Historik om udsætning
Hvordan er reglerne for opdræt og udsætning af fjervildt blevet til? Følg udviklingen fra de første opdrætsforsøg til de seneste års forvaltningsaftaler og undersøgelser.
Udsætning af vildt i Danmark har en lang historie, der strækker sig flere hundrede år tilbage. Gennem tiden er både opdræt, udsætningspraksis og lovgivning blevet udviklet og tilpasset i takt med ny viden, politiske beslutninger og øgede krav til naturhensyn. Her kan du få et overblik over de vigtigste nedslagspunkter i udviklingen af udsætning af fjervildt fra de første opdrætsforsøg i 1800-tallet til de seneste års debat, undersøgelser og forvaltningsinitiativer.
1800-tallet → 2008
1800-tallet → 1950'erne
1988 → 1992
1992 → 2001
2005
2006
2008
1800-tallet → 1950'erne
Fra udsætning til opdræt
Siden 1800-tallet har man mere eller mindre systematisk udsat vildt i Danmark: Sika, vildsvin, kaniner, fasaner, gråænder og agerhøns.
Fasanen indførtes allerede i 1560’erne som både pryd- og spisefugl.
I 1880'erne forsøgte man at opdrætte agerhøns både for at styrke de vilde bestande og som spisefugle. Storskalaopdræt lykkedes dog først mange år senere.
Også opdræt af gråænder tog fart i slutningen af 1800-tallet, typisk ved at stækkede vilde ænder ynglede med tilflyvende artsfæller. Den udsætning af ænder, som vi kender i dag, blev først almindelig fra 1950'erne.
2013 → i dag
2013
2018
2021
2022
2023
2024
2013
Biotopplaner viser effekt
Midtvejsevalueringen af biotopplanerne blev gennemført, og det blev konkluderet, at tiltagene i mange tilfælde, særligt i samspil, forbedrede livsvilkårene for dyr, svampe og planter på de dyrkede arealer, hvor de blev etableret.
På baggrund af DCE's resultater blev biotopplanerne vurderet som et brugbart forvaltningsredskab til at skabe mere plads til naturen ved at øge og forbedre levestederne i landbrugslandet.
Annonce