Da vi herhjemme overgik til blyfri ammunition, var det ikke uden problemer, og der var en del eksempler på våben, der blev skadet af brugen af stålhagl. Det handlede hovedsageligt om ridser i løb og trangboring, udbuling af løbet før trangboringen, udvidelse af trangboringen og ”fastskydning” af løse chokes, så disse ikke kunne tages ud.

Det var ikke så underligt, da disse første generations-stålhagl ofte både udviklede et meget højt tryk, samtidig med at de blev brugt i geværer, der var fremstillet til brug af blyhagl og dermed for manges vedkommende udstyret med et ret stejl overgang fra løb til …