Rågeregulering: Flyvende hjerter i flødesovs

Et par unge jægere med tilknytning til Møns Jagtforening byttede i foråret 2016 junkfood ud med rågeunger i flødesovs – Jæger var med i skoven og ved bordet!

Skrevet af: Thomas Lindy Nissen, 23. maj 2017
Foto af: Thomas Lindy Nissen

– Der sidder en lige der mellem grenene. Kan du se den, eller skal jeg skyde den? spørger 21-årige Jakob Jensen. Stemmen er fuld af iver, mens han med en urolig finger peger mod et udefinerbart sted blandt de mange blotlagte reder, der svajer lidt frem og tilbage i toppen af asketræskronerne, der endnu ikke har fået blade.

24-årige Nikolaj Andersen rømmer sig lidt og svarer ikke klart på spørgsmålet, for han har lidt svært ved at se den sorte plet af en rågeunge i modlyset mellem trætoppenes skygger. Sekundet efter får 18-årige Mikkel Hansen imidlertid øje på den. Han har et roligere gemyt end Jakob og forklarer med dæmpet stemme sin ven, hvilken rede det er, rågeungen sidder ved.

Nikolaj ser den, lægger an og skyder rent forbi – men uanset forseelsen er et par timers fornøjelig regulering af rågeunger nu skudt i gang!

Med som observatør

Det er Møns Jagtforening, der står for reguleringen af rågeunger i skoven under Keldby Kirke i de smukke omgivelser ikke langt fra bunden af den østlige ende af Stege Nor. Og uanset at den moderne ungdom gennem alle tider – om ikke andet blandt sure gamle mænd – har haft ry for at spilde tiden og være doven, kan denne fordom ikke påduttes disse unge jægere.

For Mikkel Hansen er det første gang, han er med på rågeregulering, men da han ikke ejer en salonriffel, er han blot med som observatør og apportør for Nikolaj.

Rågeungen i toppen af asketræet flytter sig ikke ud af flækken. Chancen er der stadig, så Nikolaj repeterer med en bevægelse, der i intensitet minder om den, der er i Jakobs stemme, da han for tredje gang spørger, om han skal skyde rågeungen for Nikolaj.

Nikolaj svarer ved at tage sigte, afsikre riflen og krumme fingeren … igen uden reaktion fra rågeungen, der blot bliver siddende.

Da det går op for Nikolaj, at endnu et forbiskud er en realitet, kigger han på Jakob, nikker, lægger nakken bagover og lader sit nysgerrige blik hvile på rågeungen, som sekundet senere tumler gennem luften, truffet af en dødelig kugle.

Jakob sender straks labradoren Tarzan, dagens første apportering er en realitet – reguleringen er nu for alvor i gang.

Sjovere end bukkejagt

Efter denne situation skilles de to salonskytters veje. De skilles af praktiske grunde, da skoven er stor nok til, at de med fordel kan afsøge trækronerne hver for sig i begge ender af skoven.

Mikkel, der har virkelig gode øjne, er god til at guide Nikolajs blik i retning af de ungfugle, skytten ikke selv opdager. Det bliver da også til flere skudchancer, selv om rågeungerne er relativt livlige og sjældent bliver det samme sted længere tid ad gangen. Det ene øjeblik er de på grenene uden for reden, i det næste på redekanten for sekundet efter at være helt nede i det forede skjul.

Skydningen bliver for Nikolajs vedkommende gennem de næste minutter forbedret, og hvor han i begyndelsen mistænkte sigtekikkerten for ”drillerierne” ved ikke at være indskudt ordentligt, går det efterhånden op for ham, at det faktisk er jordforbindelsen, der er problemet – eftermiddagens rågeregulering byder ikke blot på mange skud og stive nakker, den giver også mulighed for øjeblikke med selverkendelse.

Mikkel er hele tiden lige bag Nikolaj, fuldt fokuseret på de situationer, der byder sig, og han virker generelt positivt overrasket over begivenheden.

– Jeg havde ikke rigtigt forestillet mig, hvad det gik ud på, da jeg først blev inviteret med i går aftes, men det er virkelig spændende, forklarer den debuterende rågereguleringshjælper.

– Rågeungerne er egentlig ret lette at få øje på, men alligevel synes jeg, det er en meget interessant oplevelse, og jeg synes faktisk, at rågeungeregulering på mange måder er mere spændende end bukkejagt, fortæller den unge jæger, der netop har fået sin første jagtriffel og med denne lige har bestået riffelprøven.

– For mig er jagt ikke kun at skyde, man kan sagtens have en god jagtoplevelse uden et våben i hånden, forklarer Mikkel og fortsætter: – Og det går godt for Nikolaj nu, han er både god til at få øje på fuglene, og så er han jo også begyndt at ramme, siger Mikkel med et skævt smil på læben.

Så smælder det igen fra en krudtantændelse lige ved siden af ham, han drejer hovedet og ser en sort skygge hvirvle mod jorden. Kort efter forsvinder Mikkel i den tætte underskov og dukker sekunder senere ud af den igen – nu med en rågeunge i hånden.

Hurtigt ind, hurtigt ud

Det er ikke uden grund, at den unge debutant sætter oplevelserne ved sin første rågeregulering højt. Årstiden for reguleringsformen kræver godt nok, at man er hurtigt inde og hurtigt ude igen, men på denne tid af året, er stemningen i skoven til gengæld eminent. Duften af nyligt udsprunget hyld, friske urteskud og forårsblomster hænger tykt i luften mellem de store træers stammer, ligesom sangfuglenes stemmer sætter kolorit på det hele. Selv de sorte forældrefugle, der larmer over de lysegrønne og relativt åbne bøgekroner, giver hele sceneriet et skub opad og bibringer en helt egen charme – ligesom det håndgribelige resultatet af reguleringen gør sig helt fantastisk i en flødesovs.

Nikolaj, der også var med til at regulere i denne skov sidste år, benytter sig af en rolig taktik, hvor han står lidt i skjul ved en bøgestamme og venter på, at en åbning byder sig, mens Jakob i den anden ende af skoven bevæger sig noget mere rundt.

– Rågeregulering er virkelig fedt, og det er en af de bedste ting, der er ved den lokale jagtforening, hvisker den unge jæger.

Han opdager en rågeunge, finder hurtigt anlæg på en stamme, afsikrer og skyder. Mikkel lister af i retning af stedet, hvor ungen faldt og kommer kort efter med et smil på læben tilbage med den.

– Jeg er godt tilfreds med ”hunden”, han har samlet rent i dag, så det har virkelig været en fantastisk eftermiddag, konstaterer den unge jæger, der vist holder af sin lokale jagtforening mere af jagtlige grunde som denne end af organisatoriske eller politiske.

Alt med måde

Små 200 meter fra skoven, der tidligere forsynede præsten med brænde, bor Henrik Skov. Henrik har ikke noget med skoven at gøre, men han er niende generation på slægtsgården, der er nabo til denne. Da han var barn for omkring 50 år siden, var der ikke rågekoloni i Præsteskoven, den blev først etableret for omkring 25 år siden.

Kolonien er siden blevet større og større, og fuglene larmer en del og specielt om morgenen. Henrik ser dog ikke larmen som det største problem, da han holder meget af naturen og dens lyde. For ham er det mere de landbrugsmæssige gener ved at være nabo til sådan en koloni, der har betydning.

– For nogle år siden var jeg jordbæravler, men måtte opgive produktionsformen, da jordbærrene, hvis de ikke skulle tages af rågerne, skulle dækkes med net, forklarede han, inden vi gik til skovs.

Henrik kan heller ikke længere have vildtagre med majs på ejendommen, da de fleste kerner og spirer bliver spist op kort efter udsåning.

Så selv om han gerne vil have naturlyde omkring sig, og selv om han godt kan lide rågen som art, bør der – ifølge ham – være mådehold med bestandsudviklingen, hvorfor han også til fulde bakker op om Møns Jagtforenings reguleringsprogram.

Ender i gryden

Efter en spændende time er det på tide at afslutte, så de gamle fugle kan genoptage plejen af ungerne. Nikolaj har virkelig fået skudt sig ind nu, og i de sidste skud falder fuglene hver gang. Dagens sidste fugl trækker en vissen gren med i faldet, og det giver et pænt drøn, da den rammer skovbunden.

Jakob og Nikolaj har tilsammen nedlagt nogle håndfulde rågeunger, hvoraf den rolige Nikolaj kan skrive sig for cirka en tredjedel, mens ivrige Jakob står for resten.

Jakob og Nikolaj, der begge tidligere har smagt rågeunger, kunne lide, hvad de smagte, og denne håndfuld rågeunger skal da også i gryden, hvor de vil ende deres dage som flyvende hjerter i flødesovs!

– Rågereguleringen er et spændende og forholdsvist nyt tiltag i Møns Jagtforening, således har jagtforeningen nu i tre år stået for reguleringen af rågeunger i Præsteskoven under Keldby Kirke, forklarer formanden for foreningen, Jørgen Peter Larsen, efter jagten.

– Det er indtil videre et begrænset antal medlemmer på omkring 10 personer, der har stået for reguleringen, men specielt de unge medlemmer synes, det er en god og spændende måde at få jagtoplevelser på, samtidig med at det er forholdsvis omkostningsfrit i forhold til eksempelvis at skulle leje en bukkejagt, fortsætter han.

Formanden slutter med en understregning af, at man fra foreningens side er glad for at kunne tilbyde medlemmerne denne både udfordrende og samtidig nyttige regulering. Og så er de omkring 150 fugle, der årligt reguleres i skoven, i den grad velegnede til middagsbordet.