Forbundsmesterskabet i jagthornsblæsning

Forbundsmesterskabet i jagthornsblæsning er det landsdækkende mesterskab i jagthorns-blæsning. Duelighedsprøverne fungerer som kvalifikation til forbundsmesterskabet.

1565

Forbundsmesterskabet i jagthornsblæsning

Contentpage

2199

https://jaegerforbundet.cdn.kontainer.com/cdn-static/2c92cb8f/omRdvo8R9LZo/fmj-8.webp?d=19524&w=126&h=126

For mange deltagere er FM i Jagthorn mindst lige så meget et socialt arrangement som en konkurrence. Dagen samler jagthornsblæsere fra hele landet og er præget af fællesskab, musikglæde og stolte jagttraditioner.

Jagthornsspil er samtidig en vigtig del af mange jagter, hvor signalerne bruges til både kommunikation og til at ære vildtet og jagtens traditioner.

Til forbundsmesterskabet i jagthornsblæsning samles de kvalificerede fra tidligere mesterskaber og kvalificerede fra duelighedsprøverne. Det er landets bedste jagthornsblæsere, der konkurrerer.

Ved mesterskabet konkurrerer både soloblæsere og hele grupper. De fremfører såvel traditionelle jagtsignaler som nye kompositioner. Desuden konkurrerer grupper af Es-hornsblæsere ved forbundsmesterskabet.

Information om FM i jagthorn 2026 

Forbundsmesterskabet 2026 afholdes den 30. maj på Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk.

Kataloget udsendes på mail og kan ses her på siden senest otte dage før mesterskabet. 

Der er mulighed for at købe mad og drikke under mesterskabet.

Fadøl 40,- kr.
Sodavand 20,- kr.
Vand 10,- kr.
Kaffe/te 10,- kr.
Kage 10,- kr.
Pølser med brød 30,- kr.

Udtrukne bundne signaler for FM 2026

B-klassen
Solo:
Fürst-Pless: Agerhønen, Kronhjorten
Parforce: Rågen, Fasanen
Grupper:
Hyldels til grævlingen, Gåsen

A-klassen
Solo:
Fürst-Pless: Kragen, Vækning
Parforce: Vildsvinet, Sommerbukken
Grupper:
Hundefanfare, Vildanden

Mesterklassen
Solo:
Fürst-Pless: Sneppen, Begrüssung
Parforce: På gensyn, Jagtvelkomst
Grupper:
Blishønen

Nedenstående noder til grupper er de udtrukne musikstykker der kan vælges imellem for FM i 2026.

Mesterklassens grupper blæser også et musikstykke, der vælges fra en nodepulje bestående af seks udvalgte musikstykker. 

Hver gruppe i mesterklassen skal udvælge et af de nedenstående musikstykker:

  1. Jagtglæde af Knud Andersen (sværhedsgrad 6)
  2. Ringriddermarch af Knud Andersen (sværhedsgrad 6)
  3. Træf-fanfare af Jørgen W. Knudsen (sværhedsgrad 5)
  4. Aftenpürsch af Jørgen W. Knudsen (sværhedsgrad 11)
  5. Ecco fanfare til lystige jægere af Per Iversen (sværhedsgrad 9)
  6. Himmerlands fantasi af Per Iversen (sværhedsgrad 10)

Oplev FM i jagthorn

Kvalifikation til FM i jagthorn 

Til duelighedsprøven i jagthornsblæsning kan alle få afprøvet deres evner.

Duelighedsprøverne fungerer som kvalifikation til årets forbundsmesterskab i jagthornsblæsning. Alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund kan deltage, og prøverne afholdes i alle kredse på nær kreds 8.

Duelighedsprøven i jagthornsblæsning er en af årets store muligheder for at teste dine egenskaber med et jagthorn og få tilbagemelding fra en professionel musiker.

Kvalifikation til FM for solo er ikke længere nødvendigt i B-rækken, hvor alle interesserede kan deltage. Formålet er at få flere blæsere og grupper med i fællesskabet omkring jagthornsspillet.

Det er muligt at deltage i flere kategorier, så man kan både stille op i bronze og guld på samme dag. Samtidig er det også muligt at deltage i flere grupper. Grupper i bronze kan stille gruppe med min. to personer. Formålet er at få flere grupper i gang med støtte af personer fra de mere erfarne grupper. 

Information om duelighedsprøver 2026

Tidspunkt: søndag den 29. marts 2026 kl. 9.00 – 16.00 Prøvested: Skørping Kulturstation, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Tidspunkt: søndag den 22. marts 2026 kl. 9.00 Prøvested: Skovbakkeskolen, Holsteinsgade 43, 8300 Odder

Tidspunkt: søndag den 22. marts 2026 kl. 10.00 Prøvested: Sønderborg Musikskole, Skovvej 16, 6400 Sønderborg

Tidspunkt: lørdag den 7. marts 2026 kl. 8.30 Prøvested: Tingkærskolen, Ørbækvej 701, 5220 Odense SØ

Tidspunkt: søndag den 29. marts 2026 kl. 10.00 Prøvested: Sofiendalsskolen, Sofiendalsvej 42 A, 4690 Haslev

Der afholdes ikke duelighedsprøve på Bornholm.

Traditionen byder, at DJs forbundsmesterskaber i Jagthorn afvikles på slotte og herregårde, hvor de gamle signaler, den urgamle toneskala og blæsernes traditionelle beklædning står godt til følelsen af historiens vingesus. Efter flere års tilløb lykkedes det i år at få afviklet mesterskaberne i Kastellet midt i København.

Regler for FM i jagthorn 

Jagthornsspil har til formål at bevare og videreføre de danske jagtmusiktraditioner samt styrke fællesskabet omkring jagt og musik. Der lægges vægt på musikalsk kvalitet, sammenspil, tradition og korrekt udførelse af jagtsignaler og musikstykker.

Ved FM dystes der i følgende discipliner:

  • Soloblæsning for Fürst Plesshorn
  • Soloblæsning for Parforcehorn
  • Gruppeblæsning
  • Åben Eb-hornklasse

Der konkurreres i både mester-, A- og B-klasser.

FM i jagthorn er for både erfarne og nye blæsere. I gruppe B-klassen kan alle interesserede deltage, uanset erfaring, så længe gruppen består af minimum fire blæsere.

Forbundsmesterskabet og duelighedsprøverne er kun for medlemmer af Danmarks Jægerforbund, dette gælder også for den musikalske leder. Man kan indmeldes enten gennem lokal jagtforening, som direkte medlem eller via et kampagnemedlemsskab.

Medlemsskabets betingelser:

Aktivitetsmedlemsskab uden jagttegn kan tegnes af personer, som ikke er jagttegnsberettiget eller personer, som ikke længere indløser jagttegn.

 Aktivitetsmedlemsskab uden jagttegn giver ret til:

  • At deltage i aktiviteter i lokale jagtforeninger, samt på kreds- og forbundsniveau.
  • At deltage i vedtægtsregulerede møder i sin lokale jagtforening uden stemmeret.
  • At få adgang til DJ’s digitale univers forbeholdt medlemmer.

Aktivitetsmedlemsskab uden jagttegn er uden ret til bladet Jæger.

Ved indmeldelse skal man på tro- og love erklære, at man ikke har eller er berettiget til jagttegn. 

Udenlandske deltagere kan deltage, under den forudsætning at de er medlemmer at deres nationale forbund.

De udenlandske deltagere skal kontakte sekretariatet for at få udleveret et fiktivt medlemsnummer, som skal bruges ved tilmelding. Mailen skal indeholde dokumentation på medlemskab af nationalt forbund. Kontakt Betina på mail: bko@jaegerne.dk

Til mesterskabet anvendes både obligatoriske signaler og musikstykker, som offentliggøres inden konkurrencen.

Der spilles blandt andet traditionelle jagtsignaler som:

  • Jagtvelkomst
  • Begrüssung
  • Sneppen
  • Kronhjorten
  • Sommerbukken

De udtrukne signaler varierer fra år til år afhængigt af klasse og horn-type.

Regler for duelighedsprøver 

Danmarks Jægerforbunds duelighedsprøver har til formål at:

  • Fremme interessen for jagthornsblæsning som en vigtig del af jagtudøvelsen og dens ceremonier.
  • Udbrede kendskabet til jagtsignalerne.
  • Motivere både yngre og ældre jagthornsblæsere til at dygtiggøre sig og skabe størst mulig bredde i jagthornsmiljøet.

Der konkurreres i bronze-, sølv- og guldprøver for både solo og grupper. Ved prøverne skal deltagerne fremføre fire bundne signaler samt ét frit signal eller musikstykke.

Der må anvendes Fürst-Pless- eller Parforcehorn stemt i Bb. Ved anvendelse af horn med ventiler må ventilerne ikke benyttes under prøven.

Bedømmelsen foretages af kvalificerede dommere med fokus på blandt andet tone, rytme, teknik og musikalsk udførelse.

Resultater FM i jagthorn

Her finder du resultaterne fra forbundsmesterskaberne i jagthornblæsning. 

Listen strækker sig fra 2008 og frem til sidst afholdte mesterskab. 

2025 - Løvenholm 

2024 - Kastellet 

2023 - Skive

2022 - Søgaard

2021 - Aflyst 

2020 - Aflyst 

2019 - Lundbæk 

2018 - Hjerl Hede

2017 - Reventlow Parken 

2016 - Gl. Estrup

2015 - Kærsgaard

2014 -  Solgården 

2013 - Lundbæk

2012 - Mommark

2011 - Dagsholm 

2010 - Nr. Vosborg 

2009 - Rugaard

2008 - Borreby Gods 

Har du spørgsmål?

Jonas Harboe Jensen

Våbenkonsulent

Betina Kirstine Olsen

Administrativ konsulent