Vild mad på bål

Relationsudvikling og mentalt overskud i den frie natur

Skab succes i jeres virksomhed eller netværk ved at styrke jeres relationer gennem en fælles oplevelse i naturen. Vild mad på bål har fokus på tilberedning af velsmagende bålmad, god tid og mødet mellem mennesker.

I bliver guidet gennem flåning og tilberedning af hele stykker vildt, der sammen med lækre økologiske råvarer, tilberedes over bålets flammer og serveres under åben himmel.

Hvorfor Vild mad på bål?

Formålet med Vild mad på bål er at skabe en mindeværdig oplevelse, der udvikler og styrker fællesskabet i jeres team. I løbet af dagen bliver der skabt rum for hyggeligt samvær og samarbejde. Vi lægger vægt på langsom tilberedning af maden, hvor der er tid til at nyde med alle sanser og gå i dybden med processen. På den måde skaber vi også et åndehul, væk fra hverdagens ræs og vante rammer.

Vi øver os i at være i nuet og at samles om én fælles opgave med jægerens bytte som omdrejningspunkt. Ved at omsætte et helt vildt dyr til mad, bliver vi bragt tættere på naturen og får en større indsigt i, hvordan maden kommer fra jord til bord.

Hver oplevelse og hver gruppe er unik. Derfor tilpasser vi også hvert arrangement efter det enkelte team. Kontakt os endeligt, hvis du vil vide mere.

Bliv ringet op

Udfyld formularen herunder og bliv ringet op.