Fødekæder

At vide hvad en fødekæde er, er vigtig viden for den jæger eller lodsejer, der ønsker at forvalte sin vildtbestand bedste muligt.

Fødekæder kan beskrives som et diagram, der illustrerer hvordan forskellige arter lever af hinanden, og hvordan der overføres energi mellem de forskellige såkaldt 'trofiske niveauer' i et økosystem.

Fødekæder kan for nogle arter - og nogle økosystemer - være lange og komplekse, og for andre arter og andre økosystemer kan de være korte. Generelt gælder, at fødekæderne er kortest i landbaserede miljøer, og længst i vandmiljøer.

Niveauer i fødekæden

  1. På det første trofiske niveau findes planterne, som kaldes for primære producenter. Planternes blade laver fotosyntese, hvor vand og CO2 omdannes til glukose, ved hjælp af energi fra solen.
  2. På andet trofiske niveau findes planteæderne, som æder planterne og omdanner sukkerstofferne til animalske proteiner.
  3. På tredje trofiske niveau findes rovdyrene, som æder planteæderne.

Selvom virkeligheden ofte er mere kompleks, så giver pyramiden et godt indtryk af, hvordan økosystemerne er opbygget, og hvordan antallet af individer på de forskellige trofiske niveauer bliver mindre, i takt med at man kommer op i fødekæden. Planteæderne er afhængige af tilstrækkeligt med planter for at overleve, og rovdyrene kræver tilstrækkeligt med byttedyr, som i vores simple eksempel er planteæderne.

Energiens vandring i fødekæden

 

Kun en meget lille del af energien vandrer opad i pyramiden, idet det meste af energien på hvert niveau bruges til respiration, hvilket populært sagt vil sige til at overleve ved at trække vejret og holde varmen. Pattedyr og fugle kræver - modsat f.eks. fisk - en konstant kropstemperatur, og det kræver et konstant energiforbrug at opretholde.

Energiudveksling opad i fødekæden angives traditionelt til ca. 10%, men dette tal stammer fra forsøg med fisk og kan således ikke anvendes for landlevende dyrs fødekæder, som er dem vi kigger på her. På grund af den konstante kropstemperatur, og det dermed højere energiforbrug, udveksles langt mindre energi mellem de trofiske niveauer hos pattedyr og fugle. Og derfor er energiudvekslingen kun en brøkdel af de traditionelle 10%.

Norske vildtbiologer har beregnet, at der kun overføres 0,5 % af energien mellem rener (der er planteædere) og ulv (der som bekendt er rovdyr). Dette forhold forklarer hvorfor rovdyr typisk forsvarer relativt store revirer, idet de har brug for mange byttedyr indenfor reviret.

Jagt, mennesker og fødekæder

Mange jagtbare vildtarter befinder sig midt i en fødekæde, og deres bestandsniveau reguleres således både af fødegrundlaget under dem og prædatorerne over dem. Agerhønen er et godt eksempel på en art der er ” i klemme” mellem mindre føde og mere prædation, hvilket illustreres af fødekæden for agerhøne.

MANGLERINDSÆT ILLUSTRATION AF FØDEKÆDE FOR AGERHØNE

Det moderne landbrugslandskab har fjernet en stor del af fødegrundlaget, idet både ukrudt og insekter sprøjtes væk for at optimere udbyttet fra markerne. Samtidig er bestandene af agerhønens ”fjender” større, end de nogensinde har været, da det moderne landskab passer godt til generalistprædatorer som ræv, krage og husskade.

Derfor bør man som vildtforvalter altså fokusere på hele fødekæden, hvis man ønsker at hjælpe agerhønen og f.eks. udføre terrænpleje, der både giver føde og skjulesteder. Vælger man kun at fokusere på føden til f.eks. agerhøns opnår man ikke et optimalt resultat, ligesom man heller ikke opnår optimalt resultat ved f.eks. kun at fokusere på at regulere krager og husskader.

Den gode vildtforvalter tænker i helheder, og forstår sammenhængen i naturen.