Afsnit 1: Fundamentet i hundens uddannelse

Første afsnit i jægerforbundets sommerserie om hundetræning handler om grundfærdighederne. De skal naturligvis på plads, før du kan gå videre til næste step i træningen af din jagthund.

Fotograf: Jette Martinussen

1061

Afsnit 1: Fundamentet i hundens uddannelse

Afsnit 1: Fundamentet i hundens uddannelse

Article

2217

https://jaegerforbundet.kontainer.com/cdn/tzIZFW0n3faD/r-dsc3853.webp?d=19524&w=182&h=182

6

30/06 2026

2206

Ove Dam Hedegaard

30/06 2026

Grundfærdigheder er de grundlæggende færdigheder, såsom sit, kom, dæk, bliv, fri ved fod, stop osv. En jagthund skal besidde disse grundfærdigheder, så den i samarbejde med jægeren kan løse de opgaver, der kræves for en succesfuld jagt. Grundfærdigheder er, når færdighederne er bygget op omkring positiv indlæring, afgørende for et godt forhold mellem hund og fører. Det er i grundfærdighederne, at man kan opbygge eller genopbygge et godt tillidsforhold hund og fører imellem.

Fundamentet for en god jagthund ligger i grundfærdighederne. Men ethvert fundament kan revne, hvis det ikke bliver efterset og vedligeholdt. Mange jægere glemmer at vedligeholde hundens grundfærdigheder, når først de er indlært. Det er en skam. Hunden elsker det, fordi den kan, og fordi den får godbidder, leg eller ros for arbejdet. Måske endda alle 3 dele.

Førerens grundfærdigheder

Når man taler om grundfærdigheder, så handler stort set altid hundens grundfærdigheder. Vi bør i virkeligheden stille lige så skarpt ind på hundeførerens grundfærdigheder. 

En dygtig hundefører besidder en række grundlæggende færdigheder, som danner fundamentet for et godt samarbejde mellem hund og menneske. En af de grundfærdigheder er evnen til at aflæse hundens kropssprog. Ved at kunne genkende signaler som stress, usikkerhed, fokus eller afslappethed kan hundeføreren bedre forstå hundens behov og reagere hensigtsmæssigt i situationen. Samtidig er tydelig og konsekvent kommunikation afgørende. Hunden lærer bedst, når føreren bruger de samme signaler hver gang og kombinerer dem med et klart kropssprog og præcis belønning.

Timing spiller også en central rolle i uddannelsen med hunden. Belønning og forstærkning skal gives på det rette tidspunkt, så hunden tydeligt forbinder sin adfærd med den ønskede respons. Derudover kræver rollen som hundefører både tålmodighed og ro, da hunde ofte påvirkes af menneskets energi og reaktioner. En rolig tilgang skaber tryghed og gør det lettere for hunden at koncentrere sig og lære.

En god hundefører har desuden blik for, hvad der motiverer den enkelte hund, og kan bruge dette aktivt i uddannelsen – hvad enten det er godbidder, leg, ros eller social kontakt.

Endelig er evnen til at skabe struktur og opbygge tillid afgørende. uddannelsen bør være planlagt og opbygget i små overskuelige trin, så hunden oplever succes og udvikler sig gradvist og roligt. Samtidig er en stærk relation mellem hund og fører helt central. Når hunden føler sig tryg og har tillid til sin fører, styrkes samarbejdet, og det bliver lettere at håndtere både daglig træning og mere udfordrende situationer. Derfor handler god hundeføring i høj grad om forståelse, kommunikation og relation.

Tre principper for jagthundetræning

  • Krav = det hunden skal. (f.eks. holde øjenkontakt i 1 sek.)
  • Vilkår = omgivelser og distraktioner (f.eks. et bryggers uden forstyrrelser)
  • Kriterie = hvor skal hunden kunne (4 ud af 5 forsøg)

Annonce

Uddannelsen

Nogle har den fejlagtige opfattelse af at grundfærdighederne skal indlæres over 10 træningsaftener i jagtforeningen. Jagthunden og jægeren kan umuligt opnå både kendskab og forståelse for indlæring og træning af grundfærdighederne på 10 træningsaftener, hvis der ikke trænes intenst hjemme, hvor vilkårene er tilpasset hunden. Instruktøren i jagtforeningen har derfor en yderst vigtig rolle i at formidle nogle gode redskaber, som gør det muligt for hundeføreren at uddanne sin hund derhjemme.

I denne og i kommende artikler vil jeg skrive om træning i forbindelse med indlæring af grundfærdighederne derhjemme. Disse råd er generelle og er ment som inspiration og motivation. De vil ikke kunne erstatte jagthundeinstruktørens mulighed for at yde den bedste hjælp, da instruktøren kan se jagthunden fra gang til gang, og derigennem tage udgangspunkt i jagthundens adfærd på den givne indlæring.

Husk, at al læring skal kunne betale sig (mad, ros, leg), være trygt og sjovt. Pas på med at gå for hurtigt frem. En god tommeltotregel er, at hunden skal kunne adfærden 4 ud af 5 forsøg, inden man gør kravet til hunden sværere eller ændre omgivelserne. Dette er et af principperne for jagthundens uddannelse.

Krav = det hunden skal. (f.eks. holde øjenkontakt i 1 sek.).
Vilkår = omgivelser og distraktioner (f.eks. et bryggers uden forstyrrelser).
Kriterie= hvor skal hunden kunne (4 ud af 5 forsøg).

Hvad skal man træne først?

Der vil altid være forskellig opfattelse af, hvilke grundfærdigheder der er vigtigst, og hvad man skal starte med. Dette kan både være racespecifikt, ligesom det kan afhænge af, hvad jagthunden selv tilbyder af muligheder. Sidstnævnte er med henvisning til, at man, så vidt det er muligt, bør udnytte, når hunden tilbyder adfærd. F.eks. giver det god mening at belønne hvalpen for at tage kontakt, når den selv tilbyder adfærden.

Fotograf: Jette Martinussen

Fotograf: Jette Martinussen

Krav og vilkår må ikke øges på samme tid

Lad os for eksempel forstille os, at hunden skal blive siddende stille i 10 sekunder. Det er målet. I er nået dertil, hvor hunden kan sidde i 5 sekunder inde i bryggerset. Da du øger kravet til 7 sekunder lykkedes det kun 2 ud af 5 forsøg. Her skal du gå tilbage til 5 sekunder, og fortsætter træningen lidt endnu.

Nu lykkedes det endelig!

Hunden kan blive siddende i 10 sekunder i bryggerset. Nu rykker I udenfor på græsplænen. Det er en stor ændring af vilkåret for hunden. Her er flere lyde, dufte og andre indtryk. Nu bør du ændre dit krav til hunden til bare et par sekunder. Bare rolig. I skal nok nå det. Som hundefører vil du opleve, at det faktisk går forbavsende stærkt, fordi hunden genkender øvelserne og adfærden.

Annonce

Øv kontakt

De fleste hundefører vil hurtigt opdage, at hvalpen vil gøre alt for at få kontakt med hundeføreren, da hvalpen hele tiden vil arbejde for at opnå noget positivt. Målet er, at jagthunden søger kontakt til os (ser på hundeføreren), når vi ønsker det. For at nå dertil kan kontaktøvelsen med stor fordel indlæres ved at have jagthunden siddende foran os og kikke op på os. På den måde gør vi øvelsen nemmere og begrænser muligheden for, at jagthunden laver fejl.

Fotograf: Søren Vendelbo

Fotograf: Søren Vendelbo

Hvad skal man træne først

Der vil altid være forskellig opfattelse af, hvilke grundfærdigheder der er vigtigst, og hvad man skal starte med. Dette kan både være racespecifikt, ligesom det kan afhænge af, hvad jagthunden selv tilbyder af muligheder. Sidstnævnte er med henvisning til, at man, så vidt det er muligt, bør udnytte, når hunden tilbyder adfærd. F.eks. giver det god mening at belønne hvalpen for at tage kontakt, når den selv tilbyder adfærden.

Kontakt

Kontakt har stor betydning for vores uddannelse af jagthunden og giver et godt forhold mellem hund og fører. Ved øjenkontakt mellem hund og fører udsendes et spændende og yderst betydningsfuldt hormon (oxytocin) kaldet kærlighedshormonet fra hjernen. Dette hormon er med til at skabe et helt særligt bånd imellem hund og fører. Jagt skal foregå i et godt samarbejde mellem jagthunden og jægeren, hvilket optimalt opnås ved en stærk relation og god kontakt. Kontakt handler også om, at hundeføreren har en klar fornemmelse af, hvor hunden er, og hunden har en klar fornemmelse af, hvor hundeføreren er. 

Kontakt kan også bruges i forbindelse med et stopsignal, hvor hunden på kommando (f.eks. stopfløjt) stopper enten ved at sætte sig, dække eller ved at stå stille. Herefter skal hunden tage kontakt til hundeføreren ved at kigge på hundeføreren og afvente ny kommando.

Allerede samme dag, som hunden ankommer til hjemmet, er det muligt at starte kontaktindlæring. Når hvalpen tilbyder adfærd, hvor den tager kontakt eller kikker på hundeføreren, skal hvalpen forstærkes i adfærden ved at belønne den med ros, leg eller godbidder.

De fleste hundefører vil hurtigt opdage, at hvalpen vil gøre alt for at få kontakt med hundeføreren, da hvalpen vil arbejde for at opnå noget positivt.

Målet er, at jagthunden søger kontakt til os (ser på hundeføreren), når vi ønsker det. For at nå dertil kan kontaktøvelsen med stor fordel indlæres ved at have jagthunden siddende foran os og kikke op på os, mens vi f.eks. sidder på knæ. På den måde gør vi øvelsen nemmere og begrænser muligheden for, at jagthunden laver fejl.

Annonce

Bevægelse for kontakt

Det er godt at lære hvalpen, at den skal lære at flytte sig for at få kontakt med hundeføreren. Kontakt er ikke, at hvalpen sidder bag ved hundeføreren og kikker i nakken på hundeføreren. Kontakt er, at hunden flytter sig i forhold til hundeføreren, så der skabes øjenkontakt.

Den letteste måde at indlære dette på er, at hundeføreren bevæger sig rundt, så hunden animeres til at flytte med for at få kontakt - og dermed opnå belønningen. En anden måde at starte denne kontaktøvelse på er, at placere hvalpen på et bord. Sørg for at tilvænne hunden til bordet, så den har opnået glæde ved det og føler sig sikker. Hundeføreren kan nu bevæge sig rundt om bordet, og dermed animeres hunden til at dreje sig rundt for at få kontakt.

At indlære kontaktøvelse på et bord eller en platform (placeboard) åbner nye muligheder. Når hunden ved, at den på bordet (et lille område) er et trygt sted forbundet med masser af positive erfaringer, kan hundeføreren bevæge sig væk fra hunden, og derved på afstand fastholde kontakten mellem hund og fører i øvelsen. Først med kort afstand og herefter større og større afstand. Her skal man huske førnævnte principper vedr. krav, vilkår og kriterie.

Vidste du i øvrigt, at 5 – 10 minutters god planlagt træning 3 gange om ugen er optimalt i forhold til hundens uddannelse? Hele og halve timers træning hver dag kan fører til overstimulering af hundene, hvilket igen kan resultere i stress.

God træning!

Podcast-serie om jagthunden

Relaterede artikler