OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 08. marts 2018

Anderledes skikke og spændende oplevelser

De fleste sætter lighedstegn mellem jagtrejser og riffeljagt på bukke og hjorte, afrikanske antiloper og eksotiske vildtarter. Men hvis du aldrig er kommet i gang med riflen, er der også rig mulighed for at slå dine folder med haglbøssen rundt omkring i den store verden.

Tekst: Kim Lykke Jensen, Danmarks Jægerforbund
Foto: Niels Jørgen Henriksen

Utallige danske jægere har gennem tiden valfartet til Storbritannien for at opleve særdeles udbytterige jagter på duer og kaniner, men også mange andre steder i verden er der rig mulighed for at drive jagt med hagl. Det er bare om at gå på opdagelse i jagtrejsebureauernes kataloger og på nettet. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser.

Hvis lysten skulle opstå er der blandt andet mulighed for at drive havjagt i Nordatlanten, duejagt i Afrika, kalkunjagt i Nordamerika, rypejagt på Grønland, perlehønejagt på Mauritius.

Og som her på billederne er der mulighed for at drive en fantastisk jagt på eksotiske gåsearter på den argentinske pampas. I et kommende nummer af Jæger vil du kunne læse hele Niels Jørgen Henriksens jagtreportage fra den spændende haglbøssejagt i Sydamerika. Som du vil kunne se på billederne, er det ikke kun vildtarterne, der er forskellige fra de hjemlige forhold, men i lige så høj grad kulturen, folkloren og de anderledes skikke, der er med til at gøre såvel denne som mange andre jagtrejser til noget, man husker hele livet.

Jæger - jagtrejser

Du har netop læst en artikel, som har været bragt i et tillæg til Jæger. Magasinet Jæger er Danmarks ubetinget største magasin om jagt, vildt og natur. Og så er det Danmarks Jægerforbunds medlemsblad. Vil du også modtage Jæger 11 gange om året i din postkasse, så meld dig ind i dag her.