To i en

Interessen for langdistanceskydning, bjergjagt eller bare at kende afstanden inden skudafgivelse har aldrig været større end nu – derfor har vi testet 10 håndkikkerter med indbygget afstandsmåler.

Tekst og Foto: Thomas Lindy Nissen

Ved flere jagtformer er det en fordel at kunne udmåle præcise afstande, og hvor det bare for et par årtier siden var noget særligt at eje en afstandsmåler, er det nu overkommeligt for de fleste at anskaffe en. Afstandsmålere findes i både monomodeller eller indbygget i sigte- eller håndkikkerter. Markedet for sidstnævnte er efterhånden så stort, at de fleste optikproducenter kan stille med en model, men håndkikkerter med indbygget afstandsmåler fås, som anden optik, i mange prisklasser og kvaliteter, så hvad skal man vælge?

Dybt dyk i lommen
Vi indhentede 10 mærker, for hvilke prisspandet var stort. Den billigste kostede 3.995 kroner, mens toppen af toppen stod til 25.495 kroner.

Førstehåndsindtrykket var, at de to billigste, Sightmark Solitude 10x42 LRF-A og Oerts LRF 1200, i kvalitetsmæssige forstand skilte sig ud i nedadgående retning. Disse synes at være samme produkt customised i forskellige designmæssige indpakninger til to forskellige leverandører.

Steiner Nighthunter Xtreme 8x30 og Bushnell Fusion 1 Mile 8x32 præsterede heller ikke et overbevisende debutindtryk, men vandt større respekt, for hver gang jeg havde dem i hænderne. Meopta Meorange RF 10x42, Kahles Helia RF 10x42 og Vortex Optics Fury HD 10x42 LRF kunne jeg – ligesom de tre topmærker: ZEISS Victory RF 8x42, Leica Geovid 10X42 HD-B 3000 og Swarovski EL Range 8x42 WB Orange – fra begyndelsen rigtig godt lide. Det stod således fra første sekund klart, at konkurrencen var hård!

Ballistik og buemodeller
For jægere, der tager på bjergjagt eller bjergjagtslignende ture, er optik – som den her i artiklen testede – næs-ten uundværlig. Under sådan jagt betyder bl.a. vægten af grejet meget, hvorfor det synes oplagt at vælge en håndkikkert med indbygget afstandsmåler og ikke to separate enheder. De mest innovative modeller produceres ofte med mere eller mindre avanceret ballistisk udregningsteknologi, der kan være til stor hjælp ved lange skud, som bjergjagt ofte byder på. Du kan i specifikationerne for hver kikkert se, hvilke der har ballistikudregner m.v.

Det bør nævnes, at kikkerterne i denne test ikke blev vurderet på vægt, da ikke alle havde samme dimension-er. Du kan se vægten af de enkelte kikkerter i specifikationerne, ligesom det også nævnes, hvilke mærker der leverer flere modeller. Der findes måske en lettere dimensioneret udgave end testet her, skulle lav vægt være et tungtvejende ønske. Når det kommer til antallet af modeller, ligger Leica klart i front med 10 forskellige i et bredt prisspand.

Et par af testens kikkerter kan foretage målinger for vinkelkompensation, temperatur, lufttryk osv. I nogle tilfælde kan kikkerten sågar give et direkte svar på, hvor mange gange der skal klikkes på sigtekikkertens kliktårn under de aktuelle forhold. Disse teknologiske præstationer er for så vidt gode nok, men er som sådan ikke blevet taget med som et parameter i tes-ten, da det vil være som at måle æbler og pærer mod hinanden.

Teknologierne (ballistikudregner, kliktårn på sigtekikkerter osv.) kan være til hjælp på nogle områder, men skytten er til gengæld nødt til at sætte sig godt ind i produktet og træne med både kikkerten og sigtekikkertens kliktårn. Små forglemmelser eller forkerte indstillinger i forhold til kugle og/eller kaliber af en eller begge kikkerter kan få store konsekvenser for skydningen. Står håndkikkerten ikke på rette program, og/eller er kliktårnet ikke indstillet korrekt, koster det. Er man ikke ”fiks på de teknologiske fingre”, er det måske bedre at holde sig til det mere simple.

Det ballistiske program i Leica-kikkerten opereres gennem 12 forudbestemte eller personligt designede kurver overført med et SD-kort. Programmet kan vejlede skytten i skydning med ballistisk trådkors, overhold eller kliktårn. Zeiss-kikkerten har som den eneste et indbygget ballistisk program, der via en app indstilles og opdateres med bluetooth-teknologi. Ved hjælp af app’en kan skytten uploade ni forskellige, personlige ballistiske programmer, ligesom vitale funktioner som f.eks. justering af lysstyrken i displayet let gøres på telefonen/app’en. Swarovski, Kahles og Bushnell er på trods af features såsom vinkelskudprogram mindre komplicerede/avancerede end både Zeiss og Leica.

For buejægerne
Til buejagt er denne type optik ligeledes oplagt. Her er det en fordel med kompakt optik, der er let at håndtere med én hånd, og så skal afstandsmåleren kunne skyde afstande på kort hold. I denne kategori synes de amerikanske modeller at være lidt på forkant med korte minimumsafstande. Vortex kan her præstere de korteste og mest buerelevante målinger, ned til 8,3 meter. Hos en anden ”amerikaner”, Bushnell, som kan måle afstande ned til 10 meter, kan man vælge et decideret bue-mode i displayet. De to ovennævnte kan således fremhæves som gode valg for buejægere, men der er dog også andre, der præsterer korte målinger ned til 10 meter. Bl.a. Leica, som yderligere skiller sig ud fra de andre ved at oplyse korte afstande med ned til 10 cm nøjagtighed. Kikkerten er i det store hele præcis på decimal-en, men ved test af decimalmålingerne sprang den dog en smule op og ned, men holdt sig inden for +/- 20 cm. Hvad så snævre målinger kan bruges til på jagt, er dog for denne skribent uvist og kan vist bedst betegnes som et plus for producentens markedsføringsafdeling.

Sådan gik det
I præcisionstesten, test nummer to, viste Zeiss, Leica, Swarovski, Kahles, Vortex og Steinar sig at være 100 procent korrekte i alle målinger. Meopta og Oerts leverede over 99 procent præcision, hvilket for sidstnævnte klart var dennes ”personligt” bedste resultat i hele testen, og vel nok det eneste rigtig gode at sige om den kikkert. På trods af den gode præcision sluttede Oerts med et samlet gennemsnit på kun 2,75 point.

I test nummer 3 blev det konstateret, at de to billigste kikkerter, Oerts LFR 1200 og Sightmark Solitude, skilte sig ud som de dårligste, mens mellemklassekikkerterne alle har rigtig god optik. Disse skilte sig stort set kun ud fra topmodellerne, Leica, Zeiss og Swarovski, på modlys-testen, hvilket kostede ét point. En undtagelse blandt mellemklassekikkerterne var Bushnell Fusion 1 Mile, som i denne test scorede fem point.

Havde der været en test på optikkens evner i svagt lys, hvilket der ikke var qua kikkerternes forskellige dimensioner, havde det måske set lidt anderledes ud. Prioriterer du brug af kikkerten om natten eller i svagt lys, bør du nok lave en personlig test af optikkens kvaliteter på dette punkt, inden du træffer dit valg.

I test nummer fem, hvor design, placering af knapper, overfladebehandling m.v. blev vurderet, var der flere uoriginale plusser. Bl.a. stillede Swa-rovski med en frisk orange model, som glimrede ved klassisk finish og godt greb. Zeiss havde som eneste producent taget en chance og placeret knappen for måling til ringfingeren. Dette gjort ud fra den tese, at tommelfingrene, der sammen med pegefingrene, som også justerer fokus, bruges til at sikre stabilt greb. Måling med ringfingeren synes at sikre ro og stabilitet i billedet under selve målingen, men det kræver dog lidt tilvænning.

Bedste til prisen
Til generel jagt i f.eks. Danmark er der måske ikke decideret brug for en kombinationskikkert, men hvorfor ikke – frem for at købe to separate enheder – gribe muligheden, når den type optik efterhånden findes i prislejer, der giver mening. Den lidt højere vægt og lidt ringere lystransmission, som laserteknologien betyder, har stort set ingen betydning.

Konkurrencen om bedste køb til prisen var stor. Både Meopta, Kahles og Steiner – som er rigtig gode kikkerter – bejlede til prisen, som i sidste ende gik til Vortex Optics Fury HD 10x42 LRF til 11.499 kroner. Kikkert-en, der leveres med livslang garanti på både optik og elektronik, præsterer superfine optiske kvaliteter, har et kompakt design samt læsbart og godt placeret display. Dertil kommer hurtige målinger og scan-funktion, der bevirker, at når knappen holdes nede, laves der kontinuerlig justering af afstanden, når f.eks. et bevægeligt mål følges. Denne feature findes bl.a. også hos Oerts og Sightmark, og er dit ønske blot at anskaffe en billig håndkikkert med afstandsmåler, vil en af de to være et godt valg. Her ville jeg personligt hælde til Oerts, idet prisforskellen på 3.000 kroner ikke på nogen måde kan retfærdiggøres. Eneste forskel – ud over det ydre design – er, at Sightmark Solitude sælges som vandtæt, hvilket testen også viste, at den er.

Vinderen
I test nummer et, som var den sidste af de pointgivende tests, der blev udført, snerpede feltet til. De tre dyreste modeller lå inden denne praktisk talt side om side. I denne test syntes Swarovski, på et par af de 30 målinger, der blev lavet, en ”my” langsommere end både Zeiss, Kahles, Leica, Vortex og Meopta. Til gengæld fangede Leica i et par målinger ud over vandet ikke stenen på størrelse med et sælhoved, der lå på lidt over 300 meters afstand. Zeiss fangede de svagt definerede mål, var lynhurtig til at smide resultatet op på displayet og helt præcis – og det var den hver eneste gang.

Forskellene blandt de tre favoritter i denne deltest var dog så lille, at det for hverken Leica eller Swarovski kom til at betyde pointtab. Det betød således, at de tre dyreste mærker alle scorede et samlet gennemsnit på fem i den fulde test.

Stod det til min tegnebog, og skulle jeg have en model med topklasseoptik og eminente måleegenskaber uden overflødig teknologi, ville jeg vælge Swarovski og spare de 1.200-1.500 kr. i forhold til Zeiss og Leica. Skal jeg i stedet lade resultatet i ovennævnte test råde og udpege en vinder ud fra de marginale resultatforskelle, må jeg pege på Zeiss Victory RF 8x42. Og det bliver altså lige foran Leica, som må siges at være den klart mest ergonomiske kikkert af alle i denne test.