Genetik

Naturen er dynamisk, og der sker en konstant udvikling. På visse tidspunkter er udviklingen let at observere, vi kan illustrere det ved at bruge en skovrejsning som eksempel. Efter træerne er plantet vokser de hurtigt i en årrække, og man kan hvert år se at træerne er blevet større. Dette er særligt tydeligt for nåletræer, som hvert år sætter en ny grenkreds ud fra stammen, og man kan på den måde let tælle hvor gammelt træet er, bare tænk på hvordan et juletræ ser ud. Men efter en årrække nedsættes væksthastigheden, hvilket ses ved at topskuddet på nåletræet bliver kortere. Efterhånden som væksthastigheden aftager kræver det nu detaljerede målinger, hvis man vil se hvor meget træet er vokset siden sidste år. Selvom træerne i skoven er af samme art, samme oprindelse, ens aldrende og plantet samme år, så er der nu også tydelig forskel på træernes størrelse; nogle er høje, andre er lave, og de har mange forskellige former. Til trods for træernes fællestræk, så er der ikke to træer der er helt ens. Dette skyldes to ting: Træets genetik og miljøets indflydelse. Dette kaldes også for genotype og fænotype. Genotypen er træets arvelige egenskaber, som har medført en del af udseendet for træet, f.eks. en ret stamme. Der findes dominante alleler og ikke-dominante (recessive) alleler, og ved formeringen blandes disse gener, og afkommet får en ny allelsammensætning end forældrene. Alle levende organismer (undtagen kloner) har helt unikke allelsammensætninger, og dette er f.eks. baggrunden for at politiet ud fra DNA-analyser kan afsløre en gerningsmand. Et klassisk eksempel på genetikkens betydning er brune eller blå øjne hos mennesker. Det dominante allel er her brune øjne, og det kalder vi for B. Det recessive allel er blå øjne, og det kalder vi for b. Personer med gensammensætningen Bb, bB, eller BB har således brune øjne, og kun personer med bb har blå øjne.

Spørgsmål 1) Hvilken øjenfarve kan barnet få når forældre med allelsammensætningen BB og bb får et barn? Svar: Bb,Bb,Bb,Bb dvs. barnet kan kun få brune øjne, fordi det dominante allel B er tilstede i alle kombinationerne.

Spørgsmål 2) Hvilken øjenfarve kan barnet få når forældre med allelsammensætningen Bb og Bb får et barn? Svar: BB,Bb,bB,bb dvs. der er ¾ sandsynlighed for brune øjne, og ¼ sandsynlighed for blå øjne.

Øjenfarven er nok den mest tydelige genotype, og de fleste andre arvelige egenskaber er svære at se med det blotte øje. For udover genetikken påvirkes udseende og adfærd også af miljøet, og kombinationen af genetik og miljø giver det man kalder fænotypen. Fænotypen er populært sagt det vi kan se med øjet, f.eks. stor, lille, tyk, eller tynd. Når vi betragter to jævnaldrende træer af samme art, så kræver det ekspertviden at vurdere hvilken del af udseendet der skyldes genetik, og hvilken del af udseendet der skyldes miljøpåvirkninger, f.eks. jordbund, vand og lys. Det samme gør sig gældende når man skal vurdere skal vurdere opsatsen på en buk, bortset fra, at her produceres der en ny opsats hvert år, hvilket gør det endnu sværere at vurdere. Men hvilken del af opsatsens størrelse og udseende skyldes genetik, og hvilken del skyldes miljøet, f.eks. god fødetilgang? Dette er i praksis umuligt at sige med sikkerhed, men hvis vi tænker tilbage på eksemplet med øjenfarve hos mennesker, så ved vi nu, at der ikke er 100 % garanti for brune øjne selvom begge forældre har brune øjne. Derfor er det heller ikke sikkert, at bukken med den lille opsats producerer afkom med lille opsats. Det afhænger lige så meget af råens arveanlæg for opsatsen, og dem kan vi jo ikke se – ligesom vi heller ikke med sikkerhed kan se bukkens.

Hvis en bestand bliver meget lille kan der ske parringer mellem nært beslægtede individer, og dette kan medføre såkaldt indavl i bestanden. Dette sker fordi den genetiske variation bliver for lille, og som tommelfingerregel skal man have en effektiv bestandsstørrelse på mindst 50 individer. Med effektiv bestandsstørrelse menes der det antal individer indgår i avlen, og det kan for nogle dyrearter betyde, at den reelle bestandsstørrelse skal være meget større. For polygame vildtarter vil den effektive bestandsstørrelse således være betydeligt mindre end den reelle bestandsstørrelse, fordi et fåtal af hannerne parrer mange hunner. Eksempler på indavl kendes fra den svenske ulvebestand, idet den stammer fra et enkelt ulvepar der indvandrede i starten af 1980’erne. Indavlsproblematikken er således årsagen til at Sverige overvejer at udsætte nye ulve, med en anden genetisk sammensætning.