Produceret af DJ i samarbejde med SGAV.

I indlæringen af grundfærdighederne er det vigtigt at tænke på hundens drivkraft og motivation i træningen. Stop er bestemt ingen undtagelse. Og hvad er indlærings-, uddannelses- og vedligeholdelsesfasen egentlig? 

Positiv forstærkning (godbidder, leg og ros) øger sandsynligheden for gentagelse af adfærd. Det er vigtig og brugbar viden i uddannelsen af jagthunden. Men i indlæringen af grundfærdigheden stop, så er det også vigtigt, at vi, i højere grad end ved de øvrige grundfærdigheder, tænker på hundens drivkraft og motivation. 

Positiv forstærkning øger som tidligere nævnt sandsynligheden for gentagelse af en adfærd. Derfor forstærkes adfærden positivt, indtil hunden har både kendskab til og forståelse for den ønskede adfærd. Når hunden f.eks. kan udføre øvelsen sit hjemme i stuen 10 gange ud af 10, så er der ret stor sandsynlighed for, at hunden både tillært sig kendskab til og forståelse for udførelse af adfærden eller responsen. 

Nu skal hunden videreuddannes i færdigheden sit. Vi øger vilkårene (husk krav, vilkår og kriterie fra tidligere artikel) ved at lave øvelsen ude i haven, på stranden, på fællesarealet, mv.

Når hunden også kan under de nye vilkår, så er grundfærdigheden indlært og hunden ”uddannet”, og hundeføreren kan være rimelig sikker på, at hunden har både kendskab til og forståelse for sit, uanset hvilke vilkår den præsenteres for.

De fleste hundefører vil nu tænke, at sit er, som det skal være, men det er det ikke helt. Indlærings- og uddannelsesfasen er på plads, men mange glemmer den sidste vigtige del; nemlig vedligeholdelsesfasen. Med et fint ord hedder det ekstinktion. Når en adfærd ikke vedligeholdes, så ”slukkes” adfærden helt eller delvist. Det er derfor vigtigt, at man fortsætter med at træne de forskellige grundfærdigheder uanset hundens alder.

Der er temmelig sikkert nok nogen, der kan sidde med fornemmelsen af, at det kan tage lang tid at komme igennem indlærings- og uddannelsesfasen, før man kommer til vedligeholdelsesfasen. Men tænk over, at f.eks. øvelsen sit måske kun tager 2 - 3 uger, før hunden har både kendskab og forståelse, mens det med andre øvelser kan tage flere måneder.

Og tænk over, at hunden kan være i indlæringsfasen i forhold til en grundfærdighed, mens den på samme tid kan være i uddannelses- og/eller vedligeholdelsesfasen i en anden grundfærdighed.

Indlæring af Stop

At hundeføreren er i stand til at stoppe sin hund, er meget vigtigt. Specielt i forhold til jagt, men også som familiehund kan det have overordentlig stor betydning, at hunden kan stoppe på signal. Indlæring af stop ligger naturligt i direkte forlængelse af sit- eller dækøvelsen. Jeg vil gå så langt som at sige, at sit eller dæk er en forudsætning for at begynde indlæring af stop.

Når jeg starter indlæringen af stop hos mine hunde, så starter jeg, som med alle andre grundfærdigheder, med meget små skridt. Min unghund, der er mere ned 8 måneder gammel, går fri ved fod hos mig hjemme på græsplænen (vilkåret). Hver gang jeg stopper op, stopper hunden også op sætter sig ved min side (kravet), som vi har øvet mange gange tidligere. Forskellen er, at jeg giver et ”dalende” signal (varighed ca. 1 sekund) i min fløjte, hvilket hunden lære at koble sammen med responsen igennem gentagelser. 

Når min hunds respons er den samme hver gang (kriteriet), så hæver jeg vilkåret ved, at jeg giver signal, så hunden skal sætte sig, men jeg selv fortsætter med at gå. I starten af denne øvelse kan det være en god ide at sætte farten lidt ned og lade som om, at man stopper. Det hjælper hunden til at genkende billedet af det forrige vilkår.

Husk, at det i indlæringen er vigtigt at belønne hunden i rigtig adfærd. Stopper min hund på signalet, går jeg tilbage den og giver den godbidder og ros.

Næste niveau er, at jeg drysser et par stykker tørfoder ud på græsplænen, som hunden finder, mens jeg træder et par skridt væk fra stedet. Når jeg kan se, at hunden er har spist den sidste godbid og løfter hovedet, giver jeg signal til stop. Hvis hunden ikke sætter sig, går jeg tilbage til tidligere vilkår, hvor det virkede, og øver igen. Min erfaring er dog, at hunden sætter sig. Så snart den har rumpen i græsset, går jeg frem til den og giver en godbid og ros. Jeg taler ikke til min hund, da jeg ikke ønsker at forstyrre dens adfærd med ord.

Gradvist øger jeg vilkårene, men kravet forbliver det samme. Hunden skal stoppe og sætte sig på signal – hver gang. Jeg ser af og til nogle give signal til hunden om at stoppe, når den er på vej hjem til sin fører. Det gør jeg aldrig… mere. For jeg har gjort det tidligere. Min hund skal under indlæring aldrig stoppe i at komme hurtigt hjem til mig. Den skal konsekvent løbe direkte, hurtigt og glad hjem til mig.

Drivkraft – hundens motor

Mange kan fejlagtigt gå for hurtigt frem og få den opfattelse og tro på, at deres hund kan stoppe til enhver tid og i enhver situation, hvilket desværre ofte bliver til en uheldig oplevelse, når de første gang kommer på jagt.

Alle hunde er udstyret med drivkraft af forskellig størrelse. Lad os kalde det motoren. Jo voldsommere motor, desto mere kræver det godt kendskab til gaspedalen og bremsen. Jeg vil forsøge at forklare det på en anden måde. Vores jagthunde er generelt udstyret med en stor motor med mange hestehræfter i forhold til jagt. Langt de fleste får indlært stop med vilkår (gaspedalen), hvor benzintilførslen til motoren kan styres. Men hvad sker der med benzintilførslen og evnen til at bremse, når hunden rejser en hare på jagt?

Tip til en sjov øvelse

Med hunden siddende 3 meter foran dig, kaster du en dummy, bold eller andet bagud fra dig. Bed hunden om at hente emnet. Hurtigst muligt herefter giver du signal til stop. Jo hurtigere, desto større chance for succes. Du minimerer nemlig muligheden for, at hunden kan lave fejl, da du hurtigt kan afbryde øvelsen. Igen øger du kravene stille og roligt til, at du kan kaste bagud, fremad og til siderne med større og større afstand. Hvis det ikke lykkedes, så gå nogle steps tilbage til der, hvor det gik rigtig godt.

Fald ikke i fælden

Motivation er en adfærd med tankevirksomhed, og lige som os, så motiveres hundene af, når ting lykkedes og belønning gives. Lægger man hundens drivkraft til hundens motivation, så kan let lade sig narre til at tro, at hunden sagtens kan træne intenst i 30 – 60 minutter. Men pas nu på! Husk, at der er intet, der indikerer, at meget og intens træning giver gode hunde. Tværtimod, så er 5 – 10 minutters veltilrettelagt træning 3 gange om ugen videnskabeligt bevist, som værende det bedste for hundene.

God træning!