Test af lyddæmpere 2017

Efter utallige opfordringer fra Jægers læsere har jægerforbundets våbenteam testet de mest solgte lyddæmpere på det danske marked.

Tekst: Nicholai Vigger Knudsen
Foto: Flemming Højer

Den 5. november 2013 blev det tilladt for danske våbenejere at erhverve lyddæmpere og godt seks måneder senere, tre dage før bukkejagten gik ind, kom bekendtgørelsesændringen, der gjorde det muligt at anvende lyddæmper på jagt.
I årene inden lyddæmpere blev lovlige til jagt, udstedte politiet relativt få tilladelser: i 2011 51 og i 2012 48. I disse tilfælde var det ofte personer, som deltog i undersøgelser, der fik dispensation fra Miljøstyrelsen (tidl. Styrelsen for Vand og Naturforvaltning)

I dag, godt tre år senere, oplyser politiet, at der i perioden 5/11-2013 – 31/12-2016 er blevet udstedt ca. 21.700 tilladelser til lyddæmpere i Danmark. I begyndelsen oplevede vi i Danmark det samme som i de fleste andre lande, der har tilladt brugen af lyddæmper: Udbuddet af lyddæmpere voksede voldsomt til både glæde og frustration for mange våbenejere. Når jeg skriver til frustration, er det fordi kvaliteten af de mange lyddæmpere, der pludselig var tilgængelige, vekslede meget, og mange oplevede, at den længe ønskede lyddæmper ikke levede op til deres forventninger.

I dag er langt de fleste af de lyddæmpere, der sælges i de danske jagtforretninger, af en så høj kvalitet, at vi stort set aldrig hører om ulykker på grund af produktionsfejl i lyddæmperne.

Hvad er en lyddæmper?
En lyddæmper er i sammenhæng med skydevåben oftest en cylinderformet anordning, der monteres foran piben. Når et våben affyres, kommer der umiddelbart efter projektilet varme, ekspanderende gasser ud af piben. Disse varme gasser vil, når de møder den koldere luft uden for piben, udvide sig så hurtigt, at der opstår det, vi til dagligt kalder mundingsbraget.

Lyddæmperdesign varierer meget fra producent til producent, men konceptet er nogenlunde ens ved dem alle. Projektilet flyver igennem et ekspansionskammer, hvor gasserne får mulighed for at komme af med noget af trykket og dermed også noget af varmen. Herefter flyver projektilet videre igennem baflerne (elementerne, red.), hvor meget af de resterende varme gassers retning ændres og reduceres i hastighed.

Så jo større en lyddæmper er, desto mere plads er der for gasserne til at ekspandere og dermed køle ned, og jo tættere lyddæmperens indre diameter er på projektilets ydre, desto mindre gas slipper med ud gennem mundingen af lyddæmperen.

Dog skal man være opmærksom på, at hvis tolerancen er alt for lille, skal der ikke meget til, for at projektilet rammer indervæggene af lyddæmperen - et såkaldt ”baffle strike”. Mange teleskopdæmpere er udstyret med styrebøsninger, der monteres bagerst på lyddæmperen med et hul, der er en lille smule større end pibens ydre diameter. Denne ekstra støtte gør, at skulle du være uheldig og støde riflen imod noget, vil det være begrænset, hvor meget gevindene bliver udsat for.

Lydmåling
Mange lyddæmpertests har det til fælles, at man ikke kan læse, hvor og hvordan støjen er blevet målt. Der er meget stor forskel på, om man måler støjen foran, ved siden af eller bagved støjkilden, og sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at vide, om det er den akkumulerede støj, der måles, som ved støjmåling ved skydebaner eller peakstøj, som er en måling af lyden på sit højeste punkt. Til sidst skal man også lægge mærke til, hvilket vægtningsfilter der er anvendt; dB(A) eller dB(C), da forskellen kan give store forskelle, ofte op til 15 dB.

Sådan målte vi
Inden vi startede den egentlige test, valgte vi at måle, hvor meget riflen larmede fra forskellige retninger. 10 meter til højre for riflen (uden lyddæmper) målte vi mellem 136 og 140 dB(A) og 60 cm bag riflen målte vi 129-131 dB(A).

Vi har valgt at måle støjen umiddelbart bag ved skyttens øre, da det efter vores mening er den støj, som de fleste er interesseret i. Ulempen ved dette valg er naturligvis, at man ikke direkte kan sammenligne resultaterne fra denne test og andre lignende test, hvor man har målt lyden 10 meter ved siden af skytten.
Som de fleste riffelskytter ved, er der tre støjkilder, når man afgiver et skud med en almindelig riffel: mundingsbraget, overlydsbraget og kugleslaget. Da det eneste, vi kan reducere med en lyddæmper, er mundingsbraget, ønskede vi i denne test at udelukke de øvrige støjkilder så godt som muligt. For at opnå dette valgte vi at skyde ind i en stor bunke træspåner på kort afstand (30-40 cm). På den måde undgik vi både overlydsbraget og kugleslaget og kunne koncentrere os om det, som det hele handlede om – reducering af mundingsbraget ved brug af lyddæmper.

Rekylskræk en saga blot!
Inden vi kaster os over støjdæmpningen, som de fleste naturligt forbinder med en lyddæmper, skal vi huske en anden meget vigtig gevinst ved at bruge lyddæmper – rekyldæmpning. Er du ejer af en lille let riffel med en stor kaliber, og får du ofte ondt i skulderen, når du er på skydebanen? Eller sparker din riffel som et mindre muldyr? Så kan det være, at en lyddæmper kan give dig lysten til at skyde med din riffel igen.

I forbindelse med vores test, målte vi reduceringer af rekylen med op til 39 % i forhold til skydning uden lyddæmper. Hvis du vil se rekylforskellen på alle de testede lyddæmpere, kan du finde videoen her www.jaegerforbundet.dk/rekyl, hvor du også kan se alle måleresultaterne. Alternativt kan du se den procentvise reduktion under hver enkelt lyddæmper her i artiklen. I forbindelse med denne test, hvor vi afprøvede 22 forskellige lyddæmpere, måtte vi konstatere, at ikke alting kan dokumenteres objektivt. Rekylen fra en lyddæmper kunne føles behagelig, selvom den ikke gav udslag af at være reduceret særlig meget, og en lyddæmper, der føltes som om den dæmpede meget, kunne vise sig at dæmpe relativt lidt.

Hvilken type gevind skal jeg vælge?
Alle lyddæmperne i denne test fås med en række forskellige typer af gevind. Hvad der passer bedst til din riffel, om det er M14x1, ½ UNF 20 eller noget helt tredje, vil jeg anbefale, at du spørger din bøssemager om. Det handler i høj grad om, hvor tyk en pibe der skal slås gevind i.

Gevindene bør maksimalt være 15 mm og flangen - også kaldet brystet eller skulderen - bør være minimum én mm, da det er denne del, der reelt sørger for, at en lyddæmper sidder lige. Når du spænder din lyddæmper helt, er flangen en meget vigtig del af hele stabiliseringen af lyddæmperen. Nogen vil endda sige, at det er den vigtigste del.

Ændring af mundingshastighed?
Jeg har igennem tiden hørt mange sige, at mundingshastigheden på projektiler bliver enten højere eller lavere, når man bruger lyddæmper - alt efter hvilken teori man hælder til.

I forbindelse med vores test skød vi en serie af 10 skud med hver lyddæmper, samt 10 skud uden og målte samtlige skud med doppler-radaren fra LabRadar.
Vores V0-målinger (hastighed ved mundingen) på de 22 lyddæmpere lå på 772 m/s +/- 10 m/s og den gennemsnitlige V0 for vores riffel uden brug af lyddæmper lå på 771 m/s. Det er helt sikkert noget, der er værd at teste videre på en dag, men indtil da hælder jeg mod, at der ikke sker den store hastighedsmæssige ændring ved at montere en lyddæmper på en riffel – i det mindste ikke denne riffel! Da visse lyddæmpere af samme fabrikat primært adskilte sig i størrelse, er disse samlet under én model.

Hvilken lyddæmper skal jeg så vælge?
Jeg svarer normalt det samme, hver gang jeg får dette spørgsmål: ”Hvad skal du bruge den til?”. Det er efter min mening aktiviteten, der er helt afgørende for valget af lyddæmper.

Går du mest på pürschjagt i bevoksede områder, som f.eks. skove og lignende, så vil jeg klart anbefale en så lille lyddæmper som muligt, da den er nemmest at bevæge sig rundt med. Betyder æstetik meget for dig, skal du naturligvis gå efter den lyddæmper, som du synes er pænest.

Bruger du mest din riffel på skydebanen og skyder mange skud her, vil jeg anbefale, at du går efter en lyddæmper, der både reducerer rekyl og støj så meget som muligt. Derudover skal du være opmærksom på, hvor meget lyddæmperen kan holde til. Mange producenter oplyser, hvor mange skud du maksimalt kan afgive, før lyddæmperen skal køle ned.

Skal du kravle rundt i bjergene i New Zealand, er det måske en let lyddæmper, du skal bruge, da hvert et gram tæller.

Når alt kommer til alt, skal du afgøre, hvad der er vigtigst for dig og træffe dit valg om køb af lyddæmper på det grundlag.