Første skridt mod jagt på ulv

Regeringens nye lovprogram åbner for en ændring af jagtloven, der skal gøre det muligt at indføre jagt via kvoter. Dermed er der taget et vigtigt skridt i forberedelserne til egentlig jagt på ulv i Danmark. Men et afgørende spørgsmål mangler fortsat at blive besvaret: Hvornår har ulven gunstig bevaringsstatus?

Fotograf: Christian Lang Jensen

1061

Første skridt mod jagt på ulv

Første skridt mod jagt på ulv

Article

17201

https://jaegerforbundet.cdn.kontainer.com/cdn-static/2c92cb8f/BrKlOEJ8zBIO/clj-pb140320.webp?d=19524&w=182&h=182

2

06/10 2026

2205

Jacob Munkholm Jensen

06/10 2026

Regeringens lovprogram, der er offentliggjort den 6. oktober, indeholder en ændring af lov om jagt og vildtforvaltning. Lovforslaget skal give ministeren for natur og dyrevelfærd en bred hjemmel til at indføre jagt via kvoter med henblik på at regulere bestande af visse vildtarter.

For ulvens vedkommende betyder det, at lovgivningen forberedes, så der kan åbnes for jagt, når betingelserne er opfyldt.

Dermed er der taget endnu et vigtigt skridt på vejen mod egentlig jagt på ulv i Danmark.

Hvornår er bestanden stor nok?

Jagt på ulv kan ikke indføres alene med ændringen af jagtloven. Et centralt spørgsmål er fortsat, hvornår den danske ulvebestand har opnået såkaldt gunstig bevaringsstatus.

Og her mangler der efter Danmarks Jægerforbunds opfattelse fortsat et klart svar.

Helt konkret ønsker forbundet en tydelig definition af, hvad der skal til, før bestanden vurderes at have gunstig bevaringsstatus – altså hvilken bestandsstørrelse der skal være opnået.

Det er afgørende, hvis både jægere og den øvrige befolkning skal kunne gennemskue, hvornår grundlaget for jagt er til stede.

Annonce

Et vigtigt skridt

Formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen er tilfreds med, at lovgivningen nu bliver forberedt, så jagt kan blive et reelt værktøj i den danske ulveforvaltning.

– Det her er et vigtigt skridt. Jægerforbundet er allerede dybt involveret i samarbejdet med staten om at finde ud af præcis, hvordan en regulær jagt på ulv skal og kan gennemføres, siger Claus Lind Christensen.

Lovprogrammet lægger op til, at lovforslaget om ændring af jagt- og vildtforvaltningsloven fremsættes i februar 2027.

Danmarks Jægerforbund følger nu arbejdet med lovforslaget tæt – ikke mindst spørgsmålet om, hvordan gunstig bevaringsstatus konkret skal defineres. Vi dykker yderligere ned i sagen og vender tilbage, når der foreligger flere oplysninger.

Relaterede artikler