Naturmødet 2018

Fra den 24. - 26. maj bliver Hirtshals for tredje gang omdannet til centrum for den danske naturdebat, når byen er vært for Naturmødet 2018, hvor landets grønne organisationer, partier og aktører på naturområdet mødes og krydser klinger. Danmarks Jægerforbund er naturligvis til stede.

Igen i år deltager Danmarks Jægerforbund med vores eget telt, vores egne debatter og som gæster hos andre organisationer og på Naturmødets egne scener. Igen i år gør kreds 1 også et kæmpe stykke arbejde, der gør Danmarks Jægerforbunds store tilstedeværelse på mødet mulig.

På denne side samler vi vores nyheder, videoer og andet fra dagene i Hirtshals. 

Naturmødet 2018 bliver det hidtil største. Landets toppolitikere har i høj grad fået øjnene op for mødet, og der vil blandt andet blive afholdt en partilederdebat på den største scene, Thunderdome. Den nytiltrådte Miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, vil også være til stede i Hirtshals. 

Repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund vil deltage i debatter i vores eget 54 kvm. store telt midt i byen, hvor vi også griller kronvildt til publikum. Derudover har vi også deltagere i en række debatter andre steder på Naturmøder 2018.

Du finder programmet for vores tilstedeværelse her.

Herunder finder du alle nyheder om Naturmødet 2018, klik på se alle for at få det fulde overblik.