Biotopplantiltag: Levesteder i landbrugslandet

Som de fleste ved, er formålet med biotopplanerne at ”etablere nye og/eller forbedre eksisterende biotoper for at øge omfanget og forbedre kvaliteten af vildtlevende fugle og pattedyrs levesteder, herunder livsvilkårene for den naturlige flora og fauna”.

Formålet underbygges fra i år yderligere af, at man skal vælge fire fokusarter eller -artsgrupper, som biotopplanen skal være med til at understøtte. To af fokusarterne eller -artsgrupperne skal være ikke-jagtbare arter. Fokusarterne eller -artsgrupperne har det til fælles, at de alle er tilknyttet landbrugslandet og er derfor for de flestes vedkommende under pres, da mange levesteder enten er forsvundet eller forringet.

Hvilke arter?

De arter og artsgrupper, det er muligt at vælge imellem, når man skal planlægge sin biotopplan, bliver følgende:

Ikke-jagtbare arter:

• Bestøvere (humlebier, bier, blomsterfluer og sommerfugle)
• Krybdyr (markfirben, skovfirben, snog, hugorm og stålorm)
• Padder (frø, tudse og salamander)
• Flagermus
• Museædere (natugle, slørugle, tårnfalk, blå kærhøg, hedehøg og kirkeugle)
• Engfugle (vibe, stær, sanglærke, engpiber, gul vipstjert, bynkefugl og strandskade)
• Agerlandsfugle (sanglærke, vibe, vagtel, bomlærke, gulspurv, tornirisk og stenpikker)

Jagtbare arter:

• Hjortevildt (råvildt, dåvildt og kronvildt)
• Hare
• Agerhøne
• Fasan

De fire fokusarter eller -artsgrupper vælges ud fra ejendommens naturpotentiale, det vil sige, om det er sandsynligt, at den valgte art er på ejendommen, enten ved at den kan observeres på ejendommen, eller at der er levesteder for arten eller artsgruppen.

Kend din ejendom og dens naturindhold

Før du vælger fokusarter eller -artsgrupper til biotopplanen, kan det derfor anbefales at skabe sig et overblik over biotopplanejendommen og dens naturindhold. Dette overblik har de fleste lodsejere formodentlig allerede, men det vil være en kærkommen anledning til at gøre sig nogle grundige overvejelser om, hvor tiltagene kan placeres mest hensigtsmæssigt, og hvor de samtidig gør mest gavn.

Dette er især vigtigt at være opmærksom på, hvis man ønsker at benytte sig af muligheden for at sætte op til 12 fasaner ud, da det som bekendt medfører et krav om at etablere ekstra tiltag, som skal opretholdes i en femårig periode.

Hvilke tiltag skal jeg vælge?

I vejledningen til biotopplanerne kan man sammen med listen over fokusarterne og -artsgrupperne se et skema, hvor det er angivet, hvilket tiltag der kan være medvirkende til at forbedre levestederne for de valgte fokusarter og -artsgrupper. Tiltagene skal i videst muligt omfang udvælges og placeres, så de understøtter de fire valgte fokusarter eller -artsgrupper.

Det betyder eksempelvis, at hvis du vælger museædere som en fokusart, skal du blandt andet etablere tiltag, som sikrer føde og redeskjul til eksempelvis ugler og tårnfalke. Det kan du f.eks. gøre i form af følgende tiltag: vegetationsstriber, græsbræmmer som fodpose, insektvolde, pleje af hegn og linjeformede markopdelinger samt opsætning af redekasser. Hvilken type af redekasser som bedst tilgodeser rovfuglenes behov, og hvor og hvordan de skal hænges op, kan man læse mere om på DOF’s hjemmeside under: www.dof.dk/fakta-om-fugle/fugle-i-haven/fuglekasser