I mere end 90 år har danske lodsejere og jægere kunnet søge støtte gennem ordningen Plant for Vildtet. Tusindvis af kilometer levende hegn og vildtplantninger er blevet etableret med hjælp fra ordningen, som har været finansieret gennem jagttegnsmidlerne og administreret af Naturstyrelsen. Men nu er det slut. Fra foråret 2026 er ordningen ophørt, og det er ikke længere muligt at søge tilskud til vildtplantninger. Ifølge Naturstyrelsen er ordningen ophørt som led i implementeringen af statsligt arbejdsprogram.

Beslutningen har skabt debat blandt jægere, lodsejere og naturinteresserede. Ikke mindst fordi ordningen gennem årtier har været et af de mest konkrete værktøjer til at forbedre levevilkårene for markvildt, småfugle og en lang række andre arter.

En ordning med dokumenteret naturgevinst

Plant for Vildtet gav tilskud til plantning af træer og buske i det åbne land. Ordningen omfattede tilskud til op mod 39 forskellige træ- og buskarter, og støtten dækkede typisk 75 procent af planteprisen. 

Ordningen har gennem mange år bidraget til at forbedre levevilkårene for en lang række dyrearter i det åbne land. Den har ikke alene været målrettet jagtbare arter som hare, agerhøne, fasan og råvildt, men har også haft betydelig værdi for biodiversiteten generelt gennem etablering af hegn, små beplantninger, krat og andre levesteder.

Særligt har ordningen haft fokus på de truede arter hasselmus og birkemus, som begge har været omfattet af særlige tilskudsordninger. For hasselmusen har formålet været at etablere og sammenbinde levesteder gennem plantning af buske og levende hegn, da arten er afhængig af sammenhængende vegetation og har vanskeligt ved at krydse åbne arealer. Hasselmusen er samtidig en strengt beskyttet art under EU's habitatdirektiv (bilag IV). Tilsvarende har ordningen bidraget til at forbedre forholdene for birkemusen, som er blandt Danmarks sjældneste pattedyr.

Ud over disse arter har vildtplantningerne haft positive effekter for mange småfugle, bestøvende insekter og andre dyr, der er knyttet til det åbne lands natur. Vildtplantningsordningen kan derfor ses som et vigtigt redskab til både vildtforvaltning og naturforbedring med dokumenterede gevinster for en bred kreds af arter.

For mange jægere har ordningen været et sjældent eksempel på, at jagttegnsmidler direkte blev omsat til synlige naturforbedringer på private arealer. For den private lodsejer har ordningen samtidig været enkel at gå ind i, sammenlignet med mange andre støtteordninger.

Hvorfor bliver ordningen nedlagt?

Den officielle forklaring er kort: bevillingen er bortfaldet. Naturstyrelsen skriver direkte på ordningens hjemmeside, at "som følge af bevillingsbortfald er Plant for Vildtet tilskudsordningen ophørt".

Men bag den korte formulering ligger en større politisk og forvaltningsmæssig udvikling.

I de senere år har natur- og biodiversitetspolitikken flyttet fokus fra mindre, spredte tiltag til større, sammenhængende naturprojekter. Staten investerer i stigende grad i udtagning af lavbundsjorde, etablering af urørt skov, vådområder og store biodiversitetsprojekter. Midlerne er begrænsede, og prioriteringerne har ændret sig.

Mange forskellige aktører i sagen

Staten har gennem de senere år haft fokus på nationale biodiversitetsmål, EU-forpligtelser og større naturprojekter. I denne sammenhæng har mindre støtteordninger som Plant for Vildtet fået sværere ved at konkurrere om ressourcerne.

Naturstyrelsen har administreret ordningen og står nu som den myndighed, der gennemfører lukningen. 

Landbrugsstyrelsen administrerer i dag en række større støtteordninger under EU's landbrugspolitik. Mange politikere og embedsmænd peger på, at naturtiltag fremover i højere grad skal gennemføres via disse ordninger fremfor gennem særskilte jagt- og vildtordninger.

Der er gennem flere år, og fra flere aktører, argumenteret for større og mere sammenhængende naturarealer frem for mindre enkeltstående tiltag. Selvom det ikke direkte er blevet krævet, at Plant for Vildtet skal nedlægges, ligger ordningens afvikling i tråd med en generel udvikling, hvor fokus flyttes fra små lokale projekter til større landskabsprojekter.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har traditionelt haft fokus på naturforvaltning, biodiversitet og grønne arealer. Styrelsen har generelt støttet etablering af naturfremmende beplantninger, men har samtidig peget på behovet for mere målrettede og langsigtede naturindsatser.

Kritikken fra jægere og lodsejere

Blandt mange jægere vækker beslutningen undren.

Kritikken handler ikke kun om tabet af en tilskudsordning, men om signalværdien. I en tid hvor både politikere og myndigheder efterspørger mere biodiversitet i agerlandet, er det paradoksalt at lukke en ordning, der netop skaber flere træer, buske, blomster, insekter og skjulesteder.

For markvildtet kan små plantninger have stor betydning. En vildtplantning på få hundrede kvadratmeter kan fungere som ynglested for fasaner, skjul for harer og rasteplads for småfugle. Samtidig gav ordningen lodsejere en direkte mulighed for at bidrage til naturforbedringer uden omfattende bureaukrati.

Danmarks Jægerforbund peger på, at de store naturprojekter og de små lokale indsatser ikke bør ses som modsætninger, men som værktøjer der supplerer hinanden.

Hvad nu?

Med lukningen af Plant for Vildtet forsvinder et af de mest synlige resultater af jagttegnsmidlernes anvendelse. Fremover må lodsejere og jægere i højere grad søge støtte gennem andre natur- og landbrugsordninger, som typisk er mere komplekse og ofte målrettet større projekter.

Spørgsmålet er derfor, om de mange små naturprojekter, som gennem årtier er blevet etableret via Plant for Vildtet, fortsat vil blive gennemført uden den økonomiske hjælp.

For jægerne er diskussionen større end nogle få planter. Den handler om, hvordan samfundet vælger at prioritere naturindsatsen. Skal biodiversiteten skabes gennem få store projekter, eller er der fortsat plads til de mange små initiativer ude på de enkelte ejendomme?

Nedlæggelsen af Plant for Vildtet markerer et skifte i dansk naturforvaltning. Om det bliver til gavn eller skade for naturen i det åbne land, vil først kunne vurderes om nogle år. Men én ting er sikkert: En ordning, der siden 1930'erne har sat millioner af træer og buske i jorden til gavn for vildtet, er nu historie.

Danmarks Jægerforbund har siden februar forsøgt at få et svar fra henholdsvis Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. De to styrelser henviser samstemmende til, at ordningen ophører som led i implementeringen af statsligt arbejdsprogram, uden dog at præcisere dette yderligere.