Udstillingspuljen

Hovedbestyrelsen har afsat 410.000 kr. til jægerforbundets udstillingspulje. Heraf er de 360.000 fordelt ud til kredsene, som de kan anvende til større arrangementer i kredsen, indkøb af nye messematerialer mv.

De sidste 50.000 kr. er en fri pulje til brug for deltagelse i mindre arrangementer som et dyrskue, en messe eller en udstilling. Der kan søges om beløb i størrelsesordenen 10.000 – 15.000 kr.
Organisationsudvalget er ansvarlig for administration af puljen.

Ansøgningsskema til puljen på 50.000 kr. finder du i menuen til højre.

Retningslinjerne for tilskud fra udstillingspuljen på 50.000 kr.

  • Aktiviteterne skal understøtte medlemsfastholdelse og -rekruttering i Danmarks Jægerforbund.
  • Aktiviteterne skal have en vis størrelse og omfang.
  • Arrangementet bør tiltrække besøgende fra et stort opland.
  • Der bevilliges ikke penge fra udstillingspuljen til lokale arrangementer.
  • Der skal informeres både eksterne og internt om arrangementet, og der skal udføres en kvalificeret markedsføring.
  • Efter arrangementet er afholdt, skal der aflægges et nøjagtigt regnskab, og dette skal sammen med en evaluering af forløbet indsendes til Kommunikation. 

Ansøgningsproces
Ansøgning kan løbende sendes til sekretæren for Organisationsudvalget, Hanne Smedegaard, hsm@jaegerne.dk, som sender ansøgningen videre til behandling i Organisationsudvalget. Behandling af ansøgninger vil så vidt muligt ske på Organisationsudvalgets ordinære møder, hvorefter ansøger vil modtage besked.

 

Muligheder for omtale af arrangementer

Specifikt for de store landsdækkende messer og arrangementer
De store landsdækkende aktiviteter omtales i Jæger, på www og på DJ’s sociale medier inden arrangementet. Kredsens messeansvarlige har ansvar for at kontakte DJ Kommunikation med nødvendig information.

Specifikt for messer og aktiviteter på kredsniveau
Kredsaktiviteter kan indtastes under foreningsmeddelelser og vises herefter i Jæger og på www.

Specifikt for lokale aktiviteter
Jagtforeninger kan indtaste lokale aktiviteter under foreningsmeddelelser og vises herefter de i Jæger og på www.

Fælles for de tre aktivitetsniveauer

  • Ønsker arrangøren efterfølgende omtale på lokalsiderne i Jæger og/eller på www aftales dette med lokalredaktøren. Lokalredaktøren producerer artiklen, og den honoreres i henhold til gældende aftale for lokalredaktører.
  • Ønsker arrangøren (ikke DJ) yderligere markedsføring af messen er det muligt at købe annonceplads i Jæger eller banner på www til listepriser.
  • Det er ikke muligt at få gratis annonceplads i Jæger eller gratis bannere på www.