Gode råd til fodring af ænder

Når du fodrer ænder er det vigtigt, at det foregår med mindst mulig påvirkning af miljøet. Vi har her en række gode råd til fodring af ænder.

 

Best practice for fodring af ænder:

  • Sørg for at fodre i hele sæsonen - og ikke kun i jagtsæsonen.
  • Benyt kun foder der ikke umiddelbart opløses i vand eller afgiver stoffer til vandmiljøet.
  • Ved fodring af ællinger skal fodring foregå på land.
  • Brug kun sygdomsfrit fodermateriale og materiale uden uønskede arter som fx flyvehavre.
  • Fodring bør kun foregå i robuste miljøer.
  • Udlæg kun så meget foder at det ædes inden for en kort periode.
  • Driv ikke jagt i nærheden af foderstederne oftere end hver 2-3 uge.