Offentliggjort den: 10. maj 2019

Første tolkning til jagtprøve gennemført

I januar bekendtgjorde Miljøstyrelsen, at det igen bliver muligt at medbringe tolk til den skriftlige del af jagtprøven. Forleden kom den første tolk så "i ilden" - vi tog en snak med ham om, hvordan det gik.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Det har ellers været forbudt i en årrække - tolkning af den skriftlige del af jagtprøven. Årsagen til forbuddet skal findes helt andre steder end i jagtens verden, nemlig Erhvervsstyrelsens ophævelse pr. 1. januar 2016 af beskikkelsesregister for tolke. Med ophævelsen er tidligere register for tolke slettet, og enhver kan herefter benytte betegnelsen ”tolk”. Idet Miljøstyrelsen ikke længere kunne verificere beskikkelse af tolke og dennes ”rigtighed” blev der truffet beslutning om ikke at tillade tolke i forbindelse med jagtprøven.

Men nu er det altså atter muligt for alle personer over 16 år og med fastbopæl i Danmark at tage prøven - uanset hvilket sprog man taler. Aspiranten skal dog selv og for egen regning sørge for at finde en tolk til oversættelse af prøven. Tolk såvel som aspirant skal forud for prøvens aflæggelse underskrive en tro og love erklæring, som aspiranten skal medbringe og fremvise forud for prøvens aflæggelse.

1 times forberedelse forud for prøven

En sådan tro og love erklæring underskrev 33-årige Mads Spanggaard Dragsbæk, da han i onsdags kom "i ilden" som den første tolk på den nye ordning. Mads er i forvejen uddannet jagttegnskursuslærer og takkede ja til en henvendelse fra en kollega, hvis aspirant havde brug for en engelsktalende tolk.

- Det var spændende og udfordrende at prøve. Som tolk får man 1 times forberedelse, hvor man får dagens opgavesæt udleveret. Så går man i gang med at oversætte alle 40 spørgsmål, og det kan faktisk godt være svært - f.eks. havde jeg en del udfordringer med at finde den rette engelske betegnelse for en bestemt vildtart. Her er den almindelige ordbog ikke tilstrækkelig, smiler Mads Spanggaard Dragsbæk, som dog fandt svaret ved at ty til dyrets latinske betegnelse.

Efter forberedelsen måtte Mads ikke forlade prøvelokalet eller have kontakt til aspiranterne forud for prøvens aflæggelse. Under selve prøven var han også til stede i lokalet.

Ingen krav til aspiranternes valg af tolk

Dog undrer det Mads, at der i de nye regler ikke stilles krav til tolkens forhåndsviden omkring jagt. Faktisk stilles der slet ingen uddannelsesmæssige krav til tolken.

- Men et vist jagtfagligt niveau vil alt andet lige gøre opgaven lettere og oversættelsen mere valid, mener den unge jagttegnskursuslærer.

Han foreslår at Danmarks Jægerforbund tager initiativ til at oprette en liste over tolke, som kan løfte opgaven på betryggende vis. En sådan liste vil selvfølgelig ikke kunne omfatte alle mulige forskellige sprog, men måske blot de mest almindeligt anvendte. Med en engelsk tolk kommer man jo langt, og Mads Spanggaard Dragsbæks aspirant var polak. Han bestod i øvrigt prøven med kun to fejl.

Jes Skadborg Mikkelsen, gruppeleder ved Danmarks Jægerforbund og ansvarlig for jagttegnsundervisningen, hilser Mads’ opfordring velkommen:

- Det vil være oplagt at se på mulighederne for at oprette en sådan liste i regi af Jægerforbundet, så snart vi, sammen med Miljøstyrelsen, har evalueret konceptet, siger han.

To jagtprøver med tolk pr. sæson

Men selvom reglerne nu er ændret og tolkning igen er muligt, vil fremtiden dog ikke byde på mulighed for tolkning ved samtlige skriftlige jagtprøver, der gennemføres rundt om i landet. Så langt fra. Forud for hver prøvesæson offentliggøres nemlig to prøvedatoer, hvor den skriftlige del af jagtprøven kan aflægges med brug af tolk.

Udover forleden, onsdag den 8. maj på Hadsten Skydebane, finder sæsonens næste og sidste mulighed for tolkeassisteret jagtprøve sted tirsdag den 18. juni 2019, kl. 11.30 på Københavns Flugtskyttecenter.

Læs mere om muligheden for tolkebistand under den skriftlige del af Jagtprøven på Miljøstyrelsens hjemmeside.