Europa-Parlamentet:
Forud for enhver CITES COP fremsætter miljøudvalget i Europa-Parlamentet (ENVI) en ideologisk holdning til flytning af jagttrofæer i modstrid med bevarelsesdokumenter. Heldigvis har dette ringe indflydelse på EU's eller CITES-beslutningstagningen, og det undlader konstant at henvise til CITES-resolutionen, der anerkender trofæjagtens vigtige rolle for bevaring, hvorved CITES-parterne i 2016 enstemmigt vedtog en vigtig resolution om handel med jagttrofæer.
DJ har forud for flere afstemninger henvendt sig til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet og forsøgt at forklare det uhensigtsmæssige i et forbud mod import af jagttrofæer.
Anerkendelse af jagt som værdiskabende i naturforvaltning
Dette forhold anerkender, at velforvaltet og bæredygtig trofæjagt er i overensstemmelse med og bidrager til artsbevarelse, da det giver både livsgrundlag for landdistrikter og incitamenter til bevarelse af levesteder og genererer fordele, som kan investeres til bevarelsesformål.
Vi har tidligere set negative tilgange CITES SOP-resolutioner fra Europa Parlamentet, hvilket ikke påvirkede EU´s holdning, der som nævnt er defineret af rådet for Den Europæiske Union (medlemsstaterne) og kommissionen. Det er ærgerligt, at Europa Parlamentet ikke anerkender Peer reviewed videnskab og den generelle forskning på området, der tydeligt viser værdien ved trofæjagt for bevarelse af truede arter og deres levesteder, og ikke mindst medvirker til at bekæmpe fattigdom i udviklingslandene.
I udviklingslandene er naturen ofte under pres og overudnyttes i mange tilfælde. Det betyder, at sårbar og sjælden natur og tilhørende dyreliv risikerer at forsvinde. På den ene side er der ønske om bevarelse af natur. Det kræver ressourcer og overskud. På den anden side er der en befolkning, som er fattig og ofte udsat for sult. Vildtet kan i nogle tilfælde være en kortsigtet måde at skaffe føde på, men ofte overudnyttes det. Vildtets tilstedeværelse kan true især mindre landbrugsbedrifter og dermed grundlaget for fødevareproduktion. Dette skisma kræver langsigtede løsninger og uddannelse, og trofæjagt bidrager til bevarelse af truede dyr og natur.
Konsekvensen ved et forbud mod import af CITES jagttrofæer kan ses i Finland, hvor regeringen har besluttet at forbyde import af trofæer, som er underlagt CITES. I praksis betyder det, at en bæver nedlagt i Sverige af en finsk jæger ikke kan bringe trofæet hjem til Finland. Samme gælder for ulv, bjørn, los fra Norge og Sverige, samt en række arter fra f.eks. Afrika, der er omfattet af CITES.