Landmænd viser interesse for vildtvenlig blomsterbrak
For første gang i år er det muligt for landmændene at skabe variation og tilgodese vildtet i MFO-brakken, og det har betyder 670 ha vildtvenlig blomsterbrak i landbrugslandet. Muligheden er opstået fordi blandt andet Danmarks Jægerforbund har presset på for at bløde reglerne op.
Danmarks Jægerforbund har blandt andre samarbejdet med Danmarks Biavlerforening, Dansk Ornitologisk Forening og NaturErhvervstyrelsen for at give landmændene flere muligheder for at tilgodese vildtet og naturen i landbrugslandet.
Det blev der tidligere på året åbnet op for med den såkaldte blomsterbrak, og nu har NaturErhvervstyrelsen netop offentliggjort tallene for, hvor meget jord, der er blevet anmeldt som blomsterbrak i 2016 - nemlig 670 hektar.
Blomsterbrak er et område tilsået med en frø- og nektarproducerende blanding, der blandt andet skaber større variation i landbrugslandet, og som kan give bedre og flere levesteder for insekter, pattedyr og fugle.
Langt de fleste landmænd, der har anmeldt blomsterbrak, er placeret i Nord- og Østjylland, samt i Syd og Vestsjælland. Variationen i landsdelene skyldes formentligt forskellige dyrkningsformer og jordbundstyper, som gør andre MFO-tiltag mere fordelagtige.
Stadig plads til mere blomsterbrak
Set i lyset af at i underkanten af 30.000 hektar er anmeldt som brak i 2016, lyder 670 hektar måske ikke af så meget. Men det er 670 hektar vildtvenligt landbrugsland, som ikke havde været der ellers.
Dertil kommer, at det er første år, landmændene har muligheden for at anmelde deres brakjorde som blomsterbrak.
Den landbrugsstøtteordning, der fra 2016 har givet mulighed for at udlægge blomsterbrak, inddeler brakken i to forskellige typer
- Slåningsbrak, hvor brakken skal slås mindst én gang årligt i perioden 1. august til 15. september.
- Blomsterbrak, hvor der skal sås en frø- og nektarproducerende blanding inden 30. april.
Glæde over regelopblødning
Hos Danmarks Jægerforbunds formand, Claus Lind Christensen, er der glæde over, at det har været muligt at opbløde bare en lille del af det stive regelsæt for landbrugslandet:
- Det er dejligt at se, at vi er kommet igennem bureaukratiet med sund fornuft, og at det store arbejde med naturen i landbrugslandet nu slår igennem i de første vildtvenlige områder med blomsterbrak. Jeg vil gerne rose ministeren og NaturErhvervstyrelsen for at lytte og give landmændene flere muligheder for at skabe mere natur i landbrugslandet, lyder det fra formanden.
En optimal måde at bruge brakken på i forhold til at forbedre levestederne for vildtet er, at arealet etableres som blomsterbrak i ’år 1’, hvorefter arealet i de efterfølgende år anmeldes som slåningsbrak. Hermed kommer arealet godt fra start. Det er også muligt at etablere vildtstriber, barjordsstriber og insektvolde i op til 10 % af arealet, både på slåningsbrak og i blomsterbrak.
Du kan læse mere om vildtvenlig landbrugsdrift i Danmarks Jægerforbunds brochure om emnet her.
