317 delegerede til årets repræsentantskabsmøde

Lørdag formiddag gik Danmarks Jægerforbunds 35. repræsentantskabsmøde i gang. Her er delegerede fra hele landet samlet til en festdag for jægerforbundets demokrati.

Fotograf: Jacob Munkholm Jensen

1061

309 delegerede til årets repræsentantskabsmøde

317 delegerede til årets repræsentantskabsmøde

Article

6689

https://jaegerforbundet.cdn.kontainer.com/cdn-static/2c92cb8f/iudxnmckUpAo/rep26-8.webp?d=19524&w=126&h=126

2

20/06 2026

2205

Jacob Munkholm Jensen

20/06 2026

Lørdag den 20. juni 2026 samledes 317 delegerede fra alle Danmarks Jægerforbunds i alt otte kredse til det årlige repræsentantskabsmøde. Mens arrangementet sidste år fandt sted i Odense Congress Center, er rammerne i år rykket et hak mod vest, nemlig til Vingsted Centret ved Vejle. 

Repræsentantskabsmødet blev - efter ankomst, indskrivning og morgenmad - traditionen tro blæst i gang af Brobyblæserne og dernæst en fællessang, "Du danske sommer, jeg elsker dig." 

Før formand Claus Lind Christensens beretning blev der afspillet en videohilsen til jægerne fra den nye jagtens minister, minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S).

Du kan se ministerens hilsen her:

Det ordinære repræsentantskabsmøde holdes hvert år senest i juni måned. Repræsentantskabet er jægerforbundets højeste myndighed, og de delegerede udpeges af de lokale jægerråd. Derudover er hovedbestyrelsen, kredsbestyrelserne og formændene for jægerforbundets aktivitetsudvalg repræsenteret. Du kan læse mere i Danmarks Jægerforbunds vedtægter.

På årets repræsentantskabsmøde var der i alt fire gæstetalere.

Morten Strikker, formand for Dansk Falkejagtklub, takkede jægerforbundet for den støtte som gennem årene er givet til falkejagten. Som en venlig storebror i skolegården.

Peter Busk, formand for Dansk Skovforening, gav jægerforbundet et kærligt puf i den rigtige retning: Man kan ikke være lige gode venner med alle, for så er man ikke gode venner med nogen, nævnede han blandet andet. Lad os sammen kæmpe for at der er plads til jagten og jægerne.

Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, understregede, at når vi lærer naturen at kende, så får vi omsorg for den og passer på den. Og vores anledning til at komme derude er helt legitim.

Dagens sidste gæstetaler var formand for Vildtforvaltningsrådet (VFR), Jan Eriksen, som desværre ikke kunne være tilstede på dagen, og som derfor leverede sin tale på video. Det er sidste år, Jan Eriksen er formand for VFR.

Herunder følger en kort oplistning af dagsordenen for Repræsentantskabsmødet 2026.

Annonce

Under repræsentantskabsmødet deltog en tegner, som dokumenterede dagen, og som de delegerede kunne gå i dialog med om det, de holder mest af ved jagt.

Dagsorden

  • Valg af dirigent
  • Valg af referent og stemmetællere
  • Beretning om Danmarks Jægerforbunds virke, ved formand Claus Lind Christensen. Beretningen omhandler den forgangne periode og den aktuelle situation
  • Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse. Den reviderede årsrapport 2024 fremlægges til repræsentantskabets godkendelse
  • Indkomne forslag
  • Fremlæggelse af budget 2026. Budget 2026 fremlægges til repræsentantskabets orientering
  • Fastsættelse af kontingentsatser pr. 1. juli 2026
  • Valg af statsautoriseret revisor. Hovedbestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
  • Valg af kritisk revisor og –suppleant
  • Eventuelt
Fotograf: Søren Vendelbo

Fotograf: Søren Vendelbo

Relaterede artikler