HR-praktikant

Har du endnu ikke besluttet dig for, hvad du skal til efteråret, og brænder du for HR, organisation og persondata? – så har vi en spændende praktikplads til dig!

Danmarks Jægerforbund er med sine ca. 90.000 medlemmer blandt Danmarks største grønne organisationer. Interessen for jagt har de sidste år været stigende, og den forventes at stige yderligere i fremtiden.

Danmarks Jægerforbund har blandt andet til formål at sikre medlemmerne mest mulig jagt og natur samt at højne medlemmernes jagtetik og jagtens omdømme.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende praktikforløb, hvor du skal løse opgaver på lige fod med vores HR-og persondataansvarlige. Forløbet veksler mellem en kort intro til opgaver, selvstændigt fordybelse i opgaverne og evaluering af din opgaveløsning, således der lægges vægt på din læring og indsigt i HR, organisation og persondataområdet.

Du kommer til at medvirke i løsning af følgende opgaver:

  • Udarbejdelse af jobopslag og screening af kandidater
  • Udformning af ansættelseskontrakter
  • Udvikling af skabeloner samt HR- og persondataprocedurer
  • Opdatering af personalehåndbog
  • Gennemførelse af undersøgelser samt analyse og fremstilling af resultater
  • Facilitering i forbindelse med ansættelse, fastholdelse, udvikling og fratrædelse
  • Sparring med ledere og medarbejdere
  • Udarbejdelse af HR-nøgletal
  • Vedligeholdelse af persondataområdet
  • Generelle HR ad-hoc opgaver.

Som person er du selvkørende, initiativrig og ikke bange for at tage ansvar. Du sikrer, at dine opgaver er gennemarbejdet og forstår, at deadlines er vigtige. Du arbejder struktureret og har et godt overblik med fokus på at få opgaverne løst uden at glemme detaljen. Det er ligeledes vigtigt, at du har en god social omgang med andre mennesker. Endeligt har du en positiv indgangsvinkel og brænder for det, du beskæftiger dig med.

Nødvendige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du skal i uddannelsespraktik fra et kandidatstudie i jura, strategi, ledelse, virksomhedskommunikation, erhvervsøkonomi eller tilsvarende, hvor HR, organisation og persondata elementerne indgår. Dine sproglige dansk kompetencer skal være i top.

Du tilbydes et praktikforløb i Danmarks Jægerforbund, hvor du kommer til at fungere i tæt samspil med vores HR- og persondataansvarlige Lene Lundquist. Som udgangspunkt er praktikpladsen en 37 timers stilling med fleksible mødetider i 3 - 6 måneder. Praktikstillingen er ulønnet, men vi dækker udgifter i forbindelse med transport.

Tiltrædelse – August evt. senere.

Spørgsmål om jobbet rettes til

HR-konsulent, Lene Lundquist på mail:llu@jaegerne.dk eller tlf. 2463 9591.

Interesseret?
Send din ansøgning på mail til: job@jaegerne.dk gerne så hurtigt som muligt. Ansøgningen skal mærkes ”PRAKTIKANT - HR”. Ansøgningerne behandles løbende.

Læs mere om Danmarks Jægerforbund på:www.jaegerforbundet.dk.