Da jeg fik jagttegn i 1971, var vildt en handelsvare, som slagtere og fiskehandlere handlede med. Det var et almindeligt syn at se gråænder, fasaner, harer og agerhøns hænge uden for butikkerne. Sommetider var det mere specielt vildt som krikænder, edderfugle, skovsnepper eller råvildt, men uanset hvad der hang, var det et blikfang, der tiltrak opmærksomhed.

Både børn og ældre stoppede ofte op og betragtede vildtet, men det var de færreste, der havde råd til at købe det. Alligevel var omsætningen ganske stor, og nimroder, der havde nedlagt mere, end de selv og deres familie eller venner kunne fortære – …