Leg, snacks og tålmodighed: Jagt på børnenes præmisser
Johan Mølby er både jæger med stort J og farfar med stort F, og nogle gange går det hele op i en højere enhed, når børnebørnene tager med på jagt. Men jagten kommer ikke kun ham til gode.
Produceret af DJ i samarbejde med SGAV.
- Hvor kommer vinden fra? hvisker Johan med en vis forhåbning om, at det lave toneleje vil smitte af på børnebørnene Anton på tre år og Saga på seks.
Det er lige omkring frysepunktet, så de forsøger ivrigt at fastslå vindens retning ved at lave tunge udåndinger op i luften.
- Hiuuwww! hiuuuwww! Derfra! Råber Saga og peger, hvorefter hun kaster sig ned på knæ for at rulle en snebold.
- Jeg vil bruge en snebold til at gå på jagt med.
Johan nikker og smiler. Udover alternativ jagtammunition giver vinterens første sne også mulighed for at gå på opdagelse efter forskellige spor i sneen, mens trioen forsøger at liste sig ubemærket ned mod jagttårnet.
38 procent af børn mellem 2 og 15 år har aldrig klatret i et træ, viser undersøgelsen ”Børns naturoplevelser” fra Friluftsrådet.
Børn i naturen
58% af børn mellem 2-15 år har aldrig bygget en hule i naturen. Det viser undersøgelsen ”Børns oplevelser i natur” fra Friluftsrådet, og hulebyggeri er kun et eksempel ud af en lang række naturoplevelser, som peger ind i den samme tendens: Børn kommer mindre og mindre ud i naturen.
Og det scenarie kan være problematisk. Friluftsrådets rapport ”Børns Naturdannelse”, udarbejdet af Center for Børn og Natur på Københavns Universitet, peger man på, at naturdannelse og udelivsoplevelser påvirker børn positivt på flere måder. Blandt andet siger forskningen, at ophold i naturen øger både psykisk og fysisk velbefindende hos børn.
Naturens gang
Tilbage på jagten afslører farven i kinderne, at turen op til jagttårnet ikke har været uden anstrengelser for de tre jægere. Den tunge tøsne har tæret lidt på kræfterne, så en pause i tårnet falder på det rette tidspunkt.
I lommerne har Johan en pose godter, som de deler, mens de kigger udover terrænet, i håb om at der skulle komme et rådyr ud for at esse.
- Jeg tror, de bliver inde i skoven, fordi de synes, det er for koldt i dag, siger Anton, mens han kigger ud over markerne i kikkerten.
Det, bliver de enige om, er en fornuftig teori.
For Johan betyder det meget at få lov at give børnebørnene et indblik i sin passion.
- Jagten og naturen betyder meget for mig, så det er klart, at det vil jeg enormt gerne give videre – det kan jo være, det kommer til at betyde lige så meget for en af dem en dag, som det har betydet for mig, fortæller han.
- Og så synes jeg også, det er godt, at de får et indblik i naturens gang med anemoner i bukkejagten, lammene der bliver født, men jo også at man bliver nødt til at tage et liv for at få kød på gaflen. Lige nu handler det knapt så meget om at få ram på noget, men mere om at være sammen og lære dem om naturens gang, og hvordan man gebærder sig på jagt, fortæller Johan.
Naturdannelse
Når man opholder sig i naturen og har oplevelser med for eksempel vilde dyr, bidrager det til, at man skaber relationer til naturen. Forskelligartede oplevelser og relationer til naturen skaber samlet det man med et nyere begreb kalder naturdannelse.
Naturdannelse er et begreb der betegner den proces, hvor børn skaber relationer til naturen. Det kan være gennem konkrete oplevelser i naturen med overnatning i det fri, svømning i havet, hulebyggeri og lignende. For at børn får et dybere og mere vedvarende forhold til naturen, er det også vigtigt at børn stimuleres på følelser og refleksioner i forhold til naturen. Det kan være igennem erkendelsen af, at vi som mennesker er afhængige af naturen for at få rent drikkevand, mad og så videre, eller ved følelsesmæssige og filosofiske erfaringer med for eksempel at føle empati med levende væsener eller føle en særlig tilknytning til specifikke steder i naturen.
“
Jagten og naturen betyder meget for mig, så det vil jeg selvfølgelig gerne give videre – det kan jo være, det kommer til at betyde lige så meget for en af dem en dag.
Johan Mølby
Farfar og jæger
Et særlig rum
I jagttårnet har det lave toneleje indfundet sig hos alle tre jægere, mens de holder et vågent øje på arealerne omkring dem. På et tidspunkt falder snakken på, hvad der skal ske, hvis dyrene nu skulle ske at trodse kulden og komme frem, ud af skoven.
- Jeg synes kun, vi skal skyde, hvis det er en voksen, siger Saga.
- Ikke babyerne, tilføjer hun.
Den præmis kan de godt blive enige om.
Dagens jagrevir ligger stort set i baghaven på den ejendom, hvor Saga og Anton bor med deres forældre. Så de har holdt øje med, hvilke dyr der er kommet forbi i årets løb. Og særligt en oplevelse med ”to han-rådyr der dansede med hinanden i foråret” har plantet sig i Antons hukommelse.
Johan har opdaget, at jagten og naturen er et godt rum for nærvær og samtaler med børnebørnene.
- Der falder en anden ro, når man sider ude i naturen og hvisker til hinanden. Der er ikke så meget, der forstyrrer os herude. Det nyder jeg meget, fortæller han.
Man skal kende til naturen for at passe på den
Udover at ophold i naturen har en sundhedsmæssig positiv effekt, så fastslår forskning, at naturdannelsen og naturforståelsen også er særligt vigtig i forhold til at udvikle adfærd og holdninger som er venlig overfor naturen og miljøet. Et ikke ubetydeligt aspekt, når flere af de store samfundsudfordringer er rundet temaer som klima, natur og miljø.
Der er altså flere bevæggrunde og argumenter for at have fokus på børns relation og ophold i naturen i en tid, hvor ophold i naturen ikke længere nødvendigvis er en selvfølge.
- Vi står overfor en stor udfordring, når der er børn i dag, som ikke har prøvet helt basale naturoplevelser. Ud over at naturoplevelser giver øget sundhed og trivsel og styrker relationer, så er vi også mere tilbøjelig til at passe på det, vi kender. Derfor skal alle børn have et stærkt forhold til naturen”, lød det fra tidligere forperson for friluftsrådet, Annesofie Bjerre, i forbindelse med udgivelsen af undersøgelsen ”Børns oplevelser i naturen”.
Fem gode råd til at tage børn med på jagt:
- Lav et tydeligt sceneskift. Sænk tonelejet, og sæt tempoet ned ved jagtens begyndelse. Det kan bidrage til at børnene retter fokus, og så er det på samme tid en vigtig læring for at blive en dygtig jæger.
- Giv børnene en rolle på jagten. Måske har de et andekald om halsen, de bruger, eller en kikkert i lommen, så de også kan bidrage aktivt til jagten.
- Medbring snacks. For at holde humøret højt og undgå, at jagten slutter før tid, er det altid en god ide at medbringe snacks eller madpakke.
- Bring sanserne i spil. På jagt kan man sagtens inddrage opgaver, der skærper børnenes sanser og øger koncentrationen. For eksempel ved at forsøge at gå lydløst gennem skoven eller identificere vindens retning.
- Lad børnene indgå fra start til slut i processen, og er I heldige med at få et stykke vildt med hjem, skal I selvfølgelig smage på det. Det behøver ikke at være kompliceret madlavning, men skær et bryst ud af fuglevildtet eller en mørbrad ud af hjortevildtet og smag på den friske råvare.
På børnenes præmisser
I jagttårnet er godteposen tom, og de tre jægere beslutter sig for at liste sig gennem skoven i stedet. På vejen støder de på nogle skrab fra råvildt i skovbunden, og Anton spotter, hvad han tror er rævetis, inden de møder huskatten Simba, der også har sat eftermiddagen af til jagt på ejendommen. Men fingrene er ved at være kolde, så de beslutter sig for at indstille jagten med smil på læben.
- I foråret stod vi op klokken fem for at komme afsted på bukkejagt, og da tålmodigheden slap op, så tog vi på legepladsen i stedet – det er vigtigt for mig, at det bliver en god oplevelse for os alle sammen, når vi er afsted, for det skal helst ikke blive en pligt at komme med på jagt, fortæller Johan afslutningsvis med en stor anbefaling til jægere, der sidder og overvejer at tage børn og børnebørn med på jagt.
