Livsstrategier

Begrebet livstrategihandler om hvordan en art disponerer sine ressourcer gennem et livsforløb, og hvordan arten tilpasser sig det miljø arten lever i. Begrebet blev introduceret i slutningen af 1960’erne, og selvom man i dag ikke så ofte anvender begrebet, så er det relevant at kende til principperne bag begrebet. Helt overordnet kan man opdele vildtet i to typer ekstremer af livsstrategier, og de to ekstremer er K-strategi og r-strategi.

 

K-strategi

Vildt med K-strategi er karakteriseret ved stabile bestande af længe levende individer, med en langsom vækstrate ved både høje og lave bestandstætheder. De er kønsmodne relativt sent, får få unger, men yngler flere gange i løbet af deres livscyklus. Kropsstørrelsen er ofte relativ stor, og de investerer meget tid og energi i yngelplejen. K- lever typisk i et stabilt miljø, og er ofte fødespecialister som formår at udnytte føderessourcerne effektivt. Disse overordnede egenskaber gør at K-strateger langsomme til at kolonisere nye biotoper. Svaner er et godt eksempel på en vildtart med K-strategi, da svaner først bliver kønsmodne som 3-6 årige, og typisk lægger 5-6 æg. Svanerne ruger ca. 35 dage, og ungerne passes herefter af begge forældre i ca. 4 måneder, indtil ungerne kan flyve omkring 1. oktober. Havørnen er et andet godt eksempel på en vildtart med K-strategi, idet havørne typisk bliver kønsmodne som 5-7 årige, og kun lægger to æg pr. år. Overordnet kan man konstatere, at jo længere levetid en vildtart har, desto lavere er den årlige reproduktion.

 

r-strategi

Vildt med r- strategi lever typisk i ustabile miljøer hvor uforudsigelige ændringer i miljøet ofte medfører meget høj dødelighed. Føderessourcer sjældent er en begrænsende faktor, og derfor er de dårlige til at konkurrere om begrænsede ressourcer. De har typisk et kort liv men en høj reproduktionsevne. Kropsstørrelsen er ofte lille, og de bliver hurtigt kønsmodne, får store kuld og investerer et minimum af energi i yngelpleje med deraf følgende høj dødelighed blandt ungerne. Vildt med r-strategi er gode til at kolonisere nye habitater, og bestandsstørrelse kan vokse voldsomt på meget kort tid, hvis de rette betingelser er til stede. Blandt danske vildtarter med r-strategi finder vi f.eks. agerhønen. Agerhønen bliver kønsmoden som etårig, og kan få helt op til 24 æg i et kuld, hvis hønen har den nødvendige kondition. Dette gør agerhønen til et ideelt jagtobjekt, da den biologisk er i stand til at reproducere sig ganske kraftigt. Erfaringer fra udlandet viser da også, at hvis agerhønen får ideelle livsvilkår, så kan bestanden eksplodere i løbet af ganske få år. Råvildtet er ligeledes en vildtart med r-strategi, idet den er kønsmoden som etårig og typisk får mellem 1-3 lam pr. år. Men de bedste eksempler på vildtarter med r-strategi er nok rotter og kaniner – begge arter hvor reproduktionspotentialet er kendt blandt de fleste pga. det farverige udtryk ”at yngle som rotter/kaniner”, og det udtryk er ikke opstået uden grund. Faktum er, at kaninen typisk er kønsmoden efter 8 måneder, kan få 4-8 unger pr. kuld og op til 4 kuld pr. år. Den brune rotte er kønsmoden efter ca. 80 dage, får typisk mellem 4-12 unger pr. kuld, og kan teoretisk set få op til 16 kuld pr. år!

INDSÆT FIGUR/TABEL -