Jægerforbundet.dk: Mere levende og nærværende end nogensinde

Velkommen til Danmarks Jægerforbunds nye hjemmeside. Du møder en mere overskuelig hjemmeside end den forhenværende, den er mere mobilvenligt og designet er helt nyt. Hjemmesiden er et resultat af et omfattende oprydnings-, udviklings- og designarbejde, hvor medlemmer og sekretariatet har været tæt involveret.

1061

Jægerforbundet.dk: Mere levende end nogensinde

Jægerforbundet.dk: Mere levende og nærværende end nogensinde

Article

3447

https://jaegerforbundet.cdn.kontainer.com/cdn-static/2c92cb8f/gNmoqBVtArs3/fire-forsider-top-web-ipad-laptop-ok.webp?d=19524&w=126&h=126

4

01/06 2026

2206

Emma Astrup Sørensen

Søren Vendelbo

Jette Martinussen

01/06 2026

Det skal være let at finde viden, inspiration og spændende fortællinger om vildt, jagt og natur på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside. Dét uanset om du sidder hjemme ved computeren eller står ude i naturen med mobilen i hånden.

Den forhenværende hjemmeside var teknisk forældet og indholdet var vokset til over 8.800 sider uden en klar struktur. Derfor stod det tilbage i 2023 klart, at hjemmesiden havde nået sin udløbsdato. Der blev udarbejdet en vision for digital udvikling, med målet om at medlemmerne lettere skal kunne finde det, de har brug for.

Visionen dannede grundlag for en projektansøgning, der blev behandlet af hovedbestyrelsen. Projektet blev bevilliget med en projektperiode på tre år (2024-2026). Nu kunne arbejdet med den nye hjemmeside begynde.

Mange nye funktioner

På den nye hjemmeside kan du gå på opdagelse i flere nye eller forbedrede funktioner. Du får: 

  • En smart søgefunktion, så du hurtigt finder det, du leder efter.
  • En levende, indbydende og brugervenlig hjemmeside.
  • Adgang til praktiske guides og opskrifter.
  • Digitale versioner af alle artikler fra Magasinet Jæger.
  • Emnesider, der matcher dine interesser.
  • Velstruktureret indhold, der giver mening fra start til slut.
  • Artikler, videoer, podcasts og nyhedsbreve skræddersyet til det, der optager dig.

Mindre støj og mere genkendelighed

Den nye hjemmeside er bygget i en tydelig struktur. Brugertests og input fra følgegruppen viser, at især overblik, let adgang til praktisk viden og en god søgefunktion er afgørende. Desuden er hjemmesiden designet med fokus på, at siden skal fungere godt på mobil, selv med kolde fingre i felten.

En stor forandring ved hjemmesiden er opdelingen i emnesider. I stedet for én stor, samlet hjemmeside er indholdet fordelt på sider med hver sit fokus. Det betyder, at hvis du er særligt interesseret i jagthund eller våben og skydning, så er informationen samlet et sted, hvor andet indhold ikke støjer.

Annonce

Jeg håber og tror, at DJ’s medlemmer vil opleve en digital platform, der er fyldt med læsevenligt indhold og nem at finde rundt i.

Joan Brønnum Kvist

Kommunikationschef, Kommunikation & Medlemmer

De fire emnesider er

Mange involverede

Den nye hjemmeside er udarbejdet i tæt samarbejde med medlemmer. En følgegruppe med repræsentanter fra alle kredse har løbende fulgt udviklingen og givet feedback til sekretariatets projektgruppe, som har stået i spidsen for at få alle ønsker ført ud i livet. Endelig har en styregruppe, bestående af blandt andet projektlederen og chefgruppen fra sekretariatet, fulgt projektet.

Projektorganiseringens faste struktur har, ifølge kommunikationschef i Danmarks Jægerforbund, Joan Brønnum Kvist, haft stor betydning.

- I et projekt af denne størrelse er der utallige vigtige valg at træffe. Her er det godt at kunne kombinere viden om organisationen, politisk prioritering, god kommunikation og teknisk mulige løsninger, siger Joan Brønnum Kvist.

Indhold forbeholdt medlemmer

En stor del af indholdet på den nye hjemmeside er bag betalingsmur. Det er for at sikre, at det først og fremmest er medlemmerne, som gennem kontingent er med til at finansiere siden, der får det fulde udbytte.

For at logge ind skal du have registreret en mailadresse i medlemssystemet.

Opdater din mailadresse her ➜

Annonce

Dialog og teamwork

Godt 2,5 år efter projektets opstart er der endelig en ny, forbedret hjemmeside klar til lancering. Det har været en lang, men god proces præget af dialog, feedback og justeringer undervejs. Joan Brønnum Kvist fremhæver særligt to ting ved projektet:

- For det første håber og tror jeg, at DJ’s medlemmer vil opleve en digital platform, der er fyldt med læsevenligt indhold og nem at finde rundt i. For det andet vil jeg fremhæve det teamwork, der står bag. At rydde op i over 8.800 sider, samlet på en forældet platform, og konvertere det til en brugervenlig løsning, med relevant medlemskommunikation, har været en teamindsats. Ingen nævnt og ingen glemt – blot en stor tak til alle.

Selvom den nye hjemmesiden nu er live, er arbejdet langt fra slut. Først dér bliver projektgruppen klogere på, hvordan den nye hjemmeside fungerer i praksis, og der kan justeres og udvikles videre på gode løsninger til medlemmerne. På hjemmesiden vil der være mulighed for at komme med feedback og ønsker.

Relaterede artikler