Grynten i skoven

Vinden er helt uberegnelig på Fyn den dag. I hvert fald ifølge Torben Nielsen som er dagens jagtguide for norske Tomas Fredrikson, som denne oktoberdag følger i hælene på den erfarne skytte.

Efter at have hørt flere hjorte brøle inde i et forholdsvis tæt område af skovene omkring Ravnholt Gods ved Ringe, har de to mænd nærmet sig dåhjortens brunstplads ganske forsigtigt. Men vinden er drilsk. Allerede efter få hundrede meters pyrsch stopper Torben Nielsen op og ryster på hovedet. Den valgte pyrschrute vil med garanti ikke bringe dem tættere på dyrene.

De hopper derfor ind i Torbens arbejdsbil og kører om på den anden side af skoven. Vinden er heller ikke her perfekt men måske brugbar til at komme tættere på dyrene. Måske.

Det sorte spøgelse

Længe står de i kanten af et skovspor på en leret, våd og klistret dyreveksel og bare bruger kikkerterne. Et par hundrede meter fremme ses både dåer og unge hjorte krydse sporet frem og tilbage. De er i konstant bevægelse. Men hvor er den brølende hjort? Til højre eller til venstre for skovsporet?

Til højre for sporet er der en ældre, halvåben granskov. Pludselig ser de ham inde i mørket som et sort spøgelse, der vandrer hvileløst rundt…. den flotte, fejste hjort, som holder aggressivt øje med sine dåer, der æggende defilerer forbi ham. Et par dåer stopper op og kikker i retning af jægerne, der halvt i slow motion forsøger at nærme sig hjorten.

Uendeligt langsomt går det.

Ung, udtyndet stangskov tilbyder ikke megen dækning, men holdes kursen uden udsving, er det nogle gange muligt at nærme sig de vagtsomme dyr.

Drømmen om en dansk dåhjort

Efter næsten halvanden time er afstanden reduceret fra 200 til 100 meter. Dåerne er urolige. Ind imellem ser de ud til at stikke af men vender så tilbage igen. I periferien af den dominerende hjorts private rige ses et par andre hjorte – men kun i glimt, hvor de forsøger at udfordre pladshjorten.

Tomas´ hjerte hamrer. Igennem mange år har den erfarne jæger bosiddende i Rakkestad syd for Oslo drømt om en medaljehjort. I hjemlandet har han nedlagt masser af rådyr, kronhjorte og elge, men udlandet har lokket – ikke mindst dåvildtet i Danmark.

I 2017 skal det være. Han vil have oplevelsen af at nedlægge en for ham eksotisk vildtart. Sammen med sin hustru er han aftenen før blevet indkvarteret over godskontoret på Ravnholt, og natten har ikke været helt rolig.

Overraskende entre

Torben har sved på panden. Dels er det lunt under skindcap´en, dels vil den dygtige skytte gerne yde sin gæst maksimal bistand. Det ser skidt ud, da dåerne trækker væk fra brunstpladsen og trækker hjorten med. Et par opgivende suk forlader skyttens strube. Han tager kikkerten op, men dyrene er væk.

En lang morgen og formiddag ser ud til at være endt resultatløst … da en anden stor hjort pludselig dukker op fra højre i kanten af granskoven og stangskoven. Og med kurs ret mod Tomas og Torben.

Overivrig eller overmodig ser den ud til at ville forsøge at indtage brunstpladsen ad en omvej. Agtpågivende som den er overfor sin firbenede overmand bemærker den tilsyneladende ikke jægerne, der ellers står ret frit.

Små odds – stor lykke

Netop som den går bag om en stor bøg, tager Tomas et lille skridt til siden. Riflen er allerede placeret i skydestokkens gaffel.

Dåhjorten stopper op.

Tomas afsikrer og affyrer sin Ruger cal. 300 Winchester Magnum. Hjorten reagerer voldsomt på skuddet, som træffer i bringen. Med sprængt hjerte når den at tage under ti spring, inden den tumler stendød om i skovbunden.

Tomas lader ansigtsmasken falde. Den skæggede nordmand er helt overstadig af glæde. Det samme er Torben. Samarbejdet har fungeret. Oddsene var små, men tålmodigheden bar frugt. Tomas fik sin medaljehjort, og han har allerede bestemt, at den i huset hjemme i Norge skal hænge ved siden af den titagger elgtyr, han skød for et par år siden.

Jagten var arrangeret af Korsholm Jagtrejser og Ravnholt Gods, som ydede fotografen velvillig bistand.

mahetro@tdcadsl.dk

OPDATERET: Artiklen er opdateret 30/10 med en rettelse af hind til då.