Foto: B. Schmidt

Foto: B. Schmidt

Havørn (Haliaeetus albicilla)

Feltkendetegn

Havørnen er Nordeuropas største rovfugl. Den voksne fugl har en længde på 75-100 cm og et vingefang der er mere end dobbelt så stort, 190-250 cm.

I flugt kendes havørnen på sin kæmpe størrelse og på et stort ørnenæb, de store brede vinger med spredte håndsvingsfjer og kort hale. Hunnen er som ved andre rovfugle normalt noget større end hannen.

Den voksne havørn har en lys forkrop, et hvidligt hoved og dens fjerdragt er i gråbrune farver., Hoved og skuldre er lysebrun eller beige, halen og vingernes dækfjer er hvide mens næb og øjne er gule.

Den unge havørns fjerdragt er brun og øjnene er mørkebrune. I flugten ses de unge fugle på grund af ny fjerdragt som langvingede og med længere hale end de voksne fugle fjerdragt.  

Foto: Thomas Iversen, Ungfugl

Foto: Thomas Iversen, Ungfugl

Forveksling

Kan forveksles med den store og brune kongeørn.

Udbredelse og levesteder

I Danmark yngler havørnen i løv-, fyrre- eller nåletræer i nærheden af fjorde, lavvandede kyster, vådområder og søer, hvor fødeemnerne fisk og vandfugle er rigeligt til stede.

Havørnen er udbredt i Europa, Grønland og igennem Rusland til Stillehavet.

Foto: Klaus D. vom Wangenheim

Foto: Klaus D. vom Wangenheim

Føde

Størsteparten af havørnens føde består af fisk, svømmefugle og ådsler af fisk, fugle og større pattedyr er også at finde på menuen. Afhængig af mængden af føde, lever den hovedsageligt af fisk.

Havørnen fanger fisk ved at muse over vandoverfladen og dykke ned, men forskellige andre jagtformer som mågefangst ved jorden eller kragefangst i luften samt en form for udmattelses-jagt efter eksempelvis blishøne er også muligt.

I havørnens menu alt efter tilgængelighed kan også indgå hare, rålam, gråand, skarv og fasan og fasan.

Yngleforhold

Først i alderen 5-7 år er havørnene kønsmodne, de danner par for hele livet og træffes på samme yngleplads år efter år.

Med hensyn til placering af reden er havørne meget fleksible, dog bygges oftest øverst i træerne. Havørnen lægger i marts måned 2-3 æg og de enkelte æg lægges med et interval på mellem 2 til 5 dage, som udruges efter 34-40 dage. Ungerne er flyvefærdige på forskellige tidspunkter alt efter om der er tale om en han eller en hun. Hannen er flyvefærdig efter 70-75 dage, mens en hun tager omkring 80-90 dage for at blive flyvefærdig. 

Foto: Torben Stroem

Foto: Torben Stroem