Fakta om fugleinfluenza

Få svar på de ofte stillede spørgsmål om fugleinfluenza, du måtte have som jæger.

  • Skal jeg tage særlige forholdsregler, når jeg håndterer nedlagt fjervildt?

    Det vigtigste er, at du vasker hænder i varmt vand og sæbe ofte. Hvis det er mere praktisk kan du bruge håndsprit (70 %) efter, at du har fjernet synligt snavs på hænderne. Når du håndterer nedlagt fjervildt, kan du teoretisk udsættes for smitte ved at indånde virusholdigt støv, eller du kan komme i kontakt med smitte fra dyrets indvolde eller tarmindhold.

    For at mindske en eventuel risiko for smitte gennem støv kan du flå nedlagt fjervildt i stedet for at plukke det, da det giver mindre støv. Alternativt kan nedlagt fjervildt bestøves med vand, skoldes eller vokses før plukning. Ved udendørs håndtering af fjervildt vil der være en mindre støvkoncentration.

    Hvis det støver meget, eller hvis du håndtere store mængder fuglevildt, bør du anvende en FFP3-maske (”virusmaske”) til opfangning af støv.

    Når du udtager indvoldene fra nedlagt fjervildt, skal du vaske hænder grundigt med sæbe. Vær opmærksom på risikoen for hånd til mund smitte. Indvolde m.m. kan smides ud i en plasticpose med dagrenovationen. Du kan eventuelt bruge sikkerhedsbriller, hvis der er risiko for stænk og sprøjt, eller hvis du vil være sikker på ikke at komme til at gnide dig i øjnene.

  • Hvis jeg skyder fjervildt, der er smittet med fugleinfluenzavirus, vil det så være farligt at spise kødet?

    Der er ikke risiko ved at spise korrekt tilberedt fjervildtkød, da tilberedning, som stegning, slår virus ihjel - forudsat at centrumstemperaturen i kødet er på over 70 grader.

    Ved kold eller halvvarm røgning er temperaturen så lav, at du ikke kan være sikker på, at virus bliver dræbt. Der vil derfor være en teoretisk risiko for fugleinfluenzavirus i kødet.

    Der er dog stadig ikke rapporteret om tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet med fugleinfluenza ved at spise tilberedt fjerkræ- eller fjervildtkød.

  • Jeg har været på jagt. Er der forholdsregler, jeg skal følge, inden jeg går ind til mit tamfjerkræ eller mit opdrættede fjervildt?

    Ja, efter jagt og færdsel i naturen skal du være særlig opmærksom på risikoen for at bringe smitte ind til dit tamfjerkræ eller dit opdrættede fjervildt.

    Tøj og fodtøj anvendt på jagten må ikke bringes i kontakt med din besætning, og efter jagt skal du sørge for at gå i bad og skifte tøj og fodtøj, inden du går ind til din besætning.

    Fugleinfluenza slås let ihjel, idet virus hverken tåler håndsæbe, håndsprit (70 %) eller sæbe til tøjvask. Fodtøj anvendt på jagt vaskes og desinficeres.

  • Seks gode råd om hygiejne i besætninger med tamfjerkræ eller opdrættet fjervildt

    • Skift fodtøj, skift tøj eller anvend overtrækstøj, når du går ind til din besætning.
    • Vask hænder i varmt vand og sæbe inden og efter du har været inde hos din besætning.
    • Hunde brugt til jagt må ikke - på grund af mulighed for smittespredning - komme i kontakt med dit tamfjerkræ eller dit opdrættede fjervildt.
    • Redskaber og andet, der har været anvendt til et fjervildt- eller fjerkræhold, bør ikke anvendes i andre besætninger.
    • Hold rent ved indgangen til stalden, i forrum og omkring fodersilo m.v.
    • Sørg for at servicepersonale eller gæster i besætningen ikke udgør en smitterisiko, inden de får adgang til din besætning. Hav derfor ekstra skiftesko og overtrækstøj liggende klart.

    De seks gode råd om smittebeskyttende foranstaltninger er ikke specielt rettet mod fugleinfluenza, men bør være en del af den normale smittebeskyttelse i en fjerkrævirksomhed. Læs mere i Faktaarket: ”Til fjerkræproducenter: Sådan beskytter du dig mod fugleinfluenza”. Du kan hente det på Fødevarestyrelsens hjemmeside

  • Er der forbud mod at afholde hundeprøver og markprøver?

    Der er ikke forbud mod at afholde hundeprøver og markprøver. Fødevarestyrelsen anbefaler dog, at prøverne ikke afholdes i de områder, hvor der er oprettet fugleinfluenzazoner. Hvis der er oprettet zoner, kan du se det på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

  • Jeg har set mange døde og syge vilde fugle, skal jeg samle dem sammen, og hvem skal jeg kontakte?

    Lad fuglene ligge. Det kan være tegn på, at de er smittet med fugleinfluenza.

    Hvis det drejer sig om vandfugle, rovfugle eller kragefugle er Fødevarestyrelsen interesseret i at få besked om fundet. Ring derfor til Fødevarestyrelsen i åbningstiden på 7227 6900.

    Sørg for at have en nøjagtig beskrivelse af stedet, hvor du har fundet fuglen.

    Fødevarestyrelsen vil herefter vurdere dit fund og afgøre, om fuglen eller fuglene skal undersøges for fugleinfluenza.

  • Kan hunde blive inficeret med fugleinfluenza?

    Der er kun er sparsomme informationer om fugleinfluenza og smitte til hunde. De foreløbige erfaringer tyder på, at hunde ikke er særligt modtagelige, selvom de har været i kontakt med smittede dyr. På nuværende tidspunkt er det således forskernes vurdering, at hunde kan betragtes som blindgydeværter for fugleinfluenzavirus. Blindgydeværter betyder, at hunde måske i sjældne tilfælde kan smittes med virus, men de kan ikke smitte videre til mennesker eller andre dyr. Der er således ikke grundlag for antage, at hunde udvikler sygdom eller spreder fugleinfluenzavirus til mennesker eller dyr.

    DJ's anbefalinger

    Selv om du ikke skal være bekymret for, at din hund bliver smittet med fugleinfluenza, bør du alligevel være opmærksom på, at fugleinfluenzavirus ikke dræbes ved nedfrysning til -18 grader celsius.

    Det kan således ikke afvises, at der er en risiko for at medvirke til spredning af influenzavirus, hvis inficerede fugle nedfryses hele og senere (fx til foråret) anvendes til hundetræning.

    Så længe, der er konstateret fugleinfluenza, er det DJ’s anbefaling, at du ikke nedfryser fugle til senere brug i træningsøjemed.

Kilde til ovenstående er Fødevarestyrelsen. Har du spørgsmål? Ring til Fødevarestyrelsen tlf. 7227 6900.

Du kan finde flere spørgsmål og svar her.

Læs mere på internettet: