Tirsdag den 11. august blev jeg inviteret med på regulering ved en nærliggende sø. Det føltes ikke helt rart at sætte vækkeuret til at ringe klokken 03.30, sådan en helt almindelig tirsdag i en arbejdsuge, men med udsigten til nye spændende oplevelser i naturen, så gik det.

Mine gode jagtkammerater René Hansen og Allan Kristensen, havde spurgt om jeg ville være med til at regulere skarver ved en nærliggende sø, hvor Allan er jagtlejer. En stor flok skarver har nemlig valgt at opholde sig ved søen og lodsejeren havde fået reguleringstilladelse.

Vi mødtes klokken 04.30 og begav os hen mod søen, hvor René, der havde været på regulering ugen før, havde udset sig et godt sted. Men som det så ofte er med jagt, opfører vildtet sig ikke altid som man regner med. Denne morgen havde skarverne valgt at raste i træerne et helt andet sted end sidst, nemlig over den sti vi fulgte, så vi fik desværre lettet de fleste.

Men, vi tabte ikke modet, fik lokkerne på plads på stubmarken bag os og en enkelt i et træ, inden vi indtog vores poster i sivene. Det var første gang jeg var på skarvregulering, og det bliver forhåbentlig ikke sidste gang, for sikke en oplevelse. Selvom vi fik skræmt en del væk, da vi ankom, fik vi alligevel nedlagt 20 af de store flotte, men noget glubske fugle, imens morgenen viste sin smukke side frem, der ved søen.

Vi jægere, der tager på skarvregulering bliver derfor opfordret til at veje fuglene og registrere vægten. Da vi havde indsamlet fuglene og pakket sammen, fortalte jeg de andre om det jeg havde læst, så inden vi satte os til morgenkaffen, hentede jeg køkkenvægten og en stor margretheskål, og så gik vi i gang med at veje fuglene. Det tog ikke mange minutter, ja vist knap nok ét, så var de vejet.

Da vi havde sagt farvel og tak for i dag, åbnede jeg linket til den platform, hvor data skulle registreres. Desværre havde jeg ikke forberedt mig godt nok, for forskerne er også interesseret i, om det er en ung eller gammel fugl og det havde vi ikke noteret, selvom aldersbedømmelsen var noget vi havde talt om til paraden. Vi var faktisk heller ikke sikre på, hvordan vi skulle se det, men næste gang er jeg meget bedre forberedt, for der findes en rigtig god beskrivelse på platformen, der fortæller hvordan skarven aldersbedømmes – såre simpelt. Det gør også registreringen mere spændende for os jægere, for så kan vi følge lidt med. Der var stor spredning på vægten af vores fugle, fra 1.525 gram til 2.813 gram, mon det var forskellen på unge og gamle fugle?

Selve indberetningen tog heller ikke mange minutter. Først indtastede jeg lokationen for reguleringen og derefter vægt, alder, som i dette tilfælde var ukendt, og satte kryds ved om fjerdragten var tør, fugtig eller gennemblødt, for hver af de 20 fugle.

Vores skarver var alle tørre, da vi jo tog dem på sengen, inden de fløj ud for at æde. Næste gang vil vi tage ud til aften og så er vi rigtig spændte på, hvor meget de vejer efter at have ædt omkring 400 gram fisk i løbet af dagen.

Det er spændende, og vigtigt, at vi jægere på den her måde, kan bidrage aktivt til forskernes arbejde. Indsamle data, ligesom vi kan ved for eksempel aldersbedømmelse på kronhjort, edderfugletællinger, vægt på ænder og meget andet. Små indsatser med meget stor værdi for forskningen og for mig i den sidste ende, for jeg vil gerne blive ved med at gå på jagt, og det data jeg er med til at indsamle, er med til at give et solidt vidensgrundlag og på den måde bidrager jeg til at sikre muligheden for at gå på jagt i fremtiden.

Tænk engang, at jeg den morgen, på en gang, både var med til at regulere den store bestand af skarver, fik en dejlig morgen der ved søbredden og var med i sådan en borgervidenskabelig indsats, et såkaldt Citizen Science projekt. Det gør jeg gerne igen.