Produceret af DJ i samarbejde med SGAV.

Grågåsen såvel som bramgåsen er talrig i Danmark. De optræder på mange af de samme lokationer, og ofte består flokkene rundtomkring af både grågæs og bramgæs.
I dagslys er det ganske ligetil at skelne arterne fra hinanden, men da grågåsen må jages fra halvanden time før solopgang til halvanden time efter solnedgang, kan det være udfordrende at skelne den fredede bramgås fra den jagtbare grågås. Det gælder især, når begge arter optræder i samme flok.
Netop derfor er det afgørende, at man har helt styr på de forskelle, som gør, at man lynhurtigt kan skelne arterne fra hinanden.

Feltkendetegn

Grågåsen hører til de grå gæs, og den er den største af de grå gæs. Bramgåsen derimod hører til de sorte gæs. Når man betragter fuglene, forstår man hurtigt hvorfor.
Grågåsen er, som navnet antyder, hovedsagelig grå. Den har en gråbrun ryg samt lysegråt hoved og bryst. Brystet har mørke pletter eller tværgående bånd. Næbbet er orangerødt eller mere kødfarvet som grågåsens ben og fødder. Vingerne er mørkebrune med lyse forvinger, og halen har en hvid kant. Disse lyse områder ses tydeligt i flugten.
Bramgåsen er lidt mindre end grågåsen, og den fremstår en smule mere kompakt. Halsen, brystet og toppen af hovedet er sort. Næb og ben er ligeledes sorte. Ryggen er lysegrå med sorte bånd, og bugen er ganske lys. Bramgåsen har desuden en hvid kindplet. Den ses ofte sammen med de lyse vinger under flugten.
Men en stor bramgås kan være udfordrende at skelne fra en lille grågås, når lyset er begrænset, og fuglene trækker sammen. Derfor ser vi nu nærmere på andre kendetegn, som kan bidrage til, at man hurtigt kan skelne arterne fra hinanden under jagt.

Kald 

Han forklarer desuden, at grågåsen typisk er mere skinger og højlydt i sin lyd end bramgåsen. Men flyver fuglene sammen i en større flok, er det ikke sikkert, man kan høre, hvilken fugl der udsender hvilke lyde. Derfor er lyden fra fuglene mest brugbar, hvis de kommer alene, eller man kun kan høre den ene art i flokken.

Flugt

Forskellen i flugten er derimod et bedre redskab til at skelne fuglene fra hinanden, når en stor flok grågæs og bramgæs tager turen ind mod skjulet eller der, hvor man sidder på træk.
Bramgåsen kan desuden fremstå lidt mere hektisk i flugten, fordi den er mindre og mere kompakt bygget.

Adfærd

Ifølge Verner Frandsen er det altid fornuftigt at lytte, når fuglene er langt ude. Efterhånden som de kommer nærmere, kan man begynde at holde øje med flugt og adfærd. 
– På afstand ser man gerne grågæssene i kileformation, hvorimod bramgæssene typisk kommer i små grupperinger uden en egentlig formation. Det synes jeg er karakteristisk for dem, pointerer han.
Man bør huske, at hvis man er i tvivl, skal man vente, til fuglene kommer helt ind på nært hold. På den måde kan man se farveforskellene og på den baggrund træffe en beslutning.
Har man meget svært ved at skelne fuglene fra hinanden i de blandede flokke tidligt på morgenen eksempelvis, må man vente, til lyset har fået lidt bedre fat. Heldigvis trækker gæs ofte senere end eksempelvis ænder, og derfor er lyset ikke altid et problem.

Andre forvekslinger

På afstand kan den fredede skarv godt minde om en grågås, og kommer den ind mod en fra en spids vinkel, kan de to fugle være svære at skelne. 
På nært hold er fuglene ganske nemme at se forskel på. Skarven er mere eller mindre sort, og fra siden virker det, som om der stikker lige meget ud foran og bagved vingerne. Grågåsen derimod har mere foran vingerne end bag vingerne.