Røget krondyrinderlår i citrusmarinade med friske asparges, blommetomat og Grana-ost
                                                        Antal personer: 4 prs.
                                                    
                                                    
                                                        
                                                
                                                
                                                                12-16 skiver koldrøget krondyrinderlår 
                                                                1/2 bundt friske, grønne asparges 
                                                                200 g blommetomater 
                                                                Grana eller anden tilsvarende ost
                                                                -
                                                                Marinade:
                                                                 1/2 citron 
                                                                1/2 grape 
                                                                1/2 lime 
                                                        
                                                        
                                                                1/2 dl koldpresset rapsolie 
                                                                50 g hakket skalotteløg 
                                                                Lidt frisk, hakket timian 
                                                                Lidt frisk, hakket basilikum 
                                                                Salt og peber
                                                                -
                                                                Pynt:
                                                                 Bredbladet persille
                                                        
                                                    Fremgangsmåde:
Marinade:
- Julienne (strimler) af skallen fra citrusfrugterne og saft af citrusfrugterne blandes med rapsolie, fint hakket skalotteløg, timian, basilikum, og smages til med salt og peber.
- Aspargesene får et ganske hurtigt opkog i letsaltet vand og afkøles.
- Tynde skiver af det røgede kød lægges i bunden af et fad eller tallerken, og marinaden hældes over.
- Asparges skåret i mindre stykker, blommetomater skåret i passende stykker og osten skåret i spåner (tynde skiver) lægges ovenpå.
- Pyntes til sidst med bredbladet persille.
- Serveres gerne med lækkert, friskbagt italiensk brød.
Velbekomme
Finn Kallesø Sørensen, Vildtkokken
