Otte elektroniske kratluskere

Med et vildtkamera kan du følge livets gang i reviret 24/7/365. Yder vildtkameraet optimalt på alle parametre, kan det være både en fornøjelse og en stor hjælp i forvaltningen, men hvilket kamera skal man vælge og hvorfor? Jæger har testet et udvalg og har fundet en testvinder og et bedste køb til prisen.

Tekst og Foto: Thomas Lindy Nissen

For omkring 1.000 år siden opfandt videnskabsmænd en uhåndterbar kasse – kaldet camera obscura – der kunne projicere et billede over på en anden overflade. Der gik yderligere 600-700 år, før man havde udviklet et kamera, der var i en størrel-se, så det kunne transporteres. Udviklingen er siden – og specielt de seneste år – gået rigtigt hurtigt.

Hvor det at eje et kamera førhen var forbeholdt professionelle eller velhave-re, er det i dag hvermandseje og ofte i mere end et eksemplar pr. person. Af interesse for jagten er et af ”klikkene” på kameraudviklingens stamme vildtkameraet. Og i en tid, hvor det generelle samfunds overvågningstendens også er rykket ud i naturen, hvad er så mere nærliggende end at lave en test af et pænt udvalg af de utallige vildtkameraer, der findes på markedet?

Fire, otte, 12
Et vildtkamera bør anvendes for fornøjelsens skyld og som et værktøj til brug for fornuftig forvaltning, men aldrig som en genvej til at lette en jagtlig udfordring. Vi har derfor designet denne test på en måde, hvor vi kan kortlægge, i hvilket omfang trofæer/vildt kan vurderes ud fra fotos taget under en variation af udfordrende situationer. Kameraerne er blevet testet i modlys og i mørke, samt på hvor følsomme de er overfor irrelevante bevægelser. Vi har også lavet en vurdering af førstehåndsindtryk, generel funktion, diodelysets fordeling i billedet m.m.

Til testen modtog vi otte kameraer med det samme antal tekniske og relativt avancerede navne fra tre importører. De lå prismæssigt i et bredt spænd mellem 795 og 3.999 kroner. Nogle af kameraerne er ret avancerede og kan sende sms/mms samt lave video, mens andre helt enkelt bare tager et billede, der bliver gemt på et simkort.

Da dårlig strømudnyttelse kan bevirke, at et billigt kamera på sigt bliver dyrere end et mere energibesparende alternativ til en højere købspris, testede vi dette. Over en periode på et par uger var kameraerne således udhængt i praktisk test, hvorefter vi målte strømforbruget. I denne deltest uddelte vi ikke point, da det for årstiden (maj/juni) og i øvrigt over så kort en periode er svært at måle store forskelle.

Målingen viste dog, at testens billigste, Bolyguard SG520 (4 AA-batterier), og to af testens dyrere, Bushnell Trophy Cam og Spromise 158 (begge 12 AA-batterier), brugte en smule mere strøm end de øvrige.

For de to sidstnævnte skyldtes forbruget angiveligt, at sms-funktionen var slået til, hvorfor vi lidt firkantet må konkludere, at Bolyguard SG520 løber tør for strøm tidligere end test-ens øvrige. Til gengæld indeholder det lille kamera blot fire stk. AA batterier mod otte eller 12 stk. i de øvrige, så hvis vi skal nuancere målingen lidt – hvad vi selvfølgelig skal – vil det lille kamera sandsynligvis på sigt vise sig som det mindst strømforbrugende – dog med den lille ulempe, at de få batterier skal skiftes oftere.

Sms, mms og video
Video-, sms- og mms-funktioner indgik ikke i testen, da disse funktioner ikke – som vi ser det – har nogen funktion i forvaltningsmæssig sammenhæng ud over som kommunikationsenheden i forbindelse med fældefangst.

For at få en ide om, hvordan ovennævnte virker, og da vi til testen modtog et enkelt kamera (Bolyguard MG983G-30M, indsendt af Dangate), som allerede var forberedt med simkort, testede vi for fornøjelsens skyld mms-funktionen på dette.

Det var med langt større spænding end forventet, at vi så frem til at modtage fotos direkte fra felten. Ud over spændingen viste testen også, at tiden mellem, der skete noget foran kameraet, til fotoet blev modtaget på telefon-en, var omkring fem minutter – hvilket vi set fra et etisk synspunkt synes bedre om end øjeblikkelig modtagelse (læs boksen om etiske overvejelser).

Prisen på mms-tjeneste er alt efter udbyder omkring 500 kroner for et år.

Vinderen
Med et gennemsnit på 5 point rent blev vinder af denne test Spromise 158 indsendt af Jagt-Jakt til 3.295 kroner. Dette skyldes primært, at vildtkameraet præsterede optimalt på nattesten, hvor det ud over at levere testens klart bedste fotos også glimrede ved lydløshed og sorte flash, ligesom fotos taget i modlys blev vurderet som bedre end hos de øvrige.

Skal billedet af en suveræn vinder alligevel mudres lidt, så klarede kameraet sig blot middelmådigt i følsomhedstesten, men da de vildtarter, som vildtkameraet anvendes på i Danmark og Sverige, overvejende er aktive under dårlige lysforhold, var der lagt større vægt på natfototesten, der således gav dobbelt op på point – hvilket altså var til klar fordel for Spromise 158.

Af andre modeller, der klarede sig godt, kan nævnes testens dyreste, Bushnell Trophy cam, indsendt af Normark, til 3.999 kroner. Dette kamera præsterede over middel i alle test og kan i grunden med rette benævnes som det bedste allroundvildtkamera i denne test, mens Spypoint Force-10 indsendt af Dangate faldt lidt igennem på natfototesten ved blot at levere god, men gennemsnitlig kvalitet, til trods for at kameraet til 1.895 kroner kan indstilles til at optimere natoptagelser.

Når alt kommer til alt, er et vildtkamera i bund og grund bare en elektronisk kratlusker. Men med den rigtige kratlusker får man faktisk mange ”jagt-” og ”naturoplevelser” direkte ind i stuen. Er kvalitet vigtigere end pris, har du ønske om at kunne modtage mms’er, og skal du have de bedste natfotos, bør kratluskeren altså hedde noget så ”jordnært” som Spromise 158.

Denne artikel blev første gang bragt i martsnummeret af Jæger, 2017.