Outdoor Chef

- Netværk i naturen

Vinden suser i træerne, og solen hænger lavt på himlen. På lejrpladsen går snakken lystigt mellem ligesindede fra nær og fjern, mens duften af røg spreder sig fra de knitrende bål, og det syder og bobler i gryder og pander.

Snakken om faglighed og fælles udfordringer fortsætter ved bordet, før deltagerne går ombord i de smagfuldt vildtretter, de har frembragt over bålets gløder.

Inden aftenen slutter, bliver der udvekslet kontaktoplysninger og aftalt møder, hvor der skal arbejdes videre på de idéer aftenens netværksevent har frembragt.

Hvad er Outdoor Chef?

Outdoor Chef er et netværksarrangement med fokus på vild mad over bål. I løbet af arrangementet bliver der skabt et rum, hvor der er plads til fordybelse og samtaler, mens deltagerne frembringer en række velsmagende retter til den fælles buffet.

Vi lægger vægt på langsom tilberedning, hvor der er tid til at gå i dybden med processen, uden det sker på bekostning af det sociale aspekt. Med Outdoor Chef skaber vi ro, nærvær og sammenhold, som ender ud i en kulinarisk oplevelse, samtidig med det fremmer netværksudvikling og giver mentalt overskud.

Læs om vores andre tilbud

Bliv ringet op

Udfyld formularen herunder og bliv ringet op.