Bestandsopgørelser

Hvor meget vildt er der på min jagt? Hvordan tæller jeg vildtet? Det er svært at tælle vildt, men du kan gøre dit gæt på en bestandsstørrelse mere kvalificeret ved at følge nogle få retningslinjer.

Mange jægere vil gerne vide, hvor meget vildt de har på deres ejendom, men den slags er i praksis meget vanskeligt at vurdere.

Årsagen er at vildtet ikke så let lader sig tælle.

Hvor meget vildt er der?

For at kvalificere vurderingerne bør man systematisere sin dataindsamling, hvad enten det drejer sig om visuelle observationer eller indirekte vurderingsmetoder, som f.eks. tælling af faldhobe til en matematisk beregning.

Kvalificeringen foretages ved at gøre optællingerne sammenlignelige, og dette gøres ved at fastlægge ruter til optælling. Disse ruter kaldes transekter. For at kvalificere sin bestandsopgørelse yderligere bør man foretage sine tællinger på samme tidspunkt hvert år, således at man kan sammenligne de forskellige år. Gentages tællingerne fra de samme transekter, vil man kunne se en udvikling, idet det nu kun vil være antallet af observerede dyr der ændrer sig, fordi transektruten, tidspunktet og optællingsmetoden holdes konstant.

Dette bør man tilstræbe, uanset hvilken vildtart man laver bestandsopgørelse af.

Traditionelt har man fokuseret meget på at vurdere bestandens størrelse, men man bør huske på, at bestandens størrelse intet siger om bestandens tilvækst.

Ønsker man kun at skyde tilvæksten i bestanden, hvilket er selve grundlaget for bæredygtig jagtudøvelse, så bør man også fokusere på, hvor meget afkom bestanden producerer. For en art som råvildt er det nemt at observere, hvor mange lam råen har, især når markerne er høstet i august. Her kan man meget nemt tælle, hvor mange lam man ser for hvert voksent dyr. Ved at kende dette forhold kan man lettere vurdere, hvad efterårets afskydning skal være.

Man bør også registrere vægten på de dyr, man nedlægger, for på den måde at holde øje med hvordan bestanden har det. Falder gennemsnitsvægten på de nedlagte dyr, er det et sikkert tegn på, at bestanden er blevet for stor i forhold til arealets bæreevne. Man bør i den situation øge afskydningen af hundyr, indtil faldet i gennemsnitsvægten er stoppet.