OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 11. januar 2018

Plej og bevar det levende hegn

Det danske kulturlandskab er domineret af levende hegn, som er plantet gennem tiden med det formål at skabe læ, og hermed forbedre vækstbetingelserne for landbrugsafgrøder.

Tekst: Anders Rishøj Jensen

Udover at skabe læ og være til gavn for landbruget, bryder de levende hegn monotonien i det danske kulturlandskab, og er med til at danne helhed og variation. For vildtet yder de levende hegn dækning, fungerer som ledelinjer og spredningskorridorer, er levested for mange insekter og producerer føde.

Effekten af mange af de ovennævnte positive egenskaber afhænger dog i høj grad af, om de levende hegn er blevet passet og plejet med øje for at bevare og fremme disse egenskaber. Hvad enten formålet med det levende hegn er at tilgodese vildtet, sikre læ og forbedre vækstklimaet på landbrugsarealer, kan manglende eller forkert vedligeholdelse reducere de fleste af hegnets gode egenskaber og afkorte dets levetid.

Start tidligt

Af hensyn til vildtet skal det levende hegn have god og tæt dækning helt til bunden. For at opnå et levende hegn som er tæt i bunden, er det ofte afgørende at holde planterne fri for ukrudt de første 3-4 år. Den efterfølgende pleje og vedligeholdelse af hegnet består herefter af udtynding og beskæring. Det levende hegn bør generelt beskæres jævnligt og gerne tidligt, så hegnet vedbliver at være tæt i bunden. Det er typisk nødvendigt at starte pleje i form af beskæring og udtynding af hegnet når det er 5.- 10. år gammelt, afhængigt af vækstforholdene. Ved efterfølgende pleje ca. hvert 3. år vil opgaven være meget overkommelig og billig at få foretaget. 

Gør det levende hegn mere vildtvenligt

I forbindelse med at det levende hegn tyndes og beskæres kan der med stor fordel etableres åbne pletter i hegnet, hvor der ikke findes træer og buske, hvilket skaber variation i form af små lommer med andre livsbetingelser og mere diversitet. Desuden bør man efterlade dødt ved og bunker med kvas, da det skaber et godt miljø for nedbrydere som insekter, bakterier og svampe. Døde træer, der bevares, bliver yngleplads for spætter, mejser, flagermus og insekter mv. Bevarelse af kvasbunker giver en række småfugle gode ynglemuligheder, skaber dækning for vildtet og øger antallet af insekter, især vilde bier.

Vildplejetiltag som vildtstriber og barjordsstriber kan med fordel anlægges i forbindelse med lave levende hegn, som ikke skygger eller fungere som udkigspost for rov- og kragefugle. Kvaliteten af vildtplejetiltagene forøges i høj grad, når de placeres op til lav tæt beplantning samtidig med at vildtplejetiltagene har en beskyttende virkning, da de fungere som en buffer, som minimere tilførsel af gødning og sprøjtemidler fra dyrkningsfladen.    

Lokale arter giver mere naturindhold

Plejen af det levende hegn bør føre til, at hegnet indeholder en god variation af arter. Lokale egens karakteristiske arter bør så vidt muligt bevares, mens fremmede ikke hjemmehørende fjernes, når det er hensigtsmæssigt. Årsagen til dette er, at de tæer og buske, som naturligt findes på en egn, medvirker til et større naturindhold end arter, der aldrig har vokset naturligt i Danmark.

Husk at fjerne ammetræerne

Mange levende hegn er etableret med hjælp af ammetræer dvs. træer, som er plantet med det formål at beskytte og skabe mere gunstige forhold for de mere sarte og langsomt voksende naboplanter i etableringsfasen. Ammetræerne er kendetegnet ved at være hurtigtvoksende – ofte benyttes rødel, pil eller poppel som ammetræer i levende hegn. Når ammetræerne har hjulpet de blivende træer og buske op skal de fjernes, så de ikke konkurrere med de blivende træer og buske ved at tage lys, plads, vand og næring fra dem. Alt for ofte fjernes ammetræerne ikke og resultatet bliver et dårligt hegn, som er åbent, artsfattigt og kedeligt og som dårligt kan gavne vildtet, yde læ eller forbedre vækstbetingelserne for landmandens afgrøder.