Og netop samarbejdet mellem forskellige naturinteresser viser, at der findes en anden vej end at naturorganisationerne graver sig ned i hver deres skyttegrav.

Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Jægerforbund har blandt andet arbejdet sammen i de lokale grønne treparter. Tilsvarende samarbejder findes i kystvandråd, grønne råd og andre lokale fora. Her arbejder mennesker med forskellige interesser sammen om en fælles opgave: at skabe mere og bedre natur. Det er den tilgang, vi bør bygge videre på. Ikke en debat, hvor bestemte brugergrupper udpeges som naturens fjender.

Ja til mere viden – nej til ideologiske konklusioner

Vi skal hele tiden blive klogere på, hvordan jagt påvirker dyr og natur. Der skal forskes i anskydninger, forstyrrelser og bestandseffekter. Og hvis forskningen dokumenterer problemer, skal vi være parate til at ændre praksis. Men naturforvaltning kræver præcise data. Man kan ikke efterlyse mere forskning og samtidig bruge den eksisterende usikkerhed som argument for den vidtgående konklusion, at jagt generelt er et problem for naturen.

Danmarks Jægerforbund ønsker mere natur. Flere levesteder. Større sammenhæng. Mere biodiversitet og stærke bestande af vilde dyr, og vi accepterer ikke præmissen om, at mennesker og natur nødvendigvis er hinandens modsætninger.

Jagt er én måde at være en aktiv del af naturen på. Fuglekiggeri er en anden. Lystfiskeri, vandring, naturfotografering, svampeplukning, kitesurfing og kørsel på mountainbike er andre. Der skal være plads til det hele, når aktiviteterne sker med respekt for naturen.

Naturen bliver ikke vildere af, at jægerne bliver væk. Den bliver bedre af, at vi bruger vores viden, samarbejder og tager ansvar for den.