Nej og sit hører til de mest anvendte grundfærdigheder. Hvor sit ret hurtigt er et signal, som hunden reagerer på, så er nej en grundfærdighed, som mange faktisk ikke træner effektivt, men hundeføreren nærmest forventer, at hunden ved, hvad betyder. Nej er en yderst vigtig grundfærdighed for min uddannelse af mine hunde. Slet og ret, så betyder nej, at min hund skal stoppe det, som den har gang i, og tilbyde mig en anden adfærd eller afvent ny ”besked”. Det behøver altså ikke være negativt, når jeg siger nej, men det vender jeg tilbage til.

Mon ikke de fleste hundeejere dagligt oplever en situation, hvor et nej er bydende nødvendigt? Det tænker jeg. Her er et par eksempler fra min dagligdag. Hugínn puffer til min arm med snuden, mens jeg drikker kaffe. Munínn rejser sig, da pindsvinet er på besøg i haven. Freké leger, at min kones kjole, der er faldet ned fra tørrestativet, er et bytte, der skal flås. Jeg kunne blive ved i en uendelighed. Her glæder jeg mig over, at jeg har indlært grundfærdigheden nej hos alle 3.

Man kan også have stor fordel af, at man til træning i jagtforeningen kan få sin hund til at stoppe med uønsket adfærd med et ”NEJ”, så undgår man mange uheldige oplevelser på træningspladsen.

Indlær det med leg

Nej kan indlæres i mange situationer og på mange måder, og de fleste af disse giver heldigvis den ønskede respons. Rigtig mange siger sit til hunden, inden madskålen bliver sat ned på gulvet. Hvis hunden rejser sig fra sit, kommer signalet nej. Når hunden igen sætter sig, bliver der sagt værsgo. Hundens motivation for at lære ligger i værdien af udbyttet. Det, hunden får mest ud af, vil den bruge mest tid på. 

Motivationen i dette tilfælde med madskålen kan være, og er ofte, så høj på grund af hundens naturlige sult, at det kan være svært at få opgaven løst uden udfordringer, og derfor bliver den faktiske indlæring af nej meget ringe.

Derfor giver det mening at skabe nogle rammer for en positiv indlæring og starte med noget, der er nemmere for hunden at forholde sig til. F.eks. kan man tage en lille godbid, og vise den til hvalpen, hvorefter godbidden gemmes i hånden. Hånden lægger man nu på gulvet. De fleste hvalpe vil i den situation forsøge at gøre alt, hvad der er dem muligt for at skubbe, kradse, snuse mv. for at komme ind til godbidden.

Her belønner tålmodighed sig. Når hunden af sig selv tilbyder en anden adfærd, nemlig at stoppe den uønskede adfærd, ved for eksempel sætte sig og søge øjenkontakt, så åbnes hånden samtidigt med at den får sin belønning for korrekt adfærd.

Nu opnår vi en fremgangsmåde, hvor der vil være stor og effektiv indlæring, fordi hunden selv vælger sin respons, og den ønskede respons udløser belønning. Når hunden efter nogle gange med øvelsen udfører den ønskede respons, plejer jeg at koble mit signal (nej) på. Ved denne form for indlæring bliver nej til noget positivt. Nej = Stop det, du er i gang med, tilbyd mig noget andet og jeg vil belønne dig.

Dette kan så senere følges op af et nyt signal, som f.eks. kan være indkald.

Sit

At få sin hund til at sætte sig er både i forhold til jagtsituationer, men også i rollen som familiehund en god og vigtig grundfærdighed, der hos de fleste hunde nemt kan indlæres, som en del af dagligdagens rutiner. Eksempler på det kan være, at hunden skal sætte sig, inden den får mad, eller inden den får lov til at gå ud ad døren.

Derfor vil jeg i dette afsnit fokusere mere på et par tips til opstart, samt hvordan man vedligeholder sit resten af livet. Hvis man anvender godbidder eller leg med legetøj i indlæringen af hundens grundfærdigheder, kan man med stor succes udnytte dette i sit-øvelsen. 

Sæt dig på knæ foran din hvalp og forhold dig roligt. Hvalpen vil naturligt tilbyde forskellig adfærd. I det øjeblik, at hvalpen gør antræk til at ville sætte sig, så forstærkes den i adfærden med en godbid eller ved at få sit legetøj. Hvalpen vil ret hurtigt ”fange”, hvad det er, der er ønsket til den.

Hver gang den gør noget, der er på vej mod ”målet” med indlæringen – altså kravet om at skulle sidde - så skal det udløse en forstærkning. Optimal indlæring af en respons sker, når forstærkningen falder i samme sekund, som ønsket adfærd indtræder; altså i dette tilfælde, når hundens bagdel sænkes mod gulvet. Derfor skal man være fokuseret på sin timing.

Når hunden sætter rumpen helt i gulvet, så sætter jeg mit signal sit på. Efter et par dage med denne øvelse plejer mine hunde at sætte sig, når signalet afgives. Hunden lærer at koble signalet med den ønsket respons. Der er ingen grund til at bruge signalet før hunden udfører responsen. Hvis hunden ikke kan udføre responsen, kan signalgivningen blot være et forstyrrende vilkår. Jeg ved, at nogle vil tænke, at det virker ulogisk, men prøv det af.

Vedligehold er vigtig

At vedligeholde grundfærdigheder har stor betydning for resten af hundens tid som jagthund - og som familiehund. Rigtig mange gange oplever jeg, at f.eks. sit efter en rum tid bliver til, at hunden kun sætter sig halvt ned for til sidst næsten at stå op, selvom signalet sit er sagt. 

Et godt forhold mellem hund og fører bør tage afsæt i kærlighed, krav og konsekvent, og sidstnævnte har stor betydning i forhold til at vedligeholde øvelser. 

Konsekvent betyder i dette tilfælde, at hunden skal udføre den ønsket respons hver gang. Hvis ikke hunden gør det, er det enten, fordi indlæringen ikke har været grundig nok, eller fordi øvelsen ikke er blevet vedligeholdt med enslydende krav.

Kærlighed er omsorg, tryghed, berøring og tid sammen

Krav betyder, at hunden skal bidrage til fællesskabet for at være en del af noget og udføre bestemte handlinger.

Konsekvent betyder, at vi gør det samme hver gang, så hunden ikke forvirres af brudte rutiner og nye instrukser. Hvis hunden skal sætte sig, når foderet findes frem, så skal den gøre det hver dag - hver gang. Konsekvent må på ingen måde forveksles med straf eller hårdhændet irettesættelse.

God træning!