Jo flere ben, des bedre

For at dokumentere skydestokkes effekt på riffeljægeres præcision satte vi fem jægere stævne til en test af en håndfuld forskellige modeller – resultatet var ikke overraskende.

Tekst og Foto: Thomas Lindy Nissen

Indtil for få årtier siden var en skydestok ofte blot en knortekæp monteret med en tilpasset kastestang til anlæg. Ønskede man lidt bedre støtte, bandt man to eller tre kæppe sammen og lavede en to- eller trebenet skydestok.

Igennem de seneste år er udvikling-en af tekniske skydestokke eksploderet, og i dag findes der et bredt udvalg af mere eller mindre avancerede modeller. Men giver udviklingen overhovedet mening? Ændrer valg af skydestok overhovedet på noget i forhold til, hvor præcist jægeren rammer vildtet? Eller fjerner de avancerede modeller bare fokus fra jagtens vigtigste sekunder?

Testens formål
For at besvare ovenstående spørgsmål m.fl. samlede vi fem jægere med forskellig jagtlig baggrund. Formålet med testen var helt overordnet at belyse vigtigheden af, at man anvender skydestok under riffeljagt. Vi ville også gerne belyse forskellene i støtteeffekten ved flere forskellige typer skydestokke, ligesom vi – i forhold til den enkelte jægers erfaringsniveau – ville se, hvilke typer der med fordel kan bruges af hvilke jægere.

For at undgå, at jægerne ville træne specifikt med en bestemt type skydestok, var testens formål og udformning hemmelig for deltagerne inden fremmøde.
I skemaerne med testpersonernes data og testresultater kan du bl.a. se, hvilken type skydestok de normalt anvender, hvor meget de træner med skydestok, hvilket kaliber og riffel de brugte, samt meget andet.

Skydningen under testen var udelukkende stående. Benyttes denne skydestilling på jagt, giver den ret sikkert flere skudmuligheder end andre skydestillinger fra terrænet. Skydestillingen vil til gengæld også for mange være den sværeste. Der blev skudt både under og uden tidspres i to skydninger (se boks med beskrivelse af testen)

Mange ben bedst
For et-, to- og trebenet skydestok havde tidspres generelt ingen markant betydning. Begge skydninger (med og uden tidtagning) resulterede i, at mellem 13 og 33 procent af skuddene sad uden for den afmærkede cirkel. Skydningen med de skydestokke må således betragtes som ikke jagtligt tilfredsstillende for de fleste af denne tests skytter.

Testens mest erfarne jæger har nedlagt flere tusind stykker vildt. Han skød gennemgåede hurtigt og præcist i alle skydninger. At han satte to skud lige uden for cirklen (begge 20 mm uden for) med trebenet skydestok under tidtagning, kan måske skyldes, at han aldrig bruger denne type skydestok. Han skyder altid med etbenet skydestok og satte fra denne stok alle seks skud mellem 35 og 95 mm fra pletten. Med den skydning understregede han, at erfaring giver bedre mulighed for at udnytte mange chancer under jagt – også når der skal skydes hurtigt og/eller med relativt ustabilt anlæg.

Generelt så det lidt anderledes ud hos testens mindre erfarne eller gennemsnitlige jægere. Disse var klart bedst med firbenet skydestok (støtter to steder på jorden/to steder på riflen) og fembenet (støtter tre steder på jord-en/to steder på riflen). Med disse skydestokke blev alle jægeres skudplaceringer forbedret betragtelig. Vi vil gå så langt som at sige, at denne gruppe alt efter type af skydestok gik fra gennemsnitlig uforsvarlig jagtlig skudafgivelse til gennemsnitlig forsvarlig skudafgivelse til vildt.

Testresultaterne viste ganske enkelt, at jo flere ben skydestokken har, jo bedre skudplacering bliver der præsteret. Forbedringen fra fire ben til fem var dog så lille, at de fleste ikke vil have nogen jagtrelevant glæde af det femte ben.

Om det giver mest mening at træne sig op til at blive en dygtig riffelskytte med skydestok uden optimal stabilitet gennem hundredvis af træningsskud hvert år, eller om træning i hurtig opsætning af de lidt mere avancerede skydestokke er den bedste løsning, må den enkelte jæger selv afgøre – men jo mere der trænes, jo færre forbiskud og anskydninger.

 

Forsvarlige skud kræver støtte
En kort konklusion må være, at fritstående skydning uden anlæg vil være uansvarligt for næsten alle danske jægere. Stående skydning fra et-, to- og trebenet skydestok til råvildt på 100 meter synes heller ikke etisk forsvarligt for den gennemsnitlige danske jæger. Slet ikke hvis der ikke trænes i stående skydning med den type skydestok, man anvender på jagt.

Skydestokke med fire eller fem ben (måske flere) giver langt bedre støtte og mere præcis skudplacering. Den fembenede er dog mere besværlig at sætte op end sin firbenede ”fætter”. At skyde med fembenet skydestok kræver efter vores overbevisning stor forudgående træningsindsats i at sætte skydestokken hurtigt op. En træningsindsats, der ikke helt står mål med den minimale optimering, den gav skytterne. Så med mindre man lider af stærk bukkefeber, vil denne skydestok måske være en smule ”overkill”.

Af denne test udleder vi derfor benhårdt, at den firbenede skydestok, ved kontinuerlig træningsindsats, giver uerfarne og gennemsnitlige riffeljægere langt den bedste støtte. Skal riffeljagt, hvor der afgives skud fra stående skydestilling, drives etisk forsvarligt, er svaret hermed givet – ingen jagt uden træning med en optimal skydestok!