Kongeørn (Aquila chrysaetos)

Feltkendetegn

Kongeørnen, som kun er en anelse mindre end havørnen, er den næststørste rovfugl i Danmark. Kongeørnen er relativ sjælden i Danmark, hvor kun få par yngler. Fjerdragten er overvejende mørkebrun og de voksne fugle har et gyldent hoved, mens ungfuglene især er let genkendelige på deres hvide hale med et mørkt endebånd, samt et markant hvidt trekantet felt i vingen.  

Voksne Kongeørne har en længde på 80-93 cm og et vingefang på 190-225 cm. Fuglene er overvejende mørkebrune med lidt lysere, grålige svingfjer og spraglet med lysere, grålige og gullige toner i fjerdragten. Issen og nakken er gylden, mens det yderste af halen er sort. Kongeørnen har lange, brede vinger og tydeligt frie fingre. Halen som er længere end hovedet, er næsten ligeså lang som vingebredden. Det er en elegant fugl i flugt med ubesværede dybe, kraftfulde vingeslag. Kongeørnen kredser med vingerne tydeligt løftet over vandret, i en v-form.

Unge kongeørne har trekantede hvide felter i vingerne og på afstand virker dragten næsten sort-hvid, men den er mørk chokoladebrun og har en karakteristisk hvid hale med et bredt mørkt bånd. Ungfuglenes hvide områder mindskes for hvert dragtskifte for til sidst at forsvinde i voksendragten, som for kongeørne først er omkring femårsalderen.

Forveksling

Kongeørnen kan forveksles på proportioner, vingestilling og farvekombination med den kraftigere, mere bredvingede Havørn der kredser på plane vinger mens Kongeørnen kredser på hævede vinger.

Ungfugle kan på lang afstand forveksles med Fjeldvåge, men deres fjerdragter er mørkere brune, de er større og har rent hvide felter på vingerne.

Udbredelse og levesteder

Findes i Nordamerika, Nordafrika samt store dele af Eurasien. I Europa er Kongeørnen udbredt i Sydeuropa, det østlige Europa samt Nordeuropa, men mangler i store dele af Central- og Vesteuropa.

Føde

Kongeørnens fødevalg er meget alsidigt, men stammer, som typisk for rovfugle ofte fra svækkede individer.

Kongeørnen jager især ænder, gæs, måger, duer og skarver og hvis muligheden byder sig også unger af rådyr og kronhjort. Unge dyr af ræv og grævling, mår, rotte, kaniner, harer og egern samt ådsler er også en del af menuen.

Yngleforhold

Kongeørnen er først kønsmoden i 5-6 års alderen. Kongeørnen yngler i store, åbne og øde skovområder nær kysten og de bygger rede højt oppe i et stort, gammelt træ. Nogle par anvender samme rede år efter år.

Kongeørnen er sjælden i Danmark, men de få par der findes i Danmark, yngler i det nord- og østjyske kystlands skove.

Pardannelsen er livslang og der ses parringsflugt i februar til maj der foregår enten som styrtdyk mod lavere flyvende mage, som vender sig om på ryggen og afværger med kløerne eller som guirlandeflugt der sker med korte dyk og efterfølgende opstigen.

I marts til april finder æglægningen sted, normalt lægges 2 æg med 3-4 dages mellemrum. Det er mest hunnen som ruger, indimellem også hannen. Æggene udklækkes efter ca. 43 dage og de dunklædte unger passes de næste 40 dage af hunnen, indtil fjerene bryder frem. Efter 63-70 dage kan ungerne flyve. Ungerne er således typisk flyvefærdige i 2. halvdel af juli.