Markvildt

Under søjlen Markvildt arbejder Danmarks Jægerforbund med vildtfaglige emner inden for de vildtarter, der har tilknytning til det åbne lands natur. Søjlen sorterer politisk under Jægerforbundets Markvildtudvalg.

Til markvildtsøjlen hører en divers række af vildtarter som hønsefugle, hare, vildkanin, ræv og andre pattedyrsprædatorer. 

Et af vores meget væsenlige projekter i disse år omhandler netop markvildtet. Du kan læse meget meget om vores nationale markvildt projekt her

Vision for landbrugslandet

Danmarks Jægerforbunds vision for landbrugslandet er først og fremmet at stoppe tilbagegang af vildtarter, så vi får mest mulig jagt og natur. Vi ønsker at styrke og udbygge levesteder for vildtarter tilknyttet landbrugslandet, så der danne basis for fungerende fødekæder gennem et netværk af levesteder, der er med til at understøtte bæredygtige bestande af markvildtsarter som for eksempel lærke, vibe, agerhøne, gulspurv og hare.

Samtidig skal der ske opretholdelse og udvikling af en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion og en rummelig natur, som giver plads til og grundlag for rekreative interesser, herunder jagt.

Vi mener endvidere at EU's fælles landbrugspolitik er helt central for anvendelsen og udviklingen af landbrugslandet, og det er derfor helt oplagt at tænkte hensynet til fødekæder og levesteder ind i udformningen af landbrugspolitikken.

Danmarks Jægerforbund arbejder for:

  • At landbrugslandet skal have netværk af velfungerende fødekæder, hvor målet er at landbrugets rammevilkår skal give muligheder for landmanden i at integrerer natur uden bureaukratiske uhensigtsmæssigheder.
  • At vi har brug for den brede tilgang til naturen i landbrugslandet, så der ikke opstår a og b natur.
  • At opnå forståelse for værdien af eksisterende naturelementer jf. brandmandslov ved en proaktiv rådgivningsindsats i forhold til naturbeskyttelse samt udvidelse af det økologiske rum og øge biodiversitet.
  • At skabe ejerskab hos landbruget for bæredygtig udvikling eller bevaring af natur jf. brandmandslov. Vores tilgang er ikke tilskud, men rådgivning der fører til forståelse, som skaber ejerskab.
  • At der skabes mere sammenhængende natur på kort sigt og langt sigt. Det gælder også trædesten mellem de større naturområder. Vi vil i samarbejde med DN, DOF, L&F sætte pres på at der skabes grundlag for en langsigtet planlægning for strukturudviklingen i landbruget, der understøtter andre og mere naturvenlige driftsformer. Herunder anvise finansieringsmuligheder.
  • At opnå forståelse for landbrugets betydning for naturindholdet i det åbne land. At sikre lobbyindsats på nationalt og EU niveau, så landbrugets rammevilkår medvirker til af styrke naturindholdet, udbygge det økologiske rum og skabe biodiversitet i det åbne land.
  • At øge mængden af levesteder for vandfugle, der samtidig kan medvirke til at løse de udfordringer, og muligheder der kommer med øget nedbør, samt behov for kystsikring, styring af natur, mv. Med det mål, at gennemføre projekt: Effekt-/artsbaseret pleje af landbrugsarealer – forbedrede vilkår for jagtbart vildt og øvrig biodiversitet.
  • At gennemføre projekt: Levestedsforbedring for vade- og andefugle i landbrugslandet.
  • At opnå mindre modstand mod at integrere natur ifm. landbrugets rådgivning, kontrol mv. ved at tilbyde uddannelse i natur- og vildtpleje til landmænd, kontrollører, sagsbehandlere og landbrugsrådgivere (vi kommer til dem).
  • At sikre bedre kvalitet i den natur- og vildtpleje jægerne udøver ved at tilbyde uddannelse til jægerne. Holde foredrag i jagtforeninger. Udarbejde vejledninger, filmklip, artikler mv.
  • Forholdet mellem landbrugsarealer og naturarealer i det åbne land skal ændres markant. En multifunktionel jordreform er derfor nødvendig, så det eksisterende naturareal kan blive forstærket gennem målrettet udtagning af arealer til dyrkning.
  • Den enkelte landmand skal grundlæggende anspores til at medvirke via positive incitamenter. Jordfordeling er derfor det centrale redskab, og det økonomiske råderum bør derfor afspejle dette: Der bør politisk prioriteres yderligere midler til jordfordeling, som tilgodeser både natur og landmænd.
  • Det er et centralt mål at bevare og udbygge sammenhængende natur, samt sikre et netværk af spredningskorridorer mellem store og små naturarealer. Planlægnings- og finansieringsværktøjer, som grundlag for at kommunerne i praksis kan udmønte ”Grønt Danmarkskort”, er derfor nødvendige.
  • Som led i at naturtiltag i landbruget bør ske via positive incitamenter, bør vi i Danmark i langt højere grad udnytte muligheden for, at EU landbrugsordningerne udmøntes som ”noget for noget” - en større andel af midlerne under ”søjle 1” bør derfor flyttes til udmøntning under ”søjle 2. Samtidig bør det sikres, at bureaukrati og kontrolhensyn ikke står i vejen for driftsformer, som gavner biodiversiteten.
  • EU landsbrugsordninger, som udmøntes under ministeriet, bør i højere grad fokusere på langsigtede og permanente tiltag på driftsarealerne. Ligeledes bør det sikres, at grønne krav i forbindelse med den direkte støtte udformes, så de er til reel gavn for biodiversiteten i det åbne land.
  • Der mangler en overordnet national strategi, som fastsætter målsætninger for naturen, herunder for det åbne land, som er ledsaget af konkrete virkemidler. Wilhjelm-udvalget og siden Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om natur er fortsat aktuelle og bør udmøntes nu.
  • Der bør i den sammenhæng udarbejdes en finansieringsstrategi for virkemidler til mere og bedre natur i landbrugslandet.