Generelt om prædation

Generelt om prædation

Ved prædation forstås at en art æder en anden art, og de fleste ved, at prædation er en naturlig del af fødekæden, og nogen har den opfattelse, at bestandene af byttedyr og rovdyr svinger i balance med hinanden. Disse cykliske svingninger er påvist mange gange, og nævnes ofte når talen falder på prædation. Men de færreste ved, at denne balance mellem byttedyr og rovdyr kun optræder, når der er tale om en specialist prædator i et økosystem upåvirket af menneskelig aktivitet. Derfor stammer de fleste af alle disse eksempler på ligevægt fra studier i arktiske miljøer. Det danske landskab har gennem tiden været udsat for en gennemgribende menneskelig påvirkning, og dette har ændret den naturlige ligevægt mellem byttedyr og pattedyr. Samtidig er stort set alle rovdyr i Danmark generalist prædatorer, som gerne æder mange forskellige arter. Dette betyder, at mange byttedyr i dag kommer i klemme mellem et landskab der ikke passer til dem, men passer storartet til deres fjender

 

FAKTABOKS START:

der findes to slags prædatorer: Specialistprædator og generalistprædator. Specialist prædatoren jager kun en enkelt arter hvorimod en generalist prædator gerne skifter mellem mange forskellige byttedyr. De danske rovdyr er generalistprædatorer, og ræven er den mest alsidige pattedyrene, ligesom kragefuglene er det for fuglene. Generalistprædatorer er, i modsætning til specialistprædatoer, i stand til at opretholde en høj bestandstæthed selvom deres foretrukne byttedyr er i tilbagegang, idet de i den situation bare skifter til et andet byttedyr – eller måske æder trafikdræbte dyr eller affald fra mennesker. På den måde kan generalistprædatorer holde en bestand af byttedyr konstant lav, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis der var tale om en specialistprædator.

INDSÆT BILLEDE AF RÆV OG GRÅKRAGE

FAKTABOKS SLUT

 

Nogle kritikere mener, at det er at blande sig naturens orden, og at det er unaturligt at favorisere nogle byttedyrsarter på bekostning af nogle rovdyr. Denne diskussion er ofte følelsesladet, og vil vi ikke tage den her, men i stedet påpege, at en del arter i dag er så trængte, at prædation medfører at arterne ikke opnår fremgang, til trods for mange tiltag for at ændre terrænet så det passer. Derfor kan prædationskontrol være nødvendig, for at redde truede vildtarter, især jordrugende fugle, fra yderligere tilbagegang eller ligefrem fra udryddelse. Det er dog vigtigt at se reguleringen som en del af en større helhed, for regulering af prædatorer har kun ringe virkning, hvis ikke den vildtart man vil beskytte kan få opfyldt sine livsvilkår i det landskab der er til rådighed for den.

FAKTABOKS START

Prædatorernes betydning er veldokumenteret i udenlandske undersøgelser, hvor især England har en stor tradition for anvendt vildtforskning via den private forskningsinstitution Game and Wildlife Conservation Trust. Et godt dansk eksempel på betydningen af prædation kommer fra Tøndermarsken, hvor DMU i 2007 konkluderede, at sandsynligheden for at en Viberede klækker kun var ca. 14%, samt at maksimalt halvdelen af ungerne overlevede perioden fra klækning til flyvefærdighed. Samlet set gav det en ungeproduktion på 0,54 unge pr. ynglepar, hvilket ikke er nok til at opretholde bestandsniveauet, da det kræver 0,8 unge pr. ynglepar.  Prædationen skete mest om natten, og DMU vurderede, at ræv var den mest betydningsfulde prædator på ynglefuglene i Tøndermarsken, men at der også kunne være tale om ilder, husmår og grævling, idet de også var set i Tøndermarsken.

INDSÆT BILLEDE AF VIBE, GERNE UNGER.

FAKTABOKS SLUT

 

Fra udlandet er der mange eksempler på effekten af at fjerne prædatorer fra et område, og kort fortalt, så kan man opnå en meget kraftig positiv effekt på småvildtet, hvis man begrænser eller fjerner de mest betydningsfulde prædatorer fra området. Desværre holder virkningen sig ikke ret lang tid, da det prædator-tomme område vil virke som en magnet på prædatorer udefra, og disse vil indvandre i stor stil til det tomme område, som udgør et prima territorium pga. de store bestande af byttedyr. Derfor er prædationskontrol kun effektivt, hvis det kan udføres på tilpas store sammenhængende arealer. Det er ikke muligt at angive en minimumsstørrelse på arealerne, da det afhænger af arealernes kvalitet som levested for den efterstræbte prædator. Derudover kan prædationskontrol lidt sammenlignes med at luge ukrudt i haven; man skal gøre det ofte, for at opnå effekt på de arter man ønsker at favorisere.

 

FAKTABOKS START

Prædationskontrol er et emne, der let giver anledning til en følelsesladet diskussion for og imod. For at nuancere diskussionen lidt bør man huske på følgende udfordringer omkring effekten af prædation:

  • Det er ikke altid let at måle en prædators effekt på et bytte. Tabet af unger kan i nogle tilfælde være relativt stort, uden at det har nogen effekt på byttepopulationen. R-strateger får mange unger, som en tilpasning til høj ungedødelighed, bl.a. fra prædation – og mange jagtbare vildtarter er R-strateger.
  • Et byttedyr præderes sjældent af et enkelt rovdyr. Der vil være konkurrence mellem rovdyr i et rovdyrsamfund. Derfor vil bekæmpelse af en enkelt prædator, for at beskytte en art i et område, ofte ikke have en varig positiv effekt
  • Prædation på en byttepopulation kan f.eks. være med til at favorisere de overlevende individer i forhold til føde og andre habitatfornødenheder, og en prædator kan på sigt gavne byttepopulationen ved at mindske antallet af syge og svage individer som reproducere sig.
  • En prædator begrænser kun byttepopulationen, hvis prædationen er ”additiv” dvs., hvis prædatoren tager mere af byttepopulationen end den del som under alle omstændigheder ville være bukket under af andre årsager. Man kan derfor ikke slutte at en prædator forårsager en nedgang i byttepopulationen blot ved at måle, hvor stor en del af populationen prædatoren tager.
  • Der kan være metodiske problemer i forhold til måling af prædationstrykket. I mange undersøgelse af prædationstryk, opsøges rålam, harekillinger eller reder, hvorefter skjulestedet eller reden tjekkes for prædation. I nogle tilfælde opsøges disse steder gentagende gange i løbet af undersøgelsen. Da ræve er nysgerrige og lærer hurtigt, især hvis deres adfærd belønnes, vil sandsynligheden for at et rålam, harekilling eller rede præderes af ræv øges, hvis stedet besøges af mennesker.

FAKTABOKS SLUT