Afsnit 3: Grundfærdighederne dæk og indkald

Tredje afsnit i jægerforbundets sommerserie om hundetræning handler om dæk og indkald. Særligt to faktorer er ofte årsag til, at det går galt.

Fotograf: Thomas Iversen

1566

Afsnit 3: Grundfærdighederne dæk og indkald

Afsnit 3: Grundfærdighederne dæk og indkald

Article

2220

https://jaegerforbundet.kontainer.com/cdn/P1OgFl1EW8lr/mg-1932.webp?d=19524&w=182&h=182

7

15/07 2026

2206

Ove Dam Hedegaard

15/07 2026

Kender du dette udtryk: Jamen, den kan derhjemme! Det kan den helt sikkert, og derfor er det også en forståelig frustration, der kommer til udtryk, når hunden ikke vil gøre det samme til træning som derhjemme. Der er mange årsager til dette. Men jeg vil tage fat i to faktorer, som for de fleste er medvirkende årsager til, at det fungerer hjemme og ikke på træningspladsen.

Minimér kravet til hunden

Hvis man i hjemmet har lavet en ”perfekt” dækøvelse, og kan gå 10 meter væk fra hunden, uden at den rejser sig, så bør man starte med et mindre krav. Det minimerer hundens mulighed for at lave fejl. Start med at dække hunden af to til tre gange uden at gå væk fra den. Dæk herefter hunden af, og start med at gå en eller to meter fra den. Som afslutning på øvelsen og for at vise, hvor langt man er kommet derhjemme, kan man så dække hunden af og gå fem til syv meter væk.

Vilkår og forfængelighed

En faktor er, at når man i indlæringen af en grundfærdighed, såsom indkald, træner i trygge og rolige omgivelser i hjemmet, så vil det at flytte øvelsen til andre omgivelser (vilkår) med sikkerhed være en opgave, som hunden kan have svært ved at løse. Specielt for unge hunde uden stor erfaring kan dette være en udfordring, da der på træningspladsen er mange forstyrrende elementer (skærpende vilkår), som ikke er til stede i hjemmet som f.eks. andre personer, hunde, dufte, nyt terræn, etc.

En anden faktor er, at man som hundefører gerne vil vise instruktøren, og ikke mindst de andre kursister, hvor langt man er nået derhjemme. Her overgår ofte vores egen og hundens formåen. Vi vil have større sandsynlighed for succes, hvis vi husker at gå nogle skridt baglæns i øvelsen i forhold til niveauet derhjemme.

Hvis man i hjemmet har lavet en ”perfekt” dækøvelse, og kan gå 10 meter væk fra hunden, hvor den forbliver i ro, så bør man starte med et mindre krav på træningspladsen. Det minimerer hundens risiko for at lave fejl. Start med at dække hunden af to til tre gange uden at gå væk fra den. Dæk herefter hunden af, og start med at gå en eller to meter fra den. Allerede her vil en hund, der kan ligge dæk, mens du går 10 meter fra den, derhjemme, være presset til sin formåen. Stop hellere her, og slut med en succes.

Grunden til, at dæk og indkald kædes sammen i dette afsnit, er, at særligt disse to færdigheder ofte er årsag til mange frustrationer mellem hund og fører i uddannelsen af jagthunden.

Annonce

Indkald

Den optimale og hurtigste indlæring af et signal er, hvis signalet gives nøjagtig samtidigt med, at den ønsket respons udføres. Når vi starter med indlæring af grundfærdigheder på en lille hvalp, vil indlæringen derfor være størst, hvis indkald (f.eks. hundens navn) kommer i det sekund, hunden af sig selv vender rundt for at løbe ”hjem” til føreren. 

Det er vigtigt, at det samtidig har en høj værdi for hunden at løbe hjem. Hvis det, hunden løber hjem til, er ingenting, så øger det ikke sandsynligheden for gentagelse. Hvis hunden derimod løber hjem til leg, glæde, godbidder eller anden belønning, så vil det øge sandsynligheden for gentagelse.

I forbindelse med indkald bruger de fleste en ”hjælper” ved med begge arme at lave tydelige ”vingebask” afsluttende med klap på begge lår. Dette er en god hjælp, når man gerne vil fange hundens opmærksomhed. Det er vigtigt at huske på, at hunden i udgangspunktet har nemmere ved at forstå fysiske signaler frem for lydsignaler. 

Derfor er det vigtigt med jævne mellemrum at kontrollere, hvad det er, hunden reagerer på. Jeg har flere gange lavet en øvelse, hvor hundeføreren med ryggen til hunden skal lave indkald. Flere hunde reagerer slet ikke på lydkommandoen, idet ”hjælperen” mangler, nemlig ”vingebask” med armene og klask på låret.

På samme måde oplever jeg ofte, at hundeføreren ved afgivelse af lydsignal for et indkald – uden at tænke over det – samtidigt laver en lille bevægelse med hånden eller et buk i kroppen. 

Tidligere afsnit

Dette er tredje afsnit i Danmarks Jægerforbunds serie om hundetræning. Læs de tidligere afsnit her:

Afsnit 1 ➜ Afsnit 2 ➜
Fotograf: Søren Vendelbo

Fotograf: Søren Vendelbo

Kontrol af signalets værdi

Kontroller, at hunden faktisk kommer, når du giver signal, og ikke kun reagerer på ”vingebask” eller klap på låret. Hunde reagerer mere på fysiske signaler end på lydsignaler, fordi kropssprog er nemmere for hunden at kæde sammen med en ønsket respons. Derfor kan det være en god ide, at du træner indkald med lydsignal, da hunden på jagt ofte kan være udenfor synlig kontakt.

Annonce

Dæk

Dæk er en adfærd, der ofte betyder: ”Læg dig ned og forbliv liggende, indtil jeg siger til”. Dæk bliver dog af mange hundeførere med små og mellemstore racer erstattet med sit, da det ikke giver mening i en jagtsituation at dække en lille eller mellemstor hund af i høj vegetation. Den kan ganske enkelt ikke orientere sig i forhold til hundeføreren eller jagten.

Dæk kan, som alle andre grundfærdigheder, indlæres på forskellig vis, men som tidligere nævnt, så sker indlæring bedst og hurtigst, hvis belønningen gives i det øjeblik, adfærden udføres som ønsket. Hvis man er konsekvent i sin indlæring og har fokus på sin hund, vil man kunne udnytte, at hunden selv tilbyder adfærden. 

Alle hunde lægger sig ned mange gange i løbet af dagen. Hvis man som hundefører er opmærksom på dette og belønner dæk i samme øjeblik, som adfærden indtræder, vil der ske en sikker og hurtig indlæring. Man kan ret hurtigt koble en lydkommando på.

Hvis man vil hjælpe hunden lidt, så kan man se på dæk en direkte forlængelse af sit. Når hunden sidder og kikker op på hundeføreren, føres hånden, eventuelt med en godbid eller andet af værdi for hunden, oppefra og direkte forbi hundens snude og ned på jorden. Hunden vil følge hånden, og fra sit vil den ofte lægge sig. Nu er det så vigtigt, at hunden belønnes for rigtig adfærd med ros, godbid eller andet, som har værdi for hunden.

Hvis hunden ikke dækker på signal, giver det ingen mening at trykke dens hoved nedad mod gulvet, eller trække hunden nedad i line eller halsbånd, indtil den dækker. Med dette opnår du kun et ringere forhold mellem dig og din hund, og at hunden bliver utryg og usikker. 

Sandsynligheden for et solidt dæk vil være væsentligt mindre, end hvis dæk er indlært uden korrektion. Grunden til, at hunden ikke dækker, er mere hundeførerens manglende evne til at indlære grundfærdigheden dæk, end det er hundens manglende evne til at lære.

Forlængelse af sit

Hvis man vil hjælpe hunden, så er dæk en direkte forlængelse af sit. Når hunden sidder og kikker op på hundeføreren, føres hånden, eventuelt med en godbid eller andet af værdi for hunden, hurtigt og direkte forbi hundens snude og ned på jorden. Hunden vil følge hånden, og fra sit er der kun mulighed for at lægge sig. Nu er det så vigtigt, at hunden bekræftes i rigtig adfærd ved ros, godbid eller andet, som har værdi for hunden.

Fotograf: Jette Martinussen

Fotograf: Jette Martinussen

Aldrig indkald fra sit eller dæk under indlæring

Jeg har ofte oplevet, at dæk eller sit bliver brugt i forbindelse med indkald, idet det er nemmere for hundeføreren at træne indkald, når hunden bliver siddende eller liggende. MEN tænk lige over, hvilken skjult læring der sker.

Hver gang du kalder din hund hjem fra dæk eller sit, skaber du en forventning hos hunden. Den forventning resulterer ofte i en urolig hund, der har tendens til at være ”løs” i grundfærdighederne sit og dæk. Mange hunde ligger/sidder med forventningen om, at den når som helst kan blive kaldt hjem, og derfor flytter sig uden tilladelse.

 

Annonce

Gør det nemmere for hunden

I indlæringen af dæk eller sit går jeg altid tilbage til min hund, og roser den for at blive siddende eller liggende. Dette gør jeg ved at give den en godbid. Denne godbid giver jeg ved afdækning kun mellem hundens forben, så hunden ikke motiveres til at flytte sig op til hånden for at tage den.

Indkald indlæres ofte, når hunden løber frit rundt i haven derhjemme. Når min hvalp kommer løbende hen til mig, smider jeg mig i græsset, hvor leg og godbidder aldrig er en mangelvare. 

God træning!

Podcast-serie om jagthunden

Relaterede artikler