
Riffelkoordinator – kreds 6
Beretning for året 2025
Der er i 2025 afholdt 7 riffelprøver i vores kreds.
- Udbudte pladser i alt 934
- Tilmeldte 526 (ca 56 % af de udbudte pladser).
- Bestået 396 (75 %)
- Udeblevet 28 (5 %)
Vi har i 2025 afholdt riffelprøver på 6 riffelbaner, både store og små. Det har været et ønske at
tilgodese flere jagtforeninger med riffelbaner og samtidig tilbyde et bredere udvalg af prøver til
aspiranterne.
Det er glædeligt, at procenten af aspiranter, der består er stor. Det obligatoriske riffelforløb er helt
sikkert medvirkende hertil. Flere aspiranter får oplevet, hvor godt det er at træne med sit våben og får
mødt vores dygtige instruktører på banerne.
Kvalifikationskydning til årets forbundsmesterskab jagtfeltskydningen blev afholdt i maj på Tubæk
Skyttecenter ved Præstø.
En skøn dag med masser af solskin, masser af udfordringer og rigtig god skydning.
Af de fremmødte skytter deltog 25 i forbundsmesterskabet på Ulfborg Skyttecenter fordelt på:
- 2 (6%) i Mesterklasse
- 6 (15%) i Veteranklasse
- 8 (22%) i Superveteranklasse
- 8 (8%) i Jægerklasse
- 5 (28%) i Dameklasse
Forbundsmesterskabet i Jagtfeltskydning er altid en dejlig oplevelse, hvor dygtige jægere fra hele
landet mødes og konkurrerer på bedste vis.
I Jægerklassen vandt Henrik Skott (herfra kreds 6) guld. Udover denne meget flotte præstation, så
leverede kredsens skytter generelt igen flot skydning i alle klasser og der var endnu engang super god
stemning. Herfra en stor tak til alle, der var med i Ulfborg og var med til at gøre forbundmesterskabet i
Jagtfeltskydning til en herlig oplevelse – og stort tillykke til alle med de opnåede resultater.
Der blev i 2025 også afholdt bjørneprøver. Danske jægere, der har mulighed for at komme med på
bjørnejagt i Sverige skal have denne prøve bestået. En bestået prøve gælder et år. Der er derfor jægere, der
kommer og får den fornyet hvert år med dette formål. Andre jægere tager den som en god og udfordrende
skydetræning lidt udenfor den vante skydebane.
STOR TAK til alle skytter, hjælpere, skydeledere og riffelinstruktører – ja alle, der har været med til at
afvikle god træning i hverdagen, arrangementer og riffelprøver på kredsens skydebaner i 2025.
Kate Søborg
Riffelkoordinator, kreds 6