Slut med gødning og sprøjtemidler

En lovændring betyder ingen gødning og sprøjtemidler på arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3.

Naturtyperne enge, overdrev, moser, heder og søer har været beskyttede i årtier. I Danmark er ca. 385.000 ha registreret som beskyttet natur, og en stor del af arealerne er i privat eje.

Den 19. februar 2015 vedtog folketinget en ændring i reglerne for drift af naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Lovændringen betyder, at der ikke længere må spredes gødning eller anvendes nogen form for sprøjtemidler på naturarealerne. Regelændringen kan således have indflydelse på, hvordan du foretager driften på dine arealer.

Ændringen har givet anledning til en drøftelse af effekten fra forskellige sider. Danmarks Jægerforbund mener, at der skal være plads til den sårbare natur i det åbne land. Ved at undlade gødskning og sprøjtning af de beskyttede naturtyper, vil vi kunne undgå fremtidig negativ påvirkning af naturindholdet på arealerne.

Men ud over de ikke må gødskes og sprøjtes, hvordan er det så lige, det er med §3 arealerne generelt? 

Er du ejer af et §3 areal?

Hvis du er lodsejer og gerne vil vide, om du har beskyttet natur på din ejendom, så kan du undersøge det på nettet. Via hjemmesiden www.miljoeportalen.dk kan du se, om der er registreret natur på din ejendom. Registreringen er vejledende, og det vil altid være den aktuelle tilstand, der afgør, om arealet er omfattet af beskyttelsen. Det er kommunen, der kan afgøre, om arealet er omfattet af bestemmelserne eller ej. Det sker ved, at kommunen besigtiger arealet og derfra vurderer sagen. 

Vær opmærksom på!

På et areal omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 må der ikke ske indgreb, der ændrer tilstanden på arealet. Det vil blandt andet sige, at der ikke må ske jordbearbejdning. Eksempelvis må der ikke anlægges vildtagre og lignende. Skal der etableres søer eller plantes træer og buske på arealerne, skal der først indhentes en dispensation. Igen er det kommunen, der er myndighed på området, og det er derfor her, du skal henvende dig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at søge om en dispensation. 

Naturpleje af et §3 areal

Når naturarealer, der er omfattet af § 3, plejes, må enkelte træer og buske fældes, uden der skal gives lov, men ved større rydninger skal der søges dispensation hos kommunen. Der er mange muligheder for at pleje naturen, og det kan være forskelligt fra naturtype til naturtype, hvornår på året det er bedst at pleje og hvilke virkemidler, der skal anvendes. De fleste kommuner har udarbejdet materiale om, hvordan plejeindsatsen kan foregå. 

Græsning – godt for naturen

For at sikre og bevare de lysåbne naturarealer, som f.eks. engene, er det vigtigt, at der ikke sker en tilgroning. Ofte ses det, at arealerne springer i krat. Danmarks Jægerforbund anbefaler, at der anvendes græsning som pleje på arealer, hvor det er muligt. På arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, skal der indhentes en dispensation fra kommunen, inden græsningen iværksættes. I nogle tilfælde yder kommunen tilskud til etablering af hegn eller har puljer, der kan søges til formålet.

Hegning og vildt er ofte noget, der skurer i jægerens ører. Men der kan tages hensyn til vildtet, når der hegnes. Vildtet har brug for dækningsmuligheder, og derfor er det godt at bevare små ”øer” af krat og lignende, der evt. kan hegnes fra, så kreaturer ikke har adgang til det. En helt åben mark vil ikke være attraktiv for vildtet. Samtidig er det vigtigt, at det hegnede areal når en hvis størrelse, så særligt råvildtet ikke føler sig generet af de græssende dyr i folden. 

Den oprindelige pleje

Græsningen har stor værdi for naturen. Kvæg, får, geder og heste er med deres græsning velegnede til at vedligeholde en lang række af de lysåbne naturtyper, som udgør hovedparten af de naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Græsning af naturarealer er ofte den bedste og oprindelige plejemetode, og græsningen er med til at skabe gode livsbetingelser for en lang række vildtarter.

Ved græsning påvirkes vegetation og jordbund. Dyrene bider eller rusker vegetationen af og knækker grene m.v. i deres søgen efter føde. Derudover slides arealet ved dyrenes færdsel, ligesom de bidrager med spredt og uregelmæssig naturlig gødning. Det er godt, fordi det giver variation. Og variation bidrager til biodiversitet.  

Alt i alt bidrager græsning, hvis det gøres rigtigt, til at skabe stor mikrovariation, hvilket vil sige variation i tilførsel af næringsstoffer, fugtighed, temperatur og ”styrkeforholdet” mellem planter. Det skaber gunstige vilkår for mange forskellige dyr og planter. 

Godt for vildtet

Hvis overdrev, enge m.v. udelukkende afgræsses i vinterperioden, kommer der ofte flere urter, fordi dyrene ikke æder blomsterne og dermed det, der skal blive til frø og nye spirer.

  • Observationer viser, at hjortevildt gerne græsser i områder, hvor kvægets afgræsning har sikret godt græs.
  • Observationer viser, at råvildt stort set er upåvirket af, at et område hegnes med eltråd i forbindelse med kvæg/heste afgræsning, mens kronvildt begrænses af det.
  • Kvægafgræsning i kombination med hjorteafgræsning kan øge biodiversiteten og generelt sikre bedre fødemuligheder for vildtet.
  • Kvægafgræsning skaber gode spiremuligheder for urter og vedplanter.
  • Vildt fravælger høj og grov vegetation med stor strukturvariation og grove græsser og star. Det gør kvæg ikke og kan derfor via deres afgræsning forbedre fødemulighederne for vildt.
  • Kvæg og heste græsser dyb og grov vegetation og skaber derved attraktiv føde for hjortevildt.   

 

Se mere om de beskyttede naturtyper her: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/beskyttede-naturtyper-3/.

Denne artikel er første gang bragt i Jæger nr. 5, 2015. 
Du finder læse hele Jæger i pdf-format på Medlemsnettet.

Forfatter: Niels Søndergaard, Danmarks Jægerforbund