OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Dåhjorte på grænsen

Jægerne i hjortelavet Hjortevildtsyd.dk i Sønderjylland fik et fascinerende indblik i aldersbestemmelse af dåvildt samt i tysk dåvildtforvaltning på lavets årsmøde, der netop er blevet afholdt.

Tekst: Hans Kristensen
Foto: Hans Kristensen m.fl.

Jan-Wilhelm Hammerschmidt kiggede smilende ud på forsamlingen:

- Jeg kan se på jeres ansigter, at der er meget nyt stof i dette her for jer, og at I her i området ikke ser gamle dåhjorte som dem, jeg viser jer, sagde han på tysk.

De knap 60 lokale jægere ved bordene i den gamle brandstation i den sønderjyske landsby Bajstrup smilede skævt tilbage og rettede så igen opmærksomheden mod billedet af den over ni år gamle fuldskuffel på lærredet bag den tyske dåvildtekspert.

At foredragsholderen havde forsamlingens fulde opmærksomhed, var der ingen tvivl om.

Et aktivt hjortelav

Den 70-årige Hammerschmidt er fra Plön i det østlige Holsten, og var kommet til Bajstrup i forbindelse med den årlige generalforsamling i hjortevildtlavet Hjortevildtsyd.dk, der blev afholdt den 5. april.

Lavet omfatter et areal på over 5600 hektar i området omkring Tinglev og ligger dermed så langt sydpå, at en del af de ejendomme, der er tilknyttet lavet, støder direkte op mod landegrænsen.

- Derfor er det heller ikke noget problem med en foredragsholder fra Tyskland, idet de fleste her i området uden problemer forstår tysk, fortæller den tidligere schweisshundefører Aksel Bek.

Han står i spidsen for lavets styregruppe, og i den funktion aflagde han beretning om det seneste års hændelser ved generalforsamlingen forud for foredraget.

Her kunne han berette om et godt og fasttømret samarbejde hen over skel. En meget vigtig del af dette samarbejde udgøres af de to årlige fællesjagter på hundyr og kalve af kronvildt og dåvildt, som sker i et tæt samarbejde med områdets to store statsplantager, Frøslev og Bommerlund.

De sjældne gamle hjorte

Hvad angår afskydningen af hjorte har medlemmerne af lavet givet hinanden håndslag på, at en jægers første hjort er valgfri, men at det for efterfølgende hjorte gælder, at den næste hjort altid skal være større end den foregående.

Det er en ordning, der har været gavnlig for størrelsen af trofæer på de hjorte, der nedlægges i området, men som Aksel Bek kunne forklare i sin beretning, kunne den ikke sikre en tilpas overlevelse blandt hjortene til, at man kunne finde dyr som dem, Jan-Wilhelm Hammerschmidt viste billeder af.

- Vi har næsten ingen gamle hjorte. De har sjældenhedsværdi her. Der nedlægges næsten ingen hjorte, der er over fem år gamle, fortalte Bek i beretningen.

Hammerschmidt kunne for sit tyske forvaltningsområdes vedkommende fortælle om helt andre forhold.

Her koordinerer han som såkaldt kreisjägermeister afskydningen af dåvildtet i områdets fire store forvaltningsområder på hver 24.000 hektar.

Afskydningen sker her efter en fast kvoteordning, som alle revirer skal indordne sig under, og her bliver 3-8-årige dåhjorte betegnet som mellemhjorte, som der kun blev frigivet ganske få af.

Som en følge af denne strikse politik kan man i et område med en forårsbestand på omkring 100 dådyr årligt høste omkring tre kapitale dåhjorte på ni år eller mere.

Ung eller gammel?

Forudsætningen for at dette er muligt er imidlertid, at de enkelte jægere i området er i stand til at aldersbedømme bestandens dyr inden de trykker på aftrækkeren.

Og netop denne vigtige disciplin fik deltagerne på mødet i Bajstrup en smagsprøve på gennem foredragsholderens mange billeder af dåvildt i forskellige aldre og forskellige situationer. 

- Ung eller gammel?, spurgte Jan-Wilhelm Hammerschmidt salens jægere og viste billedet af en fuldskuffel på lærredet.

- Gammel, dristede en mødedeltager sig til at sige.

- Forkert! Er der nogen, der har et bedre bud?, lød det med et smittende smil fra kreisjägermeisteren, der derefter omhyggeligt forklarede hvilke kendetegn, der afslørede hjortens alder.

- Jeg er her ikke for at overbevise jer om, at vores system er bedre end jeres. Men måske kunne jeg inspirere med et og andet ud fra den måde, som vi griber tingene an på, slog Hammerschmidt afsluttende fast, inden Aksel Bek på forsamlingens vegne kunne takke for en god og meget lærerig aften.

NB: Hjorten på billedet er en yngre hjort på fem, maksimalt seks år. Vurderingen af alderen sker blandt andet på grundlag af kroppens form, placeringen af gevirets bredeste punkt, halsens tykkelse m.m.