Kan de mindste bruges?

Kaliber .410 og kaliber 28 er ikke særlig udbredte. De er lovlige til en del jagt herhjemme. Vi har testet disse små kalibre mod en 20’er, som de fleste jægere kender.

Tekst og Foto: Thorkild Ellerbæk

Hvis nu våbenskabet derhjemme mangler lidt sjovt eller bare noget, der er anderledes end den gode gamle 12’er. Ja, så kunne en af de helt små være et godt bud på et anderledes gevær, som kan bruges til jagt herhjemme. .410 og 28 er kun tilladt til de såkaldte kategori 5-fugle i den danske jagtlovgivning. Det vil sige ringdue, tyrkerdue, krage, husskade, dobbeltbekkasin, sneppe og stær. Det er altså ikke lige det kaliber, der skal bruges til fasaner eller ænder. Lidt uforståeligt egentlig: I udlandet, bl.a. England og USA, er begge kalibre tilladte til det meste fuglevildt, og de er meget udbredte.

Jeg er overbevist om, at en god skytte vil kunne skyde både fasaner og mindre ænder både med .410 og især med 28’eren. Der er godt nok ikke så mange hagl i patronen, men kan man ramme, kan man også dræbe på rimelige afstande. Vi skal holde os til de flyvende kategori 5’ere og så lerduerne. Ellers skal vi have en 20’er – mere om det senere.

Hvad er det så, der er gevinsten eller det sjove ved de to små? Først og fremmest ret oplagt, at man får et gevær med en vægt langt under det, vi plejer at slæbe rundt på. Dimensionerne er mindre, der er brugt mindre stål, og det giver mindre vægt.

Der er dog lige en faldgrube. Nogle producenter går den nemme vej og bruger en kaliber 20, hvor man bare borer mindre huller i løbene. Det ses både i .410 og i 28. Det er ikke snyd, men det gør, at gevinsten forsvinder, og vi får en 20’er med plads til færre hagl. Derfor skal man kigge efter, om det lille gevær nu også er nedskaleret til .410 eller 28.

Det er sjovt

Det er rigtig sjovt at skyde med de små! Det kræver tilvænning, og det kræver, at man f.eks. må slippe kontrollen eller i hvert fald ændre på sin skydning. Når vi svinger vores solide og tunge 12’er igennem, oplever vi, at geværet på en måde selv gør arbejdet. Er der ingen vægt på piberne, giver det sig selv, at vi skal følge med og svinge igennem i fuld kontrol. Har du prøvet at skyde med en letvægter eller en let kortløbet, vil du kende fornemmelsen.

Til gengæld er der stort set ikke rekyl. Det er lidt som at skyde med et luftgevær. For nogle er det væsentligt, men jeg har det sådan, at rekyl også er et signal til mig om, at jeg har monteret geværet rigtigt. Slår jeg mig, ved jeg, at jeg ikke har fået geværet ordentligt til skulderen. Der er lige et minus på økonomisiden: Der kan ikke købes billige sportspatroner til de to små. Så det er fuld pris på jagtpatroner også på skydebanen, og udvalget er ikke stort, og der er ikke rigtig konkurrence på priserne.

To tyrkere og en japaner

Til testen fandt jeg en .410 Churchill fra tyrkiske Akkar (2,65 kg), en kaliber 28 fra Yildiz (2,60 kg), og jeg skød også med en Miroku Jaguar Hunter i kaliber 20 (3,0 kg). .410’eren er umiddelbart den mest spændende. Den har en høj skinne (nærmest som trapgeværer), og så har den fem indvendige chokes i pakken og to udvendige. Korte 66-centimeter løb med 76-millimeter kamre, hvor jeg nok ville foretrække en halv snes centimeter længere i dette lette gevær.

Pænt tyrkisk arbejde med den sædvanlige finish, som er bedre, end prisen indikerer, og rimeligt skæfte med gummibagkappe (det er nu ikke nødvendigt her). Yildiz fra samme egn i Tyrkiet leverede 28’eren også med 66-centimeter løb, fem indvendige chokes og 70-millimeter kamre. Den har en mere klassisk udformning med ventileret skinne og pænt træskæfte.

Endelig skulle Miroku stå for den mere “almindelige” del af testen med kaliber 20/76 Jaguar Hunter med 71-centimer løb. Den er som en velkendt Miroku, blot med lidt lavere vægt.

Klik på billedet herunder for at se det i højere opløsning:

Perfekt skudbillede

Noget af det mest interessante ved de små kalibre er jo, hvordan de sætter de forholdsvis få hagl, der er i patronen. Dræbereffekten i begge de små anser jeg for at være god – forudsat at man kan sætte så mange af haglene som muligt i vildtet på en rimelig afstand. Fuldstændig som hvis vi snakker kaliber 12 eller 20.

Det mest overraskende var .410’erens meget fine skudbillede. Der er kun ca. 11 gram hagl i denne 76-millimeter Federal- patron størrelse 6, men som man se på skiven, sidder de fleste de rigtige steder i feltet. Altså, sætter man kerneskuddet rigtigt, vil de fleste fugle falde til jorden indenfor 25 meter. Efter min mening også en stor fasankok.

Kaliber 28 blev testet med en Federal 70-millimeter i størrelse 7. Det er jo et imponerende flot skudbillede på skiven. Igen er jeg ret sikker på, at de fleste af de 17,7 gram hagl i denne patron dræber effektivt. Ud af de mange hundrede testskud på denne type skive, jeg har lavet i tidens løb, mindes jeg ikke et mere perfekt skudbillede!

Her kommer kaliber 20 ind i billedet til sammenligning. Skudbilledet er slet ikke så ensartet og dækkende, som de to øvrige (at det sidder lidt højt, er min “fejl”). Det er selvfølgelig dækkende og dræbende med 25 gram Eley Bismuth hagl nummer 5. Men uden at tælle alle hagl kan man se, at dækningen hos de små i hvert fald her er bedre. Alle skud på de tre skiver er med 1/2 choke i geværerne.

Praktisk skydning

Hvad så med den praktiske skydning? Jeg kan jo kun holde min træfsikkerhed på lerduerne op imod, hvad jeg normalt får med dels mine egne geværer, og dels andre testgeværer.

I 2019 må jeg nok indrømme, at jeg har skudt mere med forskellige nye, gamle, brugte, korte og lange testgeværer end med mine egne. Men jeg har et godt billede af, hvor mange duer jeg skal kunne pulverisere, når jeg lige har skudt nogle testskud.

Jeg måtte simpelthen have den mindste Churchill med den høje skinne først. Jeg har tidligere skudt med .410 i en side by side fra Tyrkiet, uden at det overbeviste mig om, at det ville blive mit favoritgevær. Det er ændret nu. Det gik faktisk overordentlig godt med denne ultralette kortløbede. Stik imod mine forventninger skød den rigtig godt, og skudbilledet fra skiven kunne bekræftes i antallet af duer, som blev til pulver.

Yildizen i kaliber 28 er lidt mere “rigtigt gevær”, forstået på den måde, at der er lidt mere vægt end i .410’eren, og den føles også sådan. Jeg vil i min test helt klart sige, at den vil jeg også kunne skyde nogle levende duer med, og skulle det blive en af de dage, hvor duerne bare kommer og kommer ind over, ville jeg ikke få ondt i skulderen. Det ville dog gøre lidt ondt på patronkontoen. Ligesom .410 er 28’ere ikke ligefrem på tilbudshylderne rundtomkring. Men kig efter. Er de på lager, vil forhandlerne måske gerne af med dem ...

Så skulle Mirokuen holde skansen for de “almindelige geværer”. Og det gør den også i fin stil. Skivens skudbillede er rigtig godt. Jeg vil næsten sige, som det skal være i en sammenligning som denne. Jeg har tidligere skudt en del med kaliber 20 og testet en del undervejs. Et af problemerne med 20’erne er, at producenterne har en tendens til at lave dem for lette. Rekylen i en 20’er-patron er næsten den samme som i en 12’er, og er geværet letvægt, kan det altså mærkes. De fleste kan umiddelbart skifte fra 12 til 20, og lad være med at blive afskrækket af, at der “kun” er 25 gram hagl i skålen (se lige ovenfor med de to mindste).

Men lad være med at skifte for at få mindre rekyl. Det kan lade sig gøre, men så skal man virkelig finde den rigtige, relativt lavt ladede patron i kaliber 20 til et gevær med normal vægt.

Lille udvalg

Vi er i et prisleje, hvor en af de mindste meget nemt kunne friste som gevær nummer to eller tre. Churchills .410 er set til 6.995 kr. for denne udgave. Der er flere modeller. Yildiz 28’eren er noget dyrere til 11.995 kr., men også her kan man finde andre modeller.

Udvalget af småkalibrede haglgeværer er faktisk ikke så stort. De bliver jo solgt, men ikke flået ned af hylderne. Der er andre udgaver at vælge imel-lem, men skal vi have en ægte nedskaleret småkalibret, er disse her de eneste, man kan komme i nærheden af for almindelige penge.

Derimod er der rigtig mange 20’ere at vælge imellem. Det er slet ikke usædvanligt at se kaliber 20 på jagt eller skydebanen. Og jeg skal hilse at sige, at tiden, hvor en “fin lille 20’er” var noget, damerne skød med, er ovre. De kvindelige jægere, jeg kender, er alle til kaliber 12. Patronudvalget er stort, og priserne er rimelige, så er man til noget med en lille bitte større udfordring end en 12’er med HyperSteel, så er 20’eren et godt valg. Denne Miroku er en Jaguar Hunter, som er set til 14.995 kr.

Alle tre testede geværer er fra Jagthuset Kr. O. Skov i Bording.


Denne artikel blev første gang bragt i decemberudgaven af Jæger, 2019.